Hurtige hjerner – en hårfin balance

Af: Marianne Møller, Ph.d., cand.pharm., MPK

Nyt fokus på høj begavelse

I disse år er der kommet en ny opmærksomhed på de ca. 5% af befolkningen, der kan betegnes som højt begavede. Fra skoleåret 2024-25 skal folkeskoler nemlig bruge et nyt redskab til at screene elever i 1. klasse for tegn på høj begavelse, på lige fod med tests for ordblindhed og læsevanskeligheder.

Screeningen skal give skolen og lærerne muligheden for at differentiere undervisningen både nedad og opad for det enkelte barn. Initiativet vil også bidrage til, at skolen bliver opmærksom på udfordringer hos elever på andre klassetrin.

Hvis svaret på en screening ligger højt, kan skolen sammen med forældrene også vælge at teste børnene hos en autoriseret psykolog. På den måde skal folkeskoler blive bedre til at overholde det nationale mål om at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som muligt.

Initiativet med at screene skolebørn for høj begavelse er sat i verden for at kunne undgå negative faglige, følelsesmæssige og sociale følger af at være født og leve med en ’hurtig hjerne’.

Udviklingen omkring høj begavelse hænger sammen med forståelsen af intelligens og trækker dermed tråde langt tilbage i tiden. Men i mange år har der i Danmark, og i Skandinavien i det hele taget, været meget lidt viden om, hvad høj begavelse er, og dermed også, hvordan man spotter et højt begavet barn i børnehave eller skole eller sørger for den bedste stimuli af en ansat med høj begavelse.

Det aktuelle fokus puster nyt liv i den viden og forskning, der findes, og der er desuden udkommet flere nye danske bøger og internetbaseret information.

Udvikling i intelligensbegrebet

Tankerne om menneskets intelligens går tilbage til antikken og de første store tænkere, bl.a. Platon og Aristoteles.

Idéer om sammenhængen til arv og miljø indfandt sig dog først i starten af 1900-tallet. Her blev den franske psykolog Alfred Binet sat til at udvikle en målemetode, der kunne forudsige, hvilke børn der ville klare sig godt og mindre godt i de parisiske grundskoler.

Han udviklede den første objektive test for IK, ’intelligenskvotient’, også kaldet for intelligenstesten. Denne måleenhed fandt vej til USA, hvor den siden 1. Verdenskrig for alvor fik succes.

Måling af IK, i dag kaldet IQ, ligger stadig til grund for den videnskabelige tilgang til intelligens og var på den måde medvirkende til en noget endimensionel udvikling af forståelsen for begavelse.

Siden har videnskabelig forståelse for intelligens dog udviklet sig. Først med introduktionen af generel intelligens eller ’g-faktor’ ved Charles Spearman, og senere med den amerikanske Harward-psykolog Howard Gardners’ udtryk ’multiple intelligences’, eller MI-teorien.

I sin bog Frames of Mind fra 1983 foreslog Gardner et intelligensbegreb i syv former: sproglig, musisk, logisk-matematisk, rumlig, fysisk, interpersonel og intrapersonel.

Denne forståelse, der rummer nogle mere kreative og kunstneriske tilgange af intelligensbegrebet, har siden haft stor indflydelse på undervisning i skoler, herunder undervisningsdifferentiering, tværfaglighed og fokus på bevægelse.

Senere er der tilkommet to nye intelligenser, den naturalistiske og den spirituelle. De fleste menneskers intelligens består af dele fra alle intelligenser, men vi er forskellige i forhold til, hvordan de udtrykkes.

Ved selve testen for høj begavelse er det dog fortsat begrebet IQ, der måles. De parametre, der måles på i dag, er dog langt mere omfattende end tidligere.

Senest taler man om en tredelt forståelse af intelligens som knyttet til både IQ, personlighed og følelsesmæssig intelligens (Emotionel Intelligens, EI).

Klog, talentfuld eller højt begavet?

I daglig tale bruger vi mange begreber for det at have en lidt anderledes hjerne end flertallet, med alt fra ”intelligent”, ”talentfuld”, ”dygtig”, ”klog” og ikke mindst ”nørd”.

Psykolog Dea Franck forklarer i sin bog Kort og godt om høj begavelse om forskellen på højtbegavet, klog og talentfuld. Ifølge hende er klogskab at have hukommelse og evne til at opnå stor faktuel viden om et eller flere emner, og det er derfor mennesker, der befinder sig godt i et akademisk miljø.

Talent er derimod, ifølge Franck, primært resultatet af hårdt arbejde og en stor indsats på et område, som for eksempel klaverspil, fodbold eller computerkodning. Talent kan være medfødt, men kræver altid øvelse og forfinelse.

Høj begavelse kommer til udtryk ved ydre præstationer, men rummer også en stor indre del, som evnen til at genkende mønstre og logikker i indtryk og informationer.

