Af: Peter Meegaard og Maria Trustrup, journalist, Pharmadanmark. Oplevelserne er fortalt af Peter Meegaard og journalistisk formidlet af Pharmadanmarks journalist, Maria Trustrup.
Maj 2025: Beslutningen bliver truffet: Vi gør det!
Line har flere gange spurgt mig, om det ikke kunne være spændende at tage et år i Grønland – og hun er primus motor på at holde øje med stillinger, som bliver slået op på Landsapoteket i Nuuk.
Jeg har længe syntes, at det mildest talt ville være fuldstændig uoverskueligt. Når man har tre børn i alderen 7-10 år, er der en del at se til. Derudover har jeg også en rigtig spændende stilling herhjemme med et kæmpe netværk og mange interessante opgaver.
Men Line er fortsat med at holde øje med jobmulighederne, og pludselig er der et stillingsopslag, som ser ret spændende ud. Normalt søger Landsapoteket efter én farmaceut, men i det her opslag står der ’farmaceuter’.
Jeg siger først, at jeg ikke synes, at vi skal søge det – men jeg har en fantastisk kollega, der beder mig om at tage mig sammen og komme afsted. Det bliver aldrig ’det rigtige tidspunkt’, og det er jo helt rigtigt. Så jeg skriver til Line: ”OK! Vi gør det!”
Inden vi sender vores ansøgning, tager Line en snak med Tina Nielsen, der er landsapoteker, for lige at stikke en finger i jorden og høre, om de overhovedet kunne finde på at ansætte et ægtepar sammen. Det var fint for os arbejdsmæssigt, men også lidt en nødvendighed i forhold til økonomi og ikke mindst vores lyst til begge at få den arbejdsmæssige oplevelse med, hvis vi skulle flytte til Grønland.
De har heldigvis ingen kvaler med at ansætte et par, og vi bliver inviteret til samtale. Det hele foregår over Teams, og det er jo lidt specielt ikke at møde ens kommende arbejdsgiver face to face, men det hele forløber rigtig fint.
Vi er begge to til samtale 23. maj – hver for sig med et par timers mellemrum – og senere samme dag får vi tilbudt stillingerne.
Juni og juli 2025: Hvordan forbereder man sig på et år i Grønland?
Den første tid er der en kæmpe 'wow-effekt': Shit! Vi skal det her! Vi fortæller det til venner, familie og vores arbejdspladser – og så tager vi fat i alt det praktiske.
Vi får afklaret en masse administrative spørgsmål og går i gang med at finde ud af, hvad vi skal bruge for at kunne leve i Grønland i et helt år.
Vi har fået lov til at få orlov fra vores stillinger i Danmark. Vi arbejder begge to på Regionsapoteket Midtjylland – Line i en delt stilling, hvor hun også er ansat på Klinisk Farmakologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Det giver ro at vide, at vi kan komme hjem til vores jobs igen efter vores år i Grønland.
Den første tid er der en kæmpe 'wow-effekt': Shit! Vi skal det her!
Der er en masse logistik, der skal gå op, og vi går systematisk til værks for at få styr på alle de ting, som gør det uoverskueligt. Vi opretter Google Sheets med faner til de overordnede områder. Vi skriver spørgsmål ned i én kolonne og svarerne – og vores handlemuligheder – i kolonnen ved siden af.
Det er måske lidt overkill, men det giver et godt overblik, og det hjælper os med at lave en opgaveliste med alle de ting, vi skal have gjort.
Den sidste tid, inden vi rejser, er et koncentrat af alting. Vi pakker og vejer kufferter, holder på-gensyn-middage med venner og familier, afrimer fryseren og overleverer til de folk, der skal se til vores hus, imens vi er væk.
Alle de praktiske ting fylder meget, men det gør tankerne også – særligt hvordan det bliver for vores børn. Vores rejse passer perfekt med, at vi er væk præcist et skoleår, og skolen herhjemme har lovet os, at de kan komme tilbage i deres gamle klasser, når vi kommer hjem.
