Magtens paradoks

’Dem, du møder på vej op, møder du på vej ned’, synger Nik & Jay – underforstået at hovmod står for fald. Og det er jo sandt i menneskeflokke såvel som i abeflokke, hvor alfahannen bliver stødt fra tronen i selvsamme øjeblik, han begynder at vise fysiske svaghedstegn.

Primatologen Robert Sapolsky har påvist noget interessant. De brutale alfahanner udstødes af flokken og dør alene, når de ikke længere er de stærkeste. De omsorgsfulde og milde alfahanner derimod bliver i flokken, og der bliver passet på dem, lige til de dør.

Flere studier inden for organisationspsykologi, ledelsesforskning og sociologi peger på, at dette også gælder lederne blandt mennesker. Dem, der regerer med frygt og tyranni, mister støtte over tid, mens dem, der bygger stærke relationer gennem tillid og retfærdighed, bevarer deres netværk og status.

Det er værd at notere sig for den, der rækker ud efter, eller allerede har opnået, magt – for magten har en mørk side, understreger autoriseret psykolog, direktør i Mindwork og medværtinde på podcasten ’Lederhjerne’, Vibeke Lunding-Gregersen.

”Magt kan være berusende, og når vi føler os magtfulde, så bliver vi påvirket på et helt neurologisk niveau. Forskningen viser bl.a., at aktiviteten i vores spejlneuroner mindskes, og det har betydning for vores evne til at føle empati overfor andre mennesker."

"Når vi er nået toppen, så puster magtfølelsen – hvis ikke vi er opmærksomme – til vores mørke sider."

"Magtens paradoks består i, at når vi er på vej opad i hierarkiet, så deler vi generøst ud af vores positive menneskelige egenskaber, hvilket skaber naturligt følgeskab. Men når vi er nået toppen, så puster magtfølelsen – hvis ikke vi er opmærksomme – til vores mørke sider, så det kan påvirke vores evne til at tage hensyn til andre mennesker.”

Der er altid magt i rummet, og der er magt i alle relationer, understreger Vibeke Lunding-Gregersen.

”Det er ikke kun topledere, der kan blive dominante og tyranniske, fordi de har fået magt. Vi kan alle blive ramt af magtens mørke. Det gælder også SOSU-assistenten, som normalt er sød og rar på arbejdet, men som under visse betingelser kan blive forrået og bruge sin magt som fagprofessionel overfor borgeren på måder, der opleves kynisk eller ligefremt ondt."

"Det kan med andre ord forekomme overalt, at magtfølelsen forvandler mennesker uden, vi selv bemærker det. I håndboldklubben såvel som på arbejdet.”

Den sidste kage på fadet

Der er masser af forskning, der dokumenterer, at vi begynder at opføre os mere dominant, når vi får magt, fortæller adfærdspsykolog Henrik Tingleff, som er forfatter til bøgerne ’Når flokdyret fejler’ og ’Egodyr’.

”I et af socialpsykologen Paul Piffs forsøg inviterer han en gruppe forsøgspersoner til et interview på et universitet. De får fortalt, at der står en slikskål, som de bare skal tage af under interviewet. I en sidebemærkning får de at vide, at resten af slikket vil blive givet til nogle børn fra en lokal børnehave."

"Jo mere magtfulde de interviewede er, jo højere status de har, jo finere stillinger de besidder, jo mere slik tager de til sig selv, og jo mindre efterlader de til børnene,” siger Henrik Tingleff.

Magtfuld adfærd kan trigges fra det ene øjeblik til det andet. Det viser det berømte ’cookie-monster-studie’, som blev udført af psykologerne Dacher Keltner og Deborah H. Gruenfeld.

De beder tre personer om at samarbejde om en opgave, hvor én helt tilfældigt bliver udnævnt som leder. Undervejs bliver der serveret en tallerken med fire småkager til de tre deltagere, hvilket efterlader en ekstra småkage på fadet.

"Det her handler ikke om Trump og Putin. Det handler om dig og mig."

Gæt hvem, der i langt de fleste tilfælde tager den? Det gør den tilfældigt udvalgte gruppeleder, som endda spiser den med større entusiasme, ofte med smasken og uden hensyn til krummer, fortæller Henrik Tingleff.

”Så hurtigt kan det gå. Blot vi føler, at vi har magt over andre mennesker, så kan vores evne til at tage hensyn til dem kortslutte. Derfor kan forskningen påvise, at vi taler højere, afbryder mere, snyder og lyver oftere og er mere villige til at bøje regler, når vi føler os magtfulde."

"Når vi kører rundt i en stor dyr bil, så ser vi i mindre grad cyklister og fodgængere, end hvis vi kører i en billig brugt bil. Det her handler ikke om Trump og Putin. Det handler om dig og mig,” siger Henrik Tingleff.

Den bedste position i flokken

Hvorfor har naturen indrettet os sådan? En hypotese er, at hvis du har magt, så skal du være i stand til at træffe ubehagelige beslutninger.

En ganske almindelig mor og far i en familie er ikke i stand til at sende 10.000 unge mennesker i krig. Derfor har ’den store designer’ valgt at skrue lidt ned for antallet af spejlneuroner i Napoleons hjerne.

Henrik Tingleff hælder dog mere til, at det handler om spillereglerne i flokken. For mennesket er først og sidst et flokdyr, som for alt i verden vil sørge for ikke at blive udstødt, understreger han.