Høj begavelse opstår til gengæld i et komplekst samspil mellem genetik og miljø, og man er ikke automatisk højt begavet, hvis man er klog, har talent, eller omvendt.

Høj begavelse kommer til udtryk ved ydre præstationer, men rummer også en stor indre del, som evnen til at genkende mønstre og logikker i indtryk og informationer.

Efter fødslen bliver et højt begavet barn påvirket af ting, der både kan fremme og hæmme udviklingen af begavelsen, mens dets eget temperament, motivation og viljestyrke også spiller ind.

Det er derfor af stor betydning, at høj begavelse bliver set og forstået og stimuleret fra nære relationer som forældre, pædagoger, lærere, praktiserende læge, omgangskreds eller en mentor.

Hvad karakteriserer høj begavelse?

Ifølge Dea Franck har langt de fleste af os, ca. 68 %, en intelligenskvotient (IQ) på 85-115.

I begge sider af denne normalfordeling ligger resten, det vil sige mennesker med henholdsvis høj og lav IQ.

Dea Franck beskriver, at en IQ på 115-130 betyder, at man er velbegavet, og det er ca. 13 % af befolkningen.

Mennesker med decideret høj begavelse har en IQ på 130 eller derover, og det har ca. 2 % af den danske befolkning.

I den nye aftale for screening i folkeskolen skelner Undervisningsministeriet mellem elever med høj begavelse (IQ over 130) og med såkaldte ”særlige forudsætninger” (IQ over 120). Man mener, at 5 % af alle børn og unge tilhører sidstnævnte gruppe, omtrent svarende til én elev i hver klasse.

Flere af de kendte videnskabsmænd og -kvinder i verdenshistorien er kendt for at være helt exceptionelle og at have en meget høj IQ, herunder Albert Einstein, Stephen Hawking og den danske seismolog Inge Lehmann.

Einsteins IQ menes at have ligget fire standardafvigelser over gennemsnittet, på ca. 160, som kun ses hos 0,003 % af en befolkning.

Men andre kendte forfattere, skuespillere, antropologer, statistikere og endda en amerikansk klummeskribent, Marilyn vos Savant, har ligeledes høj IQ.

Vos Savants’ IQ blev målt i 1956 til 228 og er fortsat den højest registrerede IQ, siden Guinness Rekordbog stoppede med at registrere IQ-værdi i 1989.

Den danske psykolog, Heidi Schiøtz, tager i sin bog Hurtige hjerner udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang til begrebet intelligens, i bogen kaldet feminin, og beskriver den som et supplement til et mere maskulint perspektiv.

Den gennemgår og uddyber en lang række karakteristika ved høj begavelse og illustrerer med cases, som skal bidrage til større forståelse og accept og dermed en højere grad af trivsel hos barnet eller den unge med høj begavelse.

Schiøtz er fortaler for en tilgang til intelligens, der ikke kun måler høj begavelse på præstation, adfærd og performance, men også på boost af selvtillid og udvikling af hele mennesker.

Asynkron – ikke doven

Der er mere på spil ved en høj IQ end et tal. Mennesker med høj IQ er gode til at problemløse på baggrund af viden og til at gennemskue sammenhænge. De har ofte let ved tal, lærer hurtigt og er nysgerrige på at vide og lære mere.

Men med fordelene ved høj begavelse følger en risiko for at blive misforstået af sine omgivelser. Dovenskab, lavt selvværd, høj retfærdighedssans og en sensitivitet, der bl.a. kan komme til udtryk ved intens vrede – et karaktertræk, der ikke umiddelbart leder tankerne hen på ”et kvikt hoved”.

Der er mere på spil ved en høj IQ end et tal.

Herudover er højt begavede oftest ekstremt perfektionistiske og kan droppe at fuldføre opgaver, de ikke mener, de kan løse perfekt.

Dette skyldes den såkaldte ’asynkrone udvikling’, hvor børn og unges intellektuelle kapacitet udvikler sig hurtigere end deres følelsesmæssige modenhed. Det medfører en forskel på deres evne til at forstå komplekse emner og evnen til at håndtere intense følelser som vrede, glæde og angst.

Den nyeste forskning antyder ifølge Heidi Schiøtz, at hjernen hos højt begavede simpelthen er fysiologisk anderledes, og at funktioner og delområder i hjernen fungerer forskelligt fra en normalt begavet hjerne.

Den asynkrone udvikling hos højt begavede kan være årsag til misforståelser, hvor børn og unge kan blive udsat for mobning eller på anden måde ekskluderet fra et socialt fællesskab. Det kan føre til ensomhed, følelse af forkerthed og, ultimativt, ulyst til at komme i skole (skolevægring).

Allerede fra børnehavealderen kan børn med høj begavelse have karakteristika, der adskiller sig fra andre børn både socialt og følelsesmæssigt.

