Et nyt perspektiv på stress
Flere og flere lider af tilbagevendende stress i takt med, at antallet af tilbud til stressramte stiger. Er der noget, vi ikke har forstået, siden vi ikke kan knække kurven? Det mener motivations- og stressforsker Helle Hein. Vi tror, der kun er én form for stress: Burnout (udbrændthed). Men der er fire!
Skru lidt ned for ambitionsniveauet. Hold pauser. Pas på nattesøvnen og få noget motion. Forventningsafstem med din leder. Prioritér dine arbejdsopgaver. Sæt grænser. Lav nogle vejrtrækningsøvelser. Interessér dig for mindfulness og spis et æble langsomt.
Vi kender vel efterhånden ret godt de gængse råd mod stress, for de er blevet gentaget om og om igen.
Det er udmærkede råd. Problemet med dem er bare, at de alt for ofte ikke løser problemet, mener motivations- og stressforsker Helle Hein, som gerne vil gøre op med vores rutinemæssige opfattelse af, at stress skyldes for meget arbejde med udbrændthed til følge.
”Den altdominerende tankegang i håndtering af stress er, at årsagen er ubalance mellem krav og ressourcer. Derfor tager ledere i den bedste mening de mest krævende arbejdsopgaver fra den stressramte medarbejder."
"Det kan også være rigtig fint for dem, der lider af ’burnout’, som er den stressform, hele vores forståelse af stress som fænomen har cirklet omkring."
"Der er fire meget forskellige former for stress, som vi med katastrofale resultater håndterer ens."
"Men de sidste ti år, hvor jeg har interviewet danskere om, hvordan de finder mening og motivation i arbejdet, er det blevet klart for mig, at der ikke kun er én stressform. Der er fire meget forskellige former for stress, som vi med katastrofale resultater håndterer ens. Vi overser fuldstændig, at roden til stress meget ofte kan være, at medarbejdere ikke kan finde mening på deres arbejde,” siger Helle Hein.
I bogen ’En giftig stresscocktail – når stress skyldes mangel på mening’ introducerer hun tre ’nye’ stressformer: Boreout, moralsk stress og eksistentiel stress.
Vi har ikke øje for disse stressformer, måske fordi symptomerne er de selvsamme som symptomerne på udbrændthed:
Hovedpine
Spændinger i kroppen
Træthed
Søvnproblemer
Hjertebanken
Koncentrationsbesvær
Glemsomhed
Nedtrykthed
Det er årsagerne til disse symptomer, som er vidt forskellige, understreger Helle Hein.
Så lad os se, hvordan fire fiktive personer – Rikke, Pia, Thorbjørn og Peter – lider af de samme symptomer, men har udviklet hver sin stressform.
Pia lider af boreout
Giv Pia opgaven at opbygge en farmakokinetisk model, der kobler data fra cellekulturer med dyremodeller – og hun er lykkelig.
Hun elsker at nørde og fordybe sig i opgaver. Hendes motivation ligger i at gå på opdagelse og finde sammenhænge og mønstre, der kan udvikles til prototyper. Specielt hvis hun kan gå i enerum med opgaven og ikke blive forstyrret, før hun er færdig.
Nu er der imidlertid sket det, at hun har fået en leder, som har flyttet hende fra de labyrintopgaver, hun elsker at udføre, til noget mere rutinepræget arbejde, som alle og enhver kan udføre.
’Hvad laver jeg her i dette latterlige arbejde?’, tænker Pia. ’Jeg bruger jo slet ikke mine kompetencer’.
Sidst hun gik på arbejde med denne frygtelige fornemmelse af uforløst potentiale, var da hendes tidligere leder gav hende ønskeopgaven at behandle store datamængder for at finde mønstre og forbedre prædiktionsmodellen – men samtidig flyttede hende til et delekontor!
Hun kunne ikke tænke én tanke til ende. En af hendes kollegaer afbrød hende konstant med ligegyldige ting. Så hun endte med at være desperat efter at komme ind i det flow, hvor hun glemmer alt omkring sig og til sidst knækker koden. Derfor startede en ond cirkel, hvor hun tog hjem fra arbejdet helt drænet for energi.
Nu er følelsen af at være som en skygge af sig selv der igen.
Boreout er en tricky stressform at lide af, fortæller Helle Hein.
