Sektioner
Du er som medlem af Pharmadanmark tilknyttet en sektion. Det er som udgangspunkt dit arbejdssted, der afgør, hvilken sektion du er tilknyttet.
Alle medlemmer af Pharmadanmark er tilknyttet en sektion. Vi har fem forskellige sektioner: Privat, Apotek, Regioner og kommuner, Stat og Studerende.
Din sektion afholder arrangementer, der er målrettet dig og de øvrige medlemmer af sektionen, og derudover fungerer den som bindeled mellem dig og hovedbestyrelsen.
Sektionerne kommer løbende med input til hovedbestyrelsens arbejde – ikke mindst ifm. det årlige hovedmøde.
Hovedmødet bliver hvert år afholdt inden udgangen af april. Her vælges bestyrelsen for sektionen samt sektionens medlemmer af repræsentantskabet.
Hovedmødet er din mulighed for at komme i dialog med bestyrelsen om aktiviteter i sektionen – og på hovedmødet kombineres det organisatoriske arbejde ofte med faglige input og foredrag om emner som karriere og personlig udvikling.
Privat
Privat er for dig, der arbejder i den private life science-industri.
Apotek
Apotek er for dig, der er apoteksansat. Når du som farmaceut bliver ansat på et apotek, bliver du automatisk medlem af sektionen.
Regioner og kommuner
Regioner og kommuner er for dig, der arbejder på en hospitalsafdeling, et sygehusapotek eller i en kommunes ældrepleje.
Stat
Stat er for dig, der er ansat i offentlige styrelser eller på universiteter.
Studerende
Studerende er for dig, der er under uddannelse.
Har du brug for hjælp?
Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp, kan du altid kontakte medlemsservice.
Mail: pd@pharmadanmark.dk
Tlf.: 39 46 36 00