Det giver lidt ro, men der er stadig mange tanker om, hvordan det bliver for dem at flytte – både fagligt og socialt med venner osv.
Egentlig synes vi ikke, at de aldersmæssigt er klar til mobiltelefoner, men de store har nu fået en telefon, og vi kigger på, hvilke apps de kan bruge til at holde kontakten med deres venner og klassekammerater.
Vi har også aftalt, at vi skal prøve at lave et Teams-opkald til deres klasser og sige godmorgen en dag. De tre timers tidsforskel passer perfekt med, at vi er i gang om morgenen derhjemme, mens vi kan ringe dem op til et formiddagsfrikvarter.
Børnene skal gå i skole i Nuuk, men det er lidt spændende, for vi kan først melde dem ind i skolen, når vi er ankommet i Grønland. Så det skal vi nå at gøre om fredagen, efter vi er landet om torsdagen – for skolen begynder mandagen efter. Men som vi siger med alt det andet: Det finder vi ud af!
Karrieremæssigt bliver det rigtig spændende at se, hvordan det hele bliver. Jeg tror ikke, det vil udvikle os så meget fagligt, men det er selvfølgelig ikke til at vide.
Jeg er til gengæld helt sikker på, at det kan udvikle os som mennesker at få sat tingene i et nyt perspektiv. Jeg fornemmer, at det er en anden kultur, og at tingene – givetvis på grund af de logistiske udfordringer med store afstande, skibstransport osv. – går lidt langsommere.
Det er også en noget anden størrelse organisation, end den vi kommer fra – på Landsapoteket er der 12 ansatte inklusiv apotekeren. Så jeg tror også, at arbejdsopgaverne kan komme til at spænde lidt bredere.
Derudover er der jo også arbejde i skranken, og det er for mit vedkommende et godt stykke tid siden sidst. Men det bliver sjovt og spændende med noget direkte patientkontakt igen. Det er lidt af en kontrast til mit arbejde i dag, hvor det meste har et langt tidsperspektiv, og hvor gevinsten skal høstes et pænt stykke tid ude i fremtiden.
Det bliver spændende at se, hvem vi er som personer, når vi kommer hjem til vores jobs på Regionsapoteket og Aarhus Universitetshospital efter sommerferien 2026.
Start august 2025: Det første møde med Grønland
Det er lidt skræmmende at ankomme til Nuuk, samtidig med at det også lidt er den forløsning, vi har brug for.
Nøglerne til lejligheden venter heldigvis på os i lufthavnen, så hele familien – og vores fem kufferter og 25 kg ekstra bagage – kommer i en taxa til lejligheden.
Vi ved godt, at der er tale om en ældre blokbebyggelse, men vi har nok ikke helt forestillet os, at standen udvendigt og de nærliggende omgivelser er så ringe.
Det er utrolig barsk og samtidigt vildt fascinerende med de kæmpestore arealer og høje fjelde.
Lejligheden er egentlig fin indvendig, men 61 m2 er ikke alverden til alle fem. Placeringen er dog dejlig central, og vi kan hurtigt komme afsted til det første indkøb og besøge kommunen for at få registreret os med ny adresse i Nuuk og få meldt børnene i skole – alt sammen med pen og papir.
Vi finder hurtigt ud af, at børnene skal starte i skole senere end forventet, så vi har lidt ekstra ferie til at kunne opleve lidt af Nuuk i dejligt vejr.
Det bliver til nogle sene gåture, for i august virker døgnet længere, end det vi kommer fra, og det passer perfekt med, at vi også skal vænne os til den nye tidszone.
Der er også tid til et besøg for at sige hej på Landsapoteket. Det er dejligt at se folk i virkeligheden og ikke bare på Teams. Vi bliver taget rigtig godt imod, og der er en enorm hjælpsomhed.
Vi kan godt mærke, at de er vant til at tage imod folk, som står alene, når man lige er landet. Der er mange gode råd til, hvordan vi kommer i gang med livet i Nuuk, og hvordan vi lærer at navigere i det nye samfund.
