"Antibiotika var uundværlig for min behandling"

Fotograf: Anders Birger

Da Kristin Molven blev ramt af lymfekræft, blev hele hendes liv vendt på hovedet.

Hun gik fra at være læge til at indtage rollen som patient, og kræften spredte sig på et tidspunkt også til hendes centralnervesystem, så hun i en periode var lammet fra taljen og ned.

I dag er Kristin Molven kræftfri – men sygdomsforløbet har sat sig i den 36-årige nordmand.

Og hun er især taknemmelig for én ting: At vi har antibiotika, der kan slå infektioner ned.

”Antibiotika kurerede ikke min kræft, men var uundværlig for min behandling,” siger Kristin Molven.

"Jeg blev nødt til at tage antibiotika hver dag for at forhindre infektioner."

Hun er på scenen til EU-konferencen om antimikrobiel resistens, AMR, der blandt andet er arrangereret af AMR-alliancen, som Pharmadanmark er medstifter af.

Konferencen er en del af det officielle danske EU-formandskabsprogram og foregik over to dage i november. Den første dag – som blev afholdt i Aarhus – havde et klinisk fokus, mens andendagen i København satte spot på, hvad vi politisk kan gøre for at komme AMR til livs.

Og det er her – på dag nummer to, hvor konferencesalen i København er fyldt med toppolitikere og eksperter fra hele Europa – at Kristin Molven fortæller sin historie fra scenen.

”Jeg fik kemoterapi og en stamcelletransplantation. Behandlingen ødelagde ikke kun kræftcellerne, men også de hvide blodlegemer, som er afgørende for immunforsvaret. Så jeg blev nødt til at tage antibiotika hver dag for at forhindre infektioner,” fortæller hun.

AMR-agendaen er uhyre vigtig for nordmanden, for på et tidspunkt i løbet af hendes behandling, rammer det hende selv.

Efter tredje omgang kemoterapi får hun feber. Årsagen er neutropenisk sepsis, der er en form for blodforgiftning, som opstår, når immunforsvaret er svækket. Den første omgang antibiotika, som Kristin Molven får, virker ikke. Bakterierne i hendes krop er resistente.

Heldigvis virker den anden type antibiotika, hun modtager, og behandlingen kan fortsætte.  

I dag vil Kristin Molven gerne bruge sin historie til at sætte fokus på AMR. For uden antibiotika havde hun – og mange andre kræftpatienter – ikke overlevet.

”Vi udvikler hele tiden nye kræftbehandlinger, men hvis vi ikke har effektive antibiotika, kan vi ikke anvende dem sikkert hos patienterne,” siger hun.

’The silent pandemic’

Formålet med konferencen i København var at sætte et øget politisk fokus på AMR-problematikkerne.

En ny rapport fra WHO viser, at én ud af seks almindeligt forekommende bakterielle infektioner var forårsaget af resistente bakterier i 2023 – og der er ingen tvivl om, at vi bliver nødt til at samarbejde på tværs af landegrænser, hvis vi skal komme truslen til livs.

Det er også et af budskaberne fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde, da hun går på scenen.

”AMR er blevet kaldt ’the silent pandemic’. Men der er brug for, at vi råber højt om AMR, og at vi handler. Det haster, for det handler om at redde liv og at beskytte vores sundhedsvæsen,” siger Sophie Løhde.

"Hvert år dør 35.000 mennesker af AMR i EU. Det svarer til et dødsfald hvert 15. minut."

Ministeren pointerer, at AMR ikke er en udfordring, der ligger ude i fremtiden, men i høj grad er en trussel lige nu og her.

”Vi har en tendens til at tale om AMR på et meget teknisk niveau – og ’AMR’ lyder næsten også som et eller andet IT-system. Men vi skal huske én ting: Det handler om menneskeliv,” siger Sophie Løhde.

”Hvert år dør 35.000 mennesker af AMR i EU. Det svarer til et dødsfald hvert 15. minut.”

I løbet af dagen deler forskellige eksperter, branchefolk og politikere synspunkter fra scenekanten.

Det er de helt store spørgsmål, der er på programmet: Hvad kan vi gøre? Hvilke lande kan vi lære af? Hvad er næste skridt?

Der er flere gode bud. Blandt andet bliver vigtigheden af vacciner og forskning diskuteret flere gange – og det bliver pointeret, at det er afgørende, at der bliver investeret massivt i området.

Et andet tema er oplysning og viden. Det er for eksempel essentielt, at vi har fokus på AMR, når vi uddanner sundhedspersonale, så det er højt på deres prioriteringsliste – og det er også vigtigt, at almindelige borgere bliver klogere på AMR, så de kan deltage aktivt i kampen mod de resistente bakterier.

Dræber fluer med atombomber

I løbet af konferencen bliver deltagerne igen og igen mindet om, at hele AMR-udfordringen handler om at redde menneskeliv.

Mennesker som norske Kristin Molven, der ikke havde overlevet sin kræftdiagnose, hvis det ikke var for antibiotika, eller bulgarske Borislava Ananieva, der også går på scenen og deler sin personlige historie.

Hun er blevet nyretransplanteret tre gange, og hun har i 22 år været i immunosuppressiv behandling.

Månedlange hospitalsindlæggelser