3 ting jeg ville ønske, jeg havde vidst som nyuddannet

Nyuddannet. Jobsøgende. “Voksen”.

Uafklaret. Frustreret. Håbefuld.

Sådan beskriver Emma Engelbreth hendes halve år efter studiet. Et halvt år, hun troede, kun skulle have været tre måneder.

”For selvfølgelig måtte der da sket noget inden da,” siger hun.

Det gjorde der bare ikke.

I stedet blev det seks måneder fyldt med håb, ventetid, forventninger og den dér følelse, som kun folk uden job kender til.

Seks måneder, hvor hver ny afslagsmail, ramte Emma: “For man havde jo siddet og krænget sit hjerte ud i de ansøgninger,” som hun selv uddyber det.

Seks måneder, hvor Emma med et tørt smil fortæller, hvordan ”de dér fjerne slægtninge til familiefesterne pludselig har rigtig meget interesse i én, fordi man står uden job.”

Seks måneder, hvor Emma pludselig tænkte: “Er det måske mig, der er noget galt med?”

De seks måneder var kort sagt en følelsesmæssig rutsjebanetur, hvor Emma gik fra, at hele verden var på hovedet til pludselig at stå med to jobtilbud i hånden.

Efter mange måneder med jobsøgning og afslag føltes det næsten surrealistisk, at hun ikke bare havde fået tilbudt ét job, men faktisk stod med to muligheder.

Det er ikke underligt, at Emma selv beskriver perioden som ”et vildt halvt år”.

Men de seks måneder er heldigvis bag hende nu, og hun har samlet de råd, hun ville ønske, nogen havde kunnet give hende, før det hele gik løs.

Fra speciale til første job

Emma er 28 år og afleverede i sommeren 2025 sit speciale. Endelig kunne hun kalde sig kandidat i Medicin med Industriel Specialisering. Eller som det typisk omtales: MedIS.

Hun fejrede stolt dagen med venner og familie hjemme i Aalborg. Selvom jobsøgningen lå og lurede i baghovedet, var det absolut ikke øverst på hendes prioriteringsliste. Det, hun havde brug for, var ro og en mental pause oven på et halvt år med speciale.

Selvom Emma havde et flot CV som nyuddannet med erfaring fra studierelevante jobs, lagde hun sig bestemt ikke på den lade side. Hun rakte ud til sit netværk, satte flere kaffemøder op og ringede til potentielle arbejdsgivere for at stille spørgsmål til jobopslag og gøre positivt opmærksom på sig selv.

Hendes gåpåmod førte til en virksomhedspraktik hos Innovationsklinikken på Aalborg Universitetshospital i to måneder. Her blev hun en del af et spændende projekt, fik en dagligdag i et kontormiljø og kunne tilføje endnu mere til sit CV.

Som bonus gjorde praktikken også, at Emma ikke overtænkte hver eneste ansøgning og derfor fandt en bedre balance i hele jobsøgningsprocessen. Og til sidst landede hun altså et rigtigt voksenjob.

I januar 2026 skubbede Emma døren op til sin nye arbejdsplads hos Nationalt Genom Center under Sundhedsdatastyrelsen i København.

Tre uger tidligere havde hun takket ”ja” til jobbet, og siden da havde hun ikke siddet stille. Hun havde pakket Aalborg ned, hendes studieby, givet farvel-krammere og fundet et midlertidigt værelse hos sin fætters fætter på Christianshavn.

Så da kalenderen ramte januar, var det altså ikke kun jobbet, der var nyt. Det var byen. Hverdagen. Roomien. Alt. Og selvom Emma havde forsøgt at forberede sig på det hele, både nye kollegaer og de københavnske cykelstier, var det alligevel helt særligt at stå dér første dag og mærke, at nu begynder det for alvor.

Råd 1: Find en ven

Det første råd, der falder Emma ind, er egentlig enkelt, men hun ved, hvor meget det betyder: ”Find en ven”.

Én ven, du kan dele hele rejsen med. Én, der også er jobsøgende, og helst én, som søger noget helt andet end dig, så I ikke skal konkurrere om de samme stillinger.

"Én som forstår det hele indefra, og som du kan dele frustrationerne med,” siger Emma og tilføjer:

“På en helt anden måde end din mor.”

For Emma blev det også dén ven, hun endte på et ni ugers keramikkursus med midt i al humlumhejet. Hver onsdag formiddag i seks timer. Her formede de ikke kun skæve kopper og skåle. Det blev også til et frirum og en måde at distrahere dem selv og give hjernen en pause fra jobportaler og ansøgninger.

Og så gav det Emma en mulighed for at snakke om glasurer og vise billeder af sin keramik til fjerne slægtninge i stedet for endnu en runde om jobsøgningsfronten.

Men det var ikke kun keramikken, der gav hende et frirum.

Emma brugte også tid på træning og på at være sammen med de mennesker, hun holder af – familie, kæreste og venner. De støttede hende, fik hende på andre tanker og gjorde hverdagen lidt sjovere.

Og måske var det midt i alle de gode stunder, at det næste råd begyndte at gå op for hende.

Råd 2: ”Jobsøgning er ikke noget, man bare kan. Det er noget, man skal lære”

Efter de ”gyldne” tre måneder med jobsøgning, ingen respons og udsigt til jobcenteret, valgte Emma at lægge en ny strategi.

Hun besluttede at række ud til nogen, der ”faktisk vidste noget om det her”, og som kunne se på hendes ansøgning og situation med professionelle øjne.

Og det var sådan, hun første gang kom i kontakt med Danny, der er karrierevejleder i Pharmadanmark.

Danny læste både Emmas CV og ansøgning igennem, men det var faktisk ikke det, der betød mest for hende. Som hun beskriver det, blev Danny ”hendes evige heppekor.” Ham der sagde: ”Det skal nok gå” lige præcis dér, hvor hun selv syntes, at det hele føltes lidt håbløst.

Han gav Emma endnu mere gåpåmod og hjalp hende med at sætte ord på sine kompetencer som MedIS’er. Han mindede hende også om, at hun ikke skulle gå til nogle jobsamtaler uden at have snakket med ham først. Den opbakning og sparring gav Emma en følelse af retning og tryghed. Og dén ro gjorde det også lettere for hende at indse det tredje råd.

Råd 3: ”Ingen er arbejdsløs for evigt. Det skal man huske på”

Emma ved godt, at det er nemt nok at sige og være bagklog nu, hvor hun står på den anden side med fast løn og en rigtig god arbejdsplads. Men derfor tør hun også sige det højt.

Den periode, hvor man går uden job, kan føles uendelig og usikker, men som Emma blev ved at minde sig selv om:

”Det er den ikke. Der er altid en deadline”.

Og hun er heller ikke i tvivl om, at hvis hun kunne komme igennem seks måneder med afslag og tvivl, så kan andre også. “For du skal bare finde din egen vej”, som hun selv siger.

Skulle alt andet glippe, kan man jo altid melde sig til et keramikkursus med en god ven og kontakte Danny. Det virkede i hvert fald for Emma.