De første dage er også mødet med en gold natur. Det er utrolig barsk og samtidigt vildt fascinerende med de kæmpestore arealer og høje fjelde.
Vi forlader Danmark i fuld sommer og kommer op til noget helt, helt andet. En tommelfingerregel bliver hurtigt at se ud og tænke: "Det her er 10 °C koldere, end hvad jeg ville forvente i Danmark."
Midt august 2025: Nyt job og en masse forskellige kasketter
Mandag 18. august skal vi endelig starte på Landsapoteket. Der er hyggeligt pyntet med grønlandske flag, og vi begynder med en rundvisning.
Det nye arbejde byder på mange nye opgaver med stor diversitet på kort tid. Jeg er vant til at arbejde ret specialiseret, men her deltager man i alle dele af processen: Lige fra at sætte varer på plads og køre palleløfter til at arbejde med implementering af dosering og administration af medicin til patienter.
På en almindelig arbejdsdag kan man gå fra at arbejde med at forbedre digitaliseringen og lægemiddelpakningers 2D-stregkoder til at modtage otte paller medicin med fly og skib og sørge for at bestille ny medicin.
Jeg er vant til at arbejde ret specialiseret, men her deltager man i alle dele af processen.
Vi kan mærke, at den erfaring, vi kommer med, bliver værdsat og brugt – også selvom det måske ikke nødvendigvis er viden og erfaring i direkte relation til de nye opgaver.
Det er meget tilfredsstillende at føle, at vi kan gøre en forskel fra dag ét. I særdeleshed har apoteket kunne gøre brug af Lines erfaringer fra det klinisk farmaceutiske på Aahus Universitetshospital.
Line og en anden farmaceutkollega er blevet tovholder for et projekt, der skal køre det næste år på Medicinsk Afdeling på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, hvor Landsapoteket også ligger.
Her skal Line og vores kollega dispensere og administrere medicin til indlagte patienter og patienter, som skal flyve hjem til bygderne langs kysten.
Vi kan mærke, at den erfaring, vi kommer med, bliver værdsat og brugt.
Vi oplever en stor taknemmelighed for, at vi prøver at løse nogle af de udfordringer, Landsapoteket står med. Men vi bliver også hele tiden mindet om, at de også skal kunne løse opgaverne, når vi tager hjem igen.
Det giver god mening et sted, hvor vi også kan fornemme, at der ofte mangler ressourcer. Både de ’almindelige’ ressourcer i det offentlige, men også hvem og hvor mange ansøgere man får til stillingerne.
August og september 2025: Tre børn og en hverdag i Grønland
Den første tid er også fyldt med at få styr på alle de små praktiske ting, hvor vi som forældre har et ansvar for børnene.
Hvor skal børnene transportere sig hen i skole? Hvad kan de tænke sig at gå til? Hvad er muligt, og hvordan kommer vi derhen?
Det største chok er, at de ikke alle bliver tilbudt en SFO-plads – særligt fordi det er vores mindste, Asta på syv, som ikke bliver tilbudt en plads.
Løsningen bliver hurtigt, at børnene i stedet tager hjem og laver deres danske lektier. Vi har taget dem med for en sikkerheds skyld, og den beslutning er vi rigtig glade for nu.
Vi kan godt mærke, at der er forskel i det faglige niveau i deres danske skole og det niveau, de bliver undervist i, i deres grønlandske klasser.
En betydelig udfordring er også, at to skoler er lukket på grund af skimmelsvamp. Først lukker Astas skole, og det betyder, at vi i en periode er nødt til at tage bussen med hende om morgenen til erstatningsskolen.
Nu har hun heldigvis lært at tage den selv – men jeg havde egentlig ikke forestillet mig, at vi skulle sende Asta med bussen selv. I mørke og blæst. Men de kan jo (heldigvis) mere, end man tror.
Lige op til efterårsferien kommer den samme besked for de to store børn: Deres skole skal lukke, og de skal gå i forskellige lånte lokaler rundt omkring i byen. De er heldigvis vant til selv at navigere rundt i bus.
I bussen er det værste, der kan ske, at man må blive siddende i bussen, og så kommer man tilbage til start.
