30.10.2025
1. Giftblandernes gyldne tid
Før den moderne farmaci tog form, var skellet mellem medicin og gift ofte flydende. I 1500- og 1600-tallet var “apotekere” også kendt som poisoners to the court – kongelige giftblandere.
Det siges, at Catherine de’ Medici og hendes hofapotekere testede giftstoffer på fanger for at finde den “perfekte” dræberdosis.
Mange af datidens mest effektive lægemidler var – bogstaveligt talt – dødsensfarlige.
2. Hekse eller healere?
I middelalderen var mange tidlige farmaceuter kvinder, der kendte til urter, planter og naturens kemi. Men i en tid med hekseforfølgelser var viden om planter ofte lig med mistanke om magi. Mange “hekse” blev dømt for at fremstille salver og miksturer, som vi i dag ville anerkende som naturmedicin.
Nogle af de urter, de brugte, f.eks. bulmeurt og pigæble, har hallucinogene effekter, hvilket nok ikke hjalp ”heksenes” sag…
3. Alkymisterne og jagten på evigt liv
Før farmaci blev videnskab, var den alkymi. Alkymister forsøgte at forvandle bly til guld og finde “de vises sten” – en eliksir, der kunne give evigt liv.
Mange eksperimenter var giftige eller eksplosive, men alkymien blev grundlaget for moderne kemi og farmaci. Paracelsus (1493–1541) berømte citat: “Alt er gift, det afhænger kun af dosis.” – er en sætning, der stadig i dag er hjørnestenen i toksikologien.
4. Blod, igler og kviksølv
De tidlige farmaceuter udleverede præparater, der i dag ville få enhver etisk komité til at gå i chok. I århundreder var igler, kviksølv og opium faste ingredienser i medicinskabet – og patienterne overlevede det endda – somme tider.
Kviksølv blev brugt mod syfilis, men det gjorde som regel patienten værre. I det 19. århundrede blev morfin og laudanum (opium i alkohol) solgt frit – også til børn.
5. Apoteket som obduktionsstue
Før anatomi og kemi blev adskilte discipliner, kunne man på nogle apoteker finde både medicin og … ligdele. Apotekere opbevarede i visse tilfælde mumiestøv (knuste menneskeknogler) som ingrediens i lægemidler. “Mumia vera” blev anset som en helbredende substans, og helt op til 1700-tallet kunne man købe pulveriseret mumie som “styrkende middel”.
Bonusinfo: Farmaceuten som monsterjæger
Vidste du, at mange vampyr- og zombiefortællinger har rødder i misforståede sygdomme? I 1700-tallets Østeuropa blev folk, der led af rabies eller porfyri, ofte mistænkt for at være “vampyrer”. Apotekere blev tilkaldt for at analysere blod og stoffer, og de første kemiske obduktioner blev udført for at forklare det “overnaturlige”. På sin vis var farmaceuter altså de første monsterjægere – dog med pipette i stedet for pæl!
Artiklen bygger på historiske kilder og medicinhistorisk forskning, bl.a.:
- Roy Porter: The Greatest Benefit to Mankind – A Medical History of Humanity (1997)
- Frances A. Yates: The Rosicrucian Enlightenment (1964)
- Paul Barber: Vampires, Burial, and Death – Folklore and Reality (1988)
- Lyndal Roper: Witch Craze – Terror and Fantasy in Baroque Germany (2004)
- The Pharmaceutical Journal (UK) – artikler om mumiestøv og apotekerhistorie
- Wellcome Collection og Dansk Medicinhistorisk Museum – udstillinger og arkivmateriale om alkymi, apotekerkunst og toksikologiens udvikling
- WHO toksikologihistorie – Paracelsus og læren om dosis