Af: Thomas Davidsen, freelanceskribent
Skoene står ved sengen, hvor du tog dem af. Tandbørsten ligger det sædvanlige sted på badeværelset, mælken er i køleskabet, kaffen står på hylden. Men hvordan er det nu, du får dine sko på, og hvordan børster du tænder? Skal der mælk i kaffen, eller skal du have en kop te i stedet? Alt skal genopfindes denne morgen. Helt forfra.
Uden dine vaner ville du være udmattet inden klokken ni, understreger speciallæge og forfatter Imran Rashid, som i sit opgør med techgiganternes bestræbelser på at gøre børn afhængige af deres iPad og mobil, har fordybet sig i, hvordan mennesker danner vaner generelt.
Uden dine vaner ville du være udmattet inden klokken ni
“Næsten halvdelen af vores daglige handlinger kræver ingen aktiv beslutning. De sker automatisk, styret fra baggrunden af vores bevidsthed, uden at vi lægger mærke til det. De er kodet ind i os – heldigvis, for det sparer energi, som vi kan bruge på noget andet. Så vi skal være glade for vores vaner.”
Når arbejdet kører som smurt, tænker vi sjældent over i hvor høj grad, at det skyldes gode arbejdsvaner, mener Imran Rashid.
“Gode vaner frigør enorme kræfter. De giver ro, rytme og plads til at tænke over det, der faktisk kræver omtanke. Dårlige arbejdsvaner gør selvfølgelig det modsatte. De sniger sig ubemærket ind på vores arbejdsdag og spænder ben for os.”
”Tag bare overspringshandlinger, som er blandt de mest udbredte og mindst erkendte dårlige arbejdsvaner. Trangen til en hurtig tur i indbakken eller på de sociale medier, inden man tager fat på en opgave, kan være meget stærk. Og når indflyvningen til opgaven endelig er i gang, skal man også lige have en kop kaffe. I grelle tilfælde risikerer udskydelsesadfærd at ødelægge absolut kompetente medarbejderes karrierer.”
Vi handler mod bedrevidende
Mennesker er unikke ved, at vi som de eneste på planeten kan tænke fremad, forklarer Imran Rashid.
“Vi kan sige til os selv: ‘Det her er ikke godt for mig om 20 år – eller allerede i morgen, hvis jeg drikker resten af den flaske.’ En abe tænker ikke sådan. Den spiser og drikker det, den har lyst til. Men mennesker er i stand til at handle mod bedrevidende. Vi gentager adfærd, vi godt ved er uhensigtsmæssig – og får dårlig samvittighed.”
“Vi gentager adfærd, vi godt ved er uhensigtsmæssig – og får dårlig samvittighed.”
Hjerneforskerne har gode bud på, hvorfor tilsyneladende fornuftige og rationelle mennesker gør noget om og om igen, som de er fuldt ud bevidste om, er virkelig dumt, fortæller Imran Rashid.
”For at forstå fænomenet, skal vi kende hjernens to systemer.
System 1 er lynhurtigt, automatisk, intuitivt og irrationelt. Det reagerer instinktivt, uden at vi når at tænke over det. System 2 er langsomt og analytisk. Det kræver koncentration og energi og aktiveres ved komplekse opgaver, problemløsning og velovervejede beslutninger.”
Vi overvurderer konstant, hvor fornuftige vi egentlig er, fordi vi overser, hvor overlegent System 1 i vores hjerne er, mener Imran Rashid.
”Vi ser helst os selv som ’System 2-mennesker’. Rationelle, velovervejede og helt igennem tilregnelige. Men det er vi kun, indtil vi får et lille skub i en eksisterende drift, så tager System 1 over, og pludselig kan vi ikke kontrollere os selv.”
”Det er den kode, som de har knækket i tech-branchen med syv små ord: ’Put hot triggers in front of motivated people.’ Giv os en lyd, en farve eller et billede, der minder os om et behov, vi har, så falder vi pladask i med begge ben og hengiver os til en af de dårlige vaner, som vi ellers højtideligt havde besluttet at lægge på hylden.”
Det er derfor, så mange velmente forsøg på at ændre vaner mislykkes, understreger Imran Rashid.