”Den, der kan kigge ud over kanten og konstatere, at der ikke skal så meget til før, man ikke længere er en del af flokken, vil gøre alt i verden for at være venlig og rar over for andre mennesker. Mere imødekommende smil end dem, jeg får fra den hjemløse, der sælger Hus Forbi nede foran mit supermarked, findes ikke.”

Jo lavere status du har, jo mere generøs er du. Jo højere status du har, jo mere kan du tillade dig at være ligeglad med andre mennesker. Så enkelt er det, vurderer Henrik Tingleff.

”Det mest effektive, der kan ske på en arbejdsplads, som ønsker at komme magtfuld adfærd til livs, er, hvis den lyttende og generøse medarbejder bliver belønnet med en højere status."

”Hvis du ikke er truet, så behøver du ikke at handle med din generøsitet. På den korte bane, som er den, os irrationelle mennesker tager langt mest bestik af, får du faktisk ikke noget ud af at være generøs."

"For hvis det lykkes dig at komme op i toppen af hierarkiet, så hælder de dig nok ikke ned ad brættet lige foreløbig. Derfor har det heller ikke negative konsekvenser for dig, hvis du tager den sidste kage fra fadet. Du bliver ikke belønnet for at tage hensyn.”

Vi er hverken ’gode’ eller ’dårlige’ mennesker. Vi er lige præcis så gode og dårlige, som det kan betale sig for os at være i flokken, understreger Henrik Tingleff.

”Det mest effektive, der kan ske på en arbejdsplads, som ønsker at komme magtfuld adfærd til livs, er, hvis den lyttende og generøse medarbejder bliver belønnet med en højere status. For om vi støtter andre eller holder andre nede beror på, hvad vi har vurderet, giver os den bedste position i flokken,” siger Henrik Tingleff.

De dominerende dynamikker

Ingen mennesker vågner op om morgenen og beslutter sig for at gå på arbejde for at gøre livet uudholdeligt for andre, pointerer Vibeke Lunding-Gregersen.

”Når det alligevel indimellem kan se sådan ud, så er det på grund af en kultur, som skrider. Der er ingen, der griber ind, fordi gruppedynamikkerne, som er spundet ind i magtrelationerne, er så stærke."

"Det kan være respekt og inklusion, som er de dominerende dynamikker. Men det kan også være magtkampe, alliancedannelser og hierarkier, som gør, at man modarbejder hinanden. Som oftest på subtile måder."

"Man tilbageholder vigtig information, som forhindrer andre i at udføre deres arbejde. Møderne er præget af mikroaggressioner. Man ruller med øjnene, hvisker lidt til sidemanden. Man deltager i magtspillet, hvor nogle går efter at være øverst i hierarkiet, mens andre underkaster sig.”

Alle mennesker har potentiale til både at tage magten og underkaste sig magten, forklarer Vibeke Lunding-Gregersen.

”Hvilken strategi, man vælger, afhænger af, hvordan man – bevidst, men især ubevidst – vurderer, at man bedst overlever."

"Vi ved, at der bliver grint højere og længere af chefens vittigheder. Det er fordi, det er en lige så god strategi at underkaste sig magten, som det er at tage den. Nogle gange kan det være en bedre strategi. Det er en helt naturlig del af det at være mennesker i flok, at vi fordeler magten mellem os.”

Undgå at magten tager magten fra dig

Magt er i sig selv hverken godt eller dårligt, understreger Vibeke Lunding-Gregersen.

”Magt er neutral, og vi skal passe på med at dæmonisere den. Når vi kigger os omkring, så er det heller ikke svært at få øje på mennesker med magt, som bruger den til noget godt."

"Men dens natur kan puste til vores mørke sider, og derfor skal vi arbejde med det, den gør ved os. Det gør vi ved at forebygge, at magten tager magten fra os.”

Det kan vi blandt andet gøre ved aktivt at omgive os med mennesker, som kan give os kærlig og konstruktiv feedback, mener Vibeke Lunding-Gregersen.

”Har man modet til hele tiden at invitere andre perspektiver ind? Lytter man efter de kritiske stemmer? Eller forfalder man til at have ubetinget tiltro til sine egne evner og vurderinger?"

"Det kan være fristende at træde ud af et feedback loop, for andre mennesker er mindre kritiske over for os og mere enige med os, når vi har magt. Sådan er det bare, og det føles godt. Så hvorfor lave om på det?”

"Hvad er det, jeg vil bruge min position til? Hvordan kan jeg gøre en positiv forskel i verden?"

Hvis man er meget bevidst om magtens fælder, kan man bruge magten positivt, understreger Vibeke Lunding-Gregersen.

”Vi ved, at dem, der ligger øverst i hierarkiet taler meget mere end resten, så hvad med at lægge lidt bånd på sig selv, hvis man er en af dem? Man kan jo bevidst afholde sig fra at være den første, der siger noget."

"Man kan arbejde med ydmyghed og taknemmelighed og huske sig selv på alle de mennesker, der har gjort det muligt at komme dertil, hvor man er. Fra rengøringspersonalet til dem, der sørger for kaffen og mødeopdækningen."

"Man kan huske at tjekke ind med sig selv hver dag. Hvad er det, jeg vil bruge min position til? Hvordan kan jeg gøre en positiv forskel i verden?”