De kører gratis rundt i busserne som børn – og på hverdage kan de f.eks. komme gratis i svømmehallen. De har hurtigt lært at udnytte de muligheder, der er.
Det er på én måde fedt, men vi har måske også været presset ud i at give dem flere friheder, end vi havde forestillet os.
På mange måder er Nuuk et lille beskyttet område. Det er begrænset, hvor langt man kan komme. I bussen er det værste, der kan ske, at man må blive siddende i bussen, og så kommer man tilbage til start.
Jeg tror, vi i Danmark glemmer lidt at værdsætte den stabilitet og sikkerhed, der er i, at vi ved, der er styr på børnene, mens vi er på arbejde. Det giver fred og ro.
Oktober 2025: De vildeste naturoplevelser og kæmpe isbjerge
Det er ingen hemmelighed, at vi selvfølgelig også er taget herop for at opleve noget af den storslåede natur.
En weekend har vi derfor sammen med kolleger på arbejdet lejet en båd til at sejle os til isfjorden ved Kapisillit. På vejen derind er vi så heldige at se et par hvaler lige uden for Nuuk. Så er barren ligesom sat.
Resten af turen er også en fantastisk oplevelse. Det er iskoldt, men vejret er stille, og det er en utrolig flot sejltur på blikstille vand blandt et sporadisk isbjerg og kæmpe fjelde. Det er spændende at blive sat i land ved at kravle ned ad en stige.
Vandet bliver utrolig hurtigt dybt, så båden kan sejle helt ind til kanten. Efter vi er blevet sat af, venter en god gåtur ind i landet for at se isfjorden.
Fjorden er fyldt med isstykker, som kommer inde fra indlandsisen. Det er en stor oplevelse at se og fornemme den storslåede natur.
Op til efterårsferien har vi også bestilt billetter til kystskibet Sarfak Ittuk. Vi sejler fra Nuuk fredag aften og ankommer til Ilulissat søndag eftermiddag. Det er noget af en tur med en høj søgang og høje bølger.
På trods af vejret er det en stor oplevelse at se skibet nærme sig de forskellige havne og små bygder. Man fornemmer, at det er specielt, når skibet lægger til, og mange samles for at tage imod venner eller familie på kajen.
Den sidste del af turen er indsejlingen til Ilulissat, hvor kæmpe isbjerge ligger i vandet. Skibet sænker farten og sejler zigzag mellem de største isbjerge, og de mindre sejler vi bare igennem, mens de går i stykker.
Dén oplevelse – sammen med udsigten ud over fjorden, hvor isbjergene kommer ud, efter de er kælvet inde ved indlandsisen – kan næsten ikke beskrives med ord.
Skibet sænker farten og sejler zigzag mellem de største isbjerge, og de mindre sejler vi bare igennem, mens de går i stykker.
Ilulissat er også godt iset, så det bliver stedet, hvor pigskoene til løbeturen kommer i brug for første gang. Der kommer også en snestorm forbi, og vinden er bidende kold.
Tirsdag tager vi flyveren hjem til Nuuk igen, og inden vi lander, begynder vi allerede at glæde os til det næste natureventyr, vi skal på.
Tre hurtige...
Hvad har været den største aha-oplevelse ved at arbejde i Grønland indtil videre?
Det har overrasket mig, hvor let logistikfirmaerne, som leverer lægemidlerne til apoteket, tager på deres opgaver. Vi er voldsomt afhængige af, at vi får leveret paller og pakker fra skib eller fly. Men det trækker ofte ud – og det er jo ofte livsvigtig medicin, som patienter venter på.
Hvordan har mødet med grønlænderne været?
Det er generelt et rigtig venligt folk. Og der er stor tålmodighed. Selvom man har ventet en halv time på apoteket, så er der aldrig utilfredse miner.
Hvad savner I mest ved livet i Danmark?
Vores omgangskreds og familie. Og frisk frugt og grønt. Og muligheden for at transportere sig i bil. Her kan godt føles lidt små-klaustrofobisk.