Norske Branca Lie skriver i bogen Højt begavede børn i børnehavealderen, hvordan den pædagogiske tilgang til højt begavede børn bør være anderledes og bl.a. stile efter at skabe rum for selvstændig læring, kreativ udvikling samt udvikle de emotionelle kompetencer.

Højt begavede oftest ekstremt perfektionistiske og kan droppe at fuldføre opgaver, de ikke mener, de kan løse perfekt.

Nogle højtbegavede børn har også allerede tidligt et behov for at være mere alene end andre børn og kan foretrække leg med ældre børn, andre højtbegavede børn eller voksne, som de kan opfatte som mere forudsigelige end jævnaldrende.

Det er af stor betydning, at et højt begavet barn lærer at acceptere sin anderledeshed som en positiv side af sin personlighed for at kunne udvikle selvværd.

Høj begavelse hos voksne

Dea Franck tager i sin bog Højtbegavet – en guide til voksne fat i de typiske ”positive” og ”negative” karakteristika ved høj begavelse hos voksne.

Det gælder bl.a. en dyb forståelse af kompleksitet og sammenhænge, en stærk langtidshukommelse, en skæv eller underfundig humor, intense følelser og forsøg på at ’passe ind’ og finde ligesindede.

Videnskabelige studier har ligeledes vist, at en høj IQ har sammenhæng til både en række positive egenskaber i arbejdslivet, men også til udfordringer.

På den positive side ser man en sammenhæng til lykke, sundhed og succes med uddannelse og job. En høj IQ er også vist at hænge sammen med karrierer i brancher inden for videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM). Andre studier påpeger, at højt begavede bidrager signifikant til teknologisk udvikling og økonomisk vækst.

Men ligesom hos børn og unge kan der også følge udfordringer med en hurtig hjerne. Studier har nemlig vist, at de positive resultater på jobbet kun kan opnås i miljøer, hvor der er mulighed for at bruge sine evner og kompetencer samt at lære nyt.

Dea Franck beskriver, hvordan højt begavede voksne kan begynde at underpræstere eller ligefrem opleve ’boreout’ med mistet motivation, mindsket kreativitet, smuldrende selvværd og tomhedsfølelse. I sin bog kommer hun med idéer til selv at gøre hverdagen mere interessant i de tilfælde.

Højt begavede voksne kan begynde at underpræstere eller ligefrem opleve ’boreout’.

Hun giver også råd, hvis man samtidig mistænker diagnoser som ADHD eller autisme. Heidi Schiøtz beskriver ligeledes i Hurtige hjerner vigtigheden af opbygge selvtillid og selvværd hos børn og unge for, at man som voksen kan undgå OCD, angst, spiseforstyrrelse og lignende.

I øvrigt kan højt begavede, ligesom normaltbegavede, være ramt af ordblindhed (dysleksi), talblindhed (dyskalkuli) og lydfølsomhed (misofoni), som kan gøre tingene endnu mere komplekse.

Intelligenstest til små og store

I dag måler man primært høj begavelse med intelligenstests. De mest anvendte test er de såkaldte Weschsler Intelligence Scales, eller Weschler-tests, som findes i versioner til små børn på 2-7 år (WPPSI), større børn på 6-16 år (WISC) og voksne (WAIS). Disse tests skal udføres hos en autoriseret psykolog.

IQ-test for intelligens, også kaldet færdighedstests, bruges også på arbejdsmarkedet ved rekruttering, især ved behov for løsning af komplekse opgaver. I rekrutteringssituationer og ved diverse optagelsesprøver bruges desuden nonverbale tests med mønstre af tiltagende kompleksitet, der siger noget om evner for analytisk tænkning.

Intelligenstests udført af autoriserende psykologer eller erhvervspsykologer er detaljerede og tidskrævende, mens de tests, man finder gratis på internettet, ikke kan vise, om en person reelt er højt begavet. En test for høj begavelse udført hos en autoriseret psykolog koster ca. 5-8000 kr. inkl. skriftlig rapport.

Begavelse eller diagnose?

At være højt begavet er ikke en diagnose, som for eksempel autismespektrum-forstyrrelser og ADHD, der karakteriseres ved forstyrret regulering af opmærksomhed og/eller hyperaktivitet.

Men der er overlap, der kan gøre det svært at skelne. Blandt fællestrækkene kan bl.a. være et større behov for stimuli, en øget kreativitet og hyppig kedsomhed ved manglende stimulering.

Når et barn, en ung eller en voksen med høj begavelse ikke føler sig rummet, accepteret og set, kan det i de værste tilfælde føre til udfordringer, der kan minde om dem, som mennesker med autismespektrum-forstyrrelser og ADHD kan opleve.

Løsningen på symptomerne er dog vidt forskellige. Samtidig kan de ressourcer, der følger med en begavelse, skygge og kompensere for udfordringerne ved en sådan diagnose.

I de tilfælde taler man om ’dobbelt exceptionelle’ (twice exceptional) eller 2E. Det gør det endnu sværere at teste IQ og dermed at få den rigtige støtte.