”De fleste mennesker ved godt, at det er kedeligt at kede sig, men de færreste tænker, at det er noget, man kan gå ned med stress af. Det er langt fra altid, at den medarbejder, der er ramt af boreout, selv får øje på sammenhængen mellem symptomerne og kedsomheden. For kedsomhed er vel det modsatte af stress? Nej, ikke hvis kedsomheden kompromitterer selvaktualiseringsfølelsen.”
”De fleste mennesker ved godt, at det er kedeligt at kede sig, men de færreste tænker, at det er noget, man kan gå ned med stress af."
Franskmanden Frédéric Desnard fik tilkendt 40.000 euro i erstatning, fordi hans arbejdsgiver havde eksponeret ham for ekstrem kedsomhed. Over en periode på fire år blev hans opgaver få og monotone, hvilket førte til en alvorlig følelse af isolation, lavt selvværd – og et epileptisk anfald, som resulterede i en bilulykke.
Man kan grine lidt af de skøre franskmænd – men det kan være en alvorlig sag at kede sig, påpeger Helle Hein.
”Vi siger for sjov, at vi dør af kedsomhed. Men faktisk skal det ikke undervurderes, hvad det kan gøre ved specielt de lidt nørdede typer af medarbejdere, hvis de ikke får lov til at fordybe sig i meget udfordrende opgaver. De føler, at de forvitrer og bliver kørt helt i sænk."
"Der er selvfølgelig en masse, man kan gøre ved deres situation. Som fx at arbejde aktivt med jobdesign, udviklingsmuligheder og skabe en kultur, hvor medarbejdere tør sige fra over for meningsløse opgaver."
"Men hvis man siger til dem, at de skal tage lidt fri og gå nogle lange ture i skoven, så gør man det hele meget værre,” siger Helle Hein.
Rikke lider af moralsk stress
Dilemmaerne tårner sig op for Rikke i hendes daglige arbejde. Hun har i længere tid følt sig udfordret på sin faglige og personlige integritet, for hun er i tvivl om, hvor etiske nogle af dyreforsøgene på det laboratorie, hvor hun arbejder, udføres. Og hun er uenig i nogle af de kvalitetskrav, der bliver stillet til flere af produkterne, som hun mener er for lave.
Hun føler, hun bliver bedt om noget, som hun ikke kan stå inde for, og hun ligger søvnløs om natten og tænker på det.
Hver dag overvejer hun, hvordan hun kan gøre noget ved det, og det rider hende som en mare, at hun har gjort alt for lidt. Hun har prøvet at lufte sin frustration på personalemøder. Og da hun endelig får taget sig sammen og går til ledelsen, bliver hun mødt med, at ’det er jo vilkårene Rikke’.
Nu bliver hun grebet af afmagt og håbløshed. Hun føler sig meget alene og kan slet ikke forstå, at alle andre lader til at være ligeglade med de moralske dilemmaer.
Hun bliver mere og mere selvbebrejdende. Hun sygemelder sig og bliver sendt til stresscoach, som kun anbefaler løsninger, der ikke adresserer problemet.
”Man kan lige så godt sige, ’hold op med at føle et ansvar’, der er det samme som at sige, ’hold op med at være den, du er’."
Hvis man siger ’skru lidt ned for ambitionsniveauet’ til én, der lider af moralsk stress, føler vedkommende sig forkert og misforstået, understreger Helle Hein.
”Man kan lige så godt sige, ’hold op med at føle et ansvar’, der er det samme som at sige, ’hold op med at være den, du er’."
"Som leder kan man godt sige til Rikke: ’Der er vilkår, jeg ikke kan ændre ved. Men indenfor den ramme, jeg opererer med, kan vi godt diskutere, om vi kan prioritere nogle ting anderledes, så du bedre kan tage et personligt ansvar for de ting, du bekymrer dig for’."
"Hvis man vil møde Rikke der, hvor hun er, så skal man give hende noget mere autonomi, så hun selv kan sætte standarden. Andre gange er der ingen løsning. Men det er meget bedre at blive mødt og forstået i pligtfølelsen end at blive latterliggjort for den,” siger Helle Hein.
Thorbjørn lider af burnout
’At præstere’ er vigtigt for karrieremennesket Thorbjørn, som rigtig godt kan lide, hvis mange kollegaer kigger beundrende på ham på grund af de resultater, han har skabt.
Han er et meget målrettet og resultatorienteret menneske, hvilket jo er gode menneskelige egenskaber, så længe man har ressourcerne til at løbe mod målet. Men Thorbjørn har det med ikke at mærke ordentligt efter, og en dag knækker han sammen uden rigtig at have forstået, hvad der foregik.
