Ansvarlig brug af antibiotika i akutmodtagelsen er fokus­område for nyt professorat

Ph.d. skabte interessen for diagnostik og den kliniske hverdag

Helenes ph.d. hos Nordic Bioscience indebar ikke kun en del laboratoriearbejde med fokus på celler, antistoffer og biomarkører – det vækkede også interessen for selve prøvetagningen og ikke mindst den kliniske hverdag.

Det var derfor naturligt at søge en post.doc stilling i forskningsenheden på Sygehus Sønderjylland og her faldt fokus hurtigt på ansvarlig brug af antibiotika:

”Med min baggrund som farmaceut kom vi hurtigt til at tale om antibiotika.”

”Da jeg startede i post.doc stillingen, bestod forskningsenheden kun af mig og en lektor i infektions- og akutmedicin. Med min baggrund som farmaceut kom vi hurtigt til at tale om antibiotika, da mange af de patienter, der kommer ind på akutmodtagelsen, er ældre hvor der er mistanke om infektion. Særligt hos ældre kan det være svært at skelne mellem luftvejs- og urinvejsinfektioner. Der bliver derfor ofte opstartet en bredere empirisk behandling, selvom der ikke er nogen klar diagnose. Oven i det viste data, at kun i ca. 30% af tilfældene bliver de – egentlig gode – regionale guidelines fulgt,” fortæller Helene.

Et tværregionalt studie viste samtidig, at hver 20. patient, der kommer ind på danske akutmodtagelser, er koloniseret med multiresistente bakterier, men det var nu ikke det, der overraskede Helene mest:

”Mit arbejde med antimikrobiel resistens (AMR) har kun gjort mig mere bevidst om, hvor vigtigt det er, at vi arbejder målrettet med udfordringen.”

”Det viste sig, at de patienter der blev isoleret på baggrund af screeningsspørgsmål og dermed var i isolation, ikke altid var dem, der reelt set var koloniseret med multiresistente bakterier – der var mange flere, der gik rundt på gangene og reelt var koloniseret med multiresistente bakterier, men ikke var blevet fanget af screeningsspørgsmålene,” pointerer Helene og fortsætter:

”Der er særligt brug for øget forskning indenfor nye diagnostiske metoder, så vi kan behandle mere målrettet. Mit arbejde med antimikrobiel resistens (AMR) har kun gjort mig mere bevidst om, hvor vigtigt det er, at vi arbejder målrettet med udfordringen. Det motiverer mig i mit daglige arbejde. Selv et lille bidrag kan gøre en forskel.”

En titel ud over det sædvanlige

Helenes professorat er umiddelbart det eneste med titlen professor i ansvarlig brug af antibiotika i akutmodtagelsen:

”Der er jo andre professorer, der arbejder med området, men så vidt jeg ved, er jeg den eneste med den titel. De fleste andre er læger og professorer i f.eks. infektionsmedicin eller klinisk mikrobiologi. Det særlige ved mit professorat er, at jeg har en baggrund som farmaceut. Det er dermed en anerkendelse af, at farmaceuter også gør en forskel i klinikken,” siger Helene og fortsætter:

”Det særlige ved mit professorat er, at jeg har en baggrund som farmaceut.”

”Selv ser jeg det som en styrke – jeg kan jo bidrage med noget andet end professorer med en lægefaglig baggrund – og det særlige ved AMR er, at udfordringen går på tværs af og berører mange specialer – mikrobiologer, infektionsmedicinere, lungemedicinere, radiologer, farmaceuter mm. Flere fagligheder supplerer hinanden og kan nå længere, end ved kun at arbejde monofagligt,” fremhæver Helene.

Helene er også forskningsleder for forskningsenheden på akutmodtagelsen og er samtidig koordinerende forskningsleder for hele sygehuset. Hun fungerer derved som bindeled til SDU og har det faglige ansvar for, at forskningsstrategierne følges.

Samarbejde både i Danmark og internationalt er vigtigt

Antimikrobiel resistens er en udfordring, der kræver samarbejde på flere niveauer også lokalt, hvor Helene fremhæver styrken ved at arbejde tværfagligt, regionalt og internationalt.