”Viljestyrke er som et batteri, der løber tør, når du er træt, presset, overstimuleret eller pludselig præsenteres for en ’hot trigger’.”
”Vi ved om os selv, at vi i hvert fald indimellem er ret fornuftige. Derfor tænker vi, at det handler om, at vi bare skal være lidt mere fornuftige, så skal det nok lykkes os at udskifte dårlige vaner med gode vaner.
Men viljestyrke er som et batteri, der løber tør, når du er træt, presset, overstimuleret eller pludselig præsenteres for en ’hot trigger’. Vores irrationelle del af hjernen er for hurtig og for smart, og derfor kommer vi til kort, hvis vi alene forlader os på vores evne til at være rationelle.”
Læg nogle nye skinner foran dig
En del tidligere rygere oplevede faktisk ikke, at det var så svært at stoppe, da det endelig lykkedes for dem – selv efter mange mislykkede forsøg. Hvad gjorde forskellen den sidste gang?
Det afgørende vendepunkt indtræffer, når fremtiden begynder at veje tungere end den øjeblikkelige belønning, påpeger Imran Rashid.
”Der er noget, som tipper i os, når vi tydeligt ser konsekvensen af vores valg. Nutidens små fristelser mister kraft, fordi de står i vejen for noget, der betyder mere.”
”Mange lykkes med at slippe af med en dårlig vane, fordi lægger nogle nye skinner foran sig, som hjælper System 1 til at køre i den rigtige retning. Der er plantet tilstrækkeligt mange gode argumenter i hjernen til, at de nu vejer så tungt, at selve vaneskiftet nogle gange kan være ret smertefrit. Så find nogle måder at hjælpe dig selv på vej.”
Det kan være en rigtig god idé, at gøre den umiddelbare fremtid synlig ved at skrive en seddel, du får øje på ved arbejdsstart, foreslår Imran Rashid.
”For eksempel: 'I dag vil jeg kun holde de pauser, jeg på forhånd har aftalt med mig selv. Og jeg vil kun tjekke mobilen til frokost'. Hold øje med dig selv i løbet af dagen. Hvornår får en dårlig vane alligevel stadig fat i dig, og hvad får du ud af det? Kan du erstatte den belønning, du får ved hele tiden at tjekke din indbakke med en mere sund vane? Prøv at se, om det ikke giver dig den samme effekt, hvis du tager tre dybe vejrtræninger.”
Bær over med vanetilbagefald
Hjælp System 1 på rette vej ved at designe omgivelserne, så de ikke spænder ben, foreslår Imran Rashid.
”Gør det rigtige valg synligt og friktionsfrit, gør det forkerte valg usynligt og besværligt.”
”Læg dagens vigtigste opgave frem på skrivebordet og forbered dit første skridt til at komme godt i gang med den allerede dagen før. Gør det rigtige valg synligt og friktionsfrit, gør det forkerte valg usynligt og besværligt.”
”Så sluk notifikationer, fjern SoMe-genveje, læg telefonen i skuffen – for husk, at blot nogle sekunders ekstra besvær med at fiske den frem er nok til at bremse impulsen.”
I den bedste af alle verdener taler kolleger åbent om deres gode og dårlige arbejdsvaner og finder metoder til at hjælpe hinanden på plads, mener Imran Rashid.
”Arbejd kun med én vane ad gangen. Succes kommer gennem gentagelse. Hver gang du gentager noget, styrker du hjernens forbindelse.”
”En understøttende kultur er den bedste rygstøtte, man kan ønske sig. Så snak om, hvordan I i fællesskab kan udvikle gode arbejdsvaner.
Sørg for, at hele teamet får holdt nogle små pauser, hvor alle får lidt bevægelse, lidt vand og måske noget luft. Og så hjælp dem, der har svært ved at lade deres private mobil være i fred mellem pauserne – ikke ved at kontrollere dem, men ved at støtte hinanden.”
”Arbejd kun med én vane ad gangen i for eksempel 14 dage. Succes kommer gennem gentagelse. Hver gang du gentager noget, styrker du hjernens forbindelser og gør den nye adfærd mere naturlig og let at udføre. Gør det hele i en let atmosfære, hvor I forventer tilbagefald – og bærer over med dem”, siger Imran Rashid.