Af: Thomas Davidsen, freelanceskribent
Når ledelseskonsulent Louise Orbesen holder foredrag, stiller hun altid tilhørerne spørgsmålet: ’Hvis du prøver at tænke på den bedste chef, du nogensinde har haft – den, der fik det bedste frem i dig – hvad var det så, han eller hun gjorde godt?’
Hun har stillet spørgsmålet så mange gange, at hun i alt har fået mere end 1000 svar tilbage. Det er altid de samme svar. ’Min chef havde tillid til mig, gav mig råderum, var nærværende og ’så’ mig.’
Når hun stiller det omvendte spørgsmål: ’Hvad var det din dårligste chef gjorde, som var så dårligt?’, får hun også, hvis vi ser bort fra de psykopatiske chefer, de samme svar – bare modsat. ’Min chef kontrollerede mig, havde ikke tillid til mig og var fraværende.’
Det er bemærkelsesværdigt enslydende svar, fortæller Louise Orbesen.
”Folk siger aldrig, at min bedste chef var god til at lære mig det nyeste Excel-program eller en fagligt virkelig dygtig kemiker. Og det er ikke, fordi de ting slet ikke betyder noget, de er bare længere nede på listen. Det er ikke dem, vi husker. Vi husker den folkeskolelærer, og vi husker den chef, der så dig og værdsatte dig.”
”Vi husker den folkeskolelærer, og vi husker den chef, der så dig og værdsatte dig.”
Gør det så en forskel, om man har en god eller en dårlig chef? Alverden til forskel, understreger Louise Orbesen.
”Forskere fik for nogle år siden hele 20.000 mennesker til at besvare netop dette spørgsmål. På en skala fra 1 til 100 – hvor meget af dit fulde potentiale fik din bedste chef frem i dig, hvor 100 er ’det hele’?
Svaret var det teknisk set uladsiggørlige 103, simpelthen fordi folk gennemsnitligt mente, at deres bedste chef havde fået mere frem i dem, end de selv var klar over, de havde i sig. Tallet for den dårlige chef var 44 – altså en potentialeudnyttelse på under det halve.”
Vi søger tilknytning
Undersøgelsen viser, hvad de gode chefer kan, mener Louise Orbesen.
”De kan få det bedste ud af deres team i en grad, hvor medarbejderne føler det indeni og udenpå hver eneste dag. Og så vokser de, bliver bedre og bedre og går på arbejde med den fedeste følelse.”
”Det er fordi, vi mennesker mere end noget andet søger tilknytning til hinanden. Først med vores forældre, hvor det måske ikke var så afgørende, om de sørgede for ro, renlighed og regelmæssighed, hvis de ellers havde evnen til at overøse os med kærlighed, opmærksomhed og tillid. Dernæst søger vi tilknytning med venner og partnere, og endeligt søger vi tilknytning med vores kolleger og vores chef.”
”Vi mennesker mere end noget andet søger tilknytning til hinanden.”
Når rumænske børnehjemsbørn dør, fordi de ligger længst væk på stuen, hvor personalet aldrig når ned til dem, så er det fordi, vi mennesker lever af tilknytning, pointerer Louise Orbesen.
”Det tætteste, du kommer på en paradisisk tilstand, er, når et andet menneske ser dig. Det er derfor, de gode chefer kan gøre så stor en forskel, som de kan. De har det blik på deres medarbejdere, og det kan transformere hele arbejdspladsen. De har magten til at hyre dig og fyre dig. De kan hæve dig op til skyerne, og de kan kaste dig ned til jorden.”
Min chef er en idiot
Det er velkendt, at vi hælder mere til negative søgninger på nettet end til positive. Du søger f.eks. ikke på ’min Samsung telefon virker’. Du søger på, at den er gået i stykker.
Alligevel er det et interessant udtryk for danskernes forhold til deres chef, hvad algoritmerne i autofuldførelsen lige nedenunder søgefeltet når frem til, at du måske leder efter, hvis du søger på ”min chef er…”
I skrivende stund foreslår Google i top 5 - baseret på massive datamængder om, hvad folk typisk søger på: ’en idiot’, ’ubehagelig’, ’høvding’, ’efter mig’, ’forelsket i mig’.
Det siger noget om, hvor meget chefen fylder i folks hoveder – i særlig grad, hvis det er en dårlig chef, mener Louise Orbesen.
”Er der noget, som kan ødelægge ikke bare medarbejderes arbejdsglæde, men også selve livsglæden, så er det, hvis det går i hårknude med chefen. Det er ikke svært at sætte sig ind i, hvor lidelsesfuldt det føles, hvis man kun kan få under halvdelen af sit potentiale i spil, når man går på arbejde.”
”Halvdelen af dem, der skifter job, gør det på grund af deres chef.”
”Du bliver kontant usikker, du bliver dårlig til møderne, og du er aldrig på det rene med, om du gør det, der bliver forventet af dig. Alt er ubehageligt, og det siger jo det hele, at halvdelen af dem, der skifter job, gør det på grund af deres chef.”
Vælg aktivt en af tre udveje
Der er tre ting, du kan gøre, hvis du har fået en dårlig chef. Du kan forsøge at ændre situationen, du kan acceptere situationen, og du kan finde dig et nyt job. Du må mærke efter, hvad der er det rigtige at gøre, til du finder svaret på det, understreger Louise Orbesen.
”Den ulykkelige situation kan kompliceres af, at hvis man først har været eksponeret for en dårlig chef i noget tid, så har man måske mistet så meget af sin selvtillid, at man også er begyndt at tvivle på sin dømmekraft. Det er derfor, vi ser, hvordan medarbejdere går ned med stress eller bliver fyret, før de selv tager beslutningen om at sige op. De bliver handlingslammede, fordi de mister troen på sig selv.”
”Så det er vigtigt, at man aktivt vælger en strategi. Ellers kan det ende med, at man ikke forsøger at ændre situationen ved at tage snakken med sin chef. Man kan heller ikke få sig selv til at acceptere situationen, så man koger indvendigt på jobbet hver dag. Og man har ikke modet til at sige op.”
Der er tre ting, du kan gøre, hvis du har fået en dårlig chef. Du kan forsøge at ændre situationen, du kan acceptere situationen, og du kan finde dig et nyt job.
Hvis dit liv er miserabelt på grund af din chef på trods af, at du har gode kolleger, får en god løn på en arbejdsplads, der ligger lige ved siden af børnenes skole – så må du videre, understreger Louise Orbesen.
”Men hvis du ellers er glad for dit job, så må du også spørge dig selv, om du har prøvet nok. Nogle gange kan det jo vise sig, at tingene bliver bedre nede ad vejen. Bare det at man holder ud gør måske, at chefen får lidt mere respekt for én.”
”Du skal også overveje, om en samtale med chefen kan ændre tingene. Gør dig klart, hvad problemet handler om. Skriv det, der ikke fungerer, ned på et stykke papir. Test dit budskab på nogle kolleger. Har de erfaringer med at tage svære samtaler med chefen? Få så objektivt et perspektiv på problemet som muligt. Har du også prøvet at se det fra chefens side?”
Handler det om kemi?
Klæd dig på, så du relativt roligt kan gå ind på kontoret og fremlægge tingene objektivt, foreslår Louise Orbesen.
”I den samtale, hvor du skal løse de problemer, du har fået på en baggrund af nogle stærke negative følelser, er det vigtigt at være lidt på afstand af følelserne. Du har fjernet dig så meget fra dem, at du kan se problemet fra to sider.
Der findes dårlige chefer, men ofte er det mere dårlige relationer, der er problemet. Det kan være et spørgsmål om kemi – og skal dårlig kemi være grunden til, at du forlader et job, som du ellers er rigtig glad for?
Det er ikke meningen, at alle mennesker skal kunne lide dig, og det er heller ikke meningen, at du skal kunne lide alle mennesker. Sådan er det også mellem ledere og deres medarbejdere, og det skal man huske på, før man tager forhastede beslutninger.
Men ligner det et fast mønster, at du må underlægge dig din chefs vilje og luner, og har du grundigt overvejet situationen og er nået frem til, at du hverken kan ændre den eller acceptere den, så er tiden inde til, at du skal se at komme væk,” siger Louise Orbesen.