Regionalt indgår Helene i den regionale antibiotikagruppe og har et tæt samarbejde med regionens øvrige sygehuse. Guidelines for anvendelse af antibiotika er således gældende for hele regionen, og der arbejdes på en national guideline. Lige nu er der dog mest fokus på det nationale samarbejde, hvor hun er med til at køre studiet Poet-Indeed:

”Poet-Indeed er et samarbejdsprojekt mellem Region Hovedstaden og Region Syd. I det aktuelle studie ser vi på, om peroral antibiotikabehandling er lige så effektiv og sikker som den traditionelle intravenøse behandling. Der er umiddelbart mange fordele ved at skifte til peroral behandling: det er lettere at håndtere for personalet, der er mindre risiko for kontamineringer, og samtidig er klimabelastningen mindre. Men et skifte kræver selvfølgelig, at vi har evidens for, at behandlingseffekten er lige så god, og at det er sikkert for patienten,” fortæller Helene.

Internationalt er Helene ved at færdiggøre en toårig certificering gennem ESCMID (European Society of Clinical Microbiology and Infectious Diseases) i antimikrobiel stewardship, som skal klæde hende på til det daglige arbejde på SHS:

”I løbet af certificeringen har jeg været på studiebesøg på en række europæiske sygehuse. Det har både været med til at udvide mit netværk og givet stort indblik i, hvor forskelligt man håndterer stewardship i Europa. Noget af det, jeg tror, jeg kommer til at bruge mest fremadrettet, er at se, hvordan man implementerer forskellige tiltag i forhold til f.eks. hygiejne og ordination. Altså hvordan man indfører nye arbejdsgange i praksis, og hvor meget kultur betyder,” fortæller Helene.

Diagnostik og datadrevne løsninger er fremtiden

Hele grundlaget for antimikrobiel stewardship – at antibiotika kun gives, når det er nødvendigt, og med et virkningsspektrum, der er effektivt overfor den mikroorganisme, der har forårsaget infektionen – er hurtig og præcis diagnostik.

Netop derfor er det et særskilt fokusområde for forskningsenheden på SHS:

“Diagnostikken er forudsætningen for at ordinere målrettet antibiotika.”

“Diagnostikken er forudsætningen for at ordinere målrettet antibiotika. Først og fremmest skal der være en hurtig klarlægning af, om infektionen skyldes en virus eller en bakterie. Og er der tale om en bakteriel infektion, er der behov for en hurtigere test end traditionel dyrkning, der tager flere dage. Vi afprøver derfor mange point of care-tests (POC) for at se, om de kan være med til at optimere og sikre hurtigere diagnostik,” fortæller Helene.

Forskningsgruppen har dog ikke kun fokus på POC-tests, men også på selve prøvetagningen, som ofte er et lidt overset forskningsområde, pointerer Helene:

“Vi arbejder f.eks. på at finde nye og mere pålidelige metoder til at udtage prøvemateriale ved mistanke om pneumoni, hvor den traditionelle metode med at tage prøver af ekspektorat er behæftet med stor risiko for kontaminering. Et andet redskab, vi ser på, er om ultralavdosis CT-scanning kan sikre hurtigere diagnostik end røntgen, som lige nu er standard. Ultralavdosis-CT er muligvis dyrere, men hvis det kan sikre hurtigere og mere præcis diagnostik – og dvs. behandling – kan det måske i sidste ende spare indlæggelsesdage og være en gevinst for både patienter og give mere optimal brug af sundhedsvæsenets ressourcer.”

SHS samarbejder med en forskergruppe på OUH og SDU om brug af AI til at sikre bedre og hurtigere beskrivelse af scanningerne.

AI er også i fokus i et andet projekt, som Helene ser stor værdi i. Her afprøves et klinisk beslutningsstøtteværktøj med en AI-algoritme, som skal sikre mere målrettet antibiotisk behandling ved på baggrund af journaldata at rådgive om, hvilken behandling der anbefales jf. guidelines.

Beslutningsstøtten afprøves lige nu i Aabenraa, men målet er, at den på sigt skal udbredes til de øvrige sygehuse i regioner.