Alle andre kunne sagtens få øje på, at der var noget omkring ham, der ikke hang ordentligt sammen. Nogle har også prøvet at sige det til ham, men han har haft for travlt til at lytte efter.
Thorbjørn lider af den afart af burnout, hvor de personlige ambitioner er til fare for én selv, fortæller Helle Hein.
”Som regel har burnout meget at gøre med en travl arbejdskultur, der lægger vægt på præstationer og resultater. Men i Thorbjørns tilfælde er der et personligt drive mod at få succes, som er så stærkt, at han først opdager, hvor slemt det står til i ambulancen på vej til hospitalet. Han aner ikke, hvad det var, der ramte ham, og han skal bruge ekstra lang tid på at forstå det, fordi han er lidt skamfuld over, at netop han skulle ned og bide i græsset.”
I den bedste af verdener er han i stand til at finde ind til nogle nye værdier, hvor han tilbringer noget mere tid sammen med familien og skruer ned for ambitionerne, mener Helle Hein.
”Det er en typisk historie i medierne, at ambitiøse karrieremænd går ned med stress og tager på jordomsejling med familien. ’Jeg løb med 187 km. i timen. Nu føler jeg mig heldig, fordi jeg fik et wake up call’."
"Men ofte sker der det, at ambitionen fastholdes, og fokus er rettet mod at gøre comeback. Der skal ikke snakkes for meget om sammenbruddet, og ’det var i øvrigt også nogle særlige omstændigheder, der gjorde, at det gik galt – så op på hesten igen’. Og så ser vi alt for ofte, at forløbet gentager sig."
"Den fordel Thorbjørn dog har er, at hvis han henvender sig til det system i Danmark, der står klar til at hjælpe stressramte, så vil man der forstå hans stressform og tilbyde redskaber, der virker ret godt,” forklarer Helle Hein.
Peter lider af eksistentiel stress
Midt i tyverne og nystartet i jobbet, aner Peter stadig ikke, hvad opskriften er på et meningsfyldt arbejdsliv.
I studieårene tilbragte han rigtig meget tid med at sidde foran computeren og spille Fortnite med pizza og øl som hovedernæring. Det tomrum, han var i, proppede han til med noget dulmende.
Det har han, nu hvor han er startet på arbejdet, svært ved at vænne sig helt af med. Men nu kigger han sig trods alt omkring for at finde nogle, der ser ud til at have en opskrift på meningsfuldhed i arbejdslivet, som han kan kopiere.
Det handler jo om at gøre karriere, tænker Peter og ser over på Thorbjørn, som kører derudaf. Så han prøver at gøre ligesom Thorbjørn – men uden at være klar over, at han er helt anderledes skruet sammen. For når han prøver at løbe stærkt, så mærker han snart, at selv når han når et af sine mål, så mærker han ingenting.
Når unge mennesker søger mening i livet og bliver forvirrede over, at meningen ikke er der, hvor de troede, at den var, så kan det udløse en voldsom angst, fortæller Helle Hein.
”Det er ikke løsningen for Peter at opsøge en psykiater og få noget medicin, der dæmper angsten. For angsten er ikke problemet. Eksistentiel stress er problemet. Så han har brug for at få hjælp til at rydde op i, hvad der er ’meningen’ for netop ham."
"Det vil være rigtig godt for ham at føre nogle samtaler med nogle kloge voksne mennesker om, hvad meningen er med livet, som han så langsomt kan oversætte til, hvad det meningsfulde arbejdsliv er for ham. Unge mennesker med eksistentiel stress kan være godt hjulpet med mentorordninger, hvis mentoren er god at snakke med. Det kan også være, at man kan få noget ud af at føre nogle lidt dybere samtaler med sin omgangskreds, end man er vant til.”
Alt, hvad der kan hjælpe én til at mærke sig selv på en positiv måde, er godt, understreger Helle Hein.
”Peter kan flygte fra tomrummet ved at drikke eller tage stoffer. Den vej håber vi ikke, at han går – specielt ikke fordi det er en vej, han kan være disponeret for at gå."
"Så han skal finde den positive vej igennem. Meditation, stilhed, at gå caminoen – det er veje til mening, som mange har benyttet sig af med succes. De veje kan være skræmmende, for pludselig kigger man lige ned i det tomrum, som man i årevis har proppet til med alt muligt. Men det er ved at få lidt styr på frygten for tomheden, at Peter kan vende tingene positivt om,” siger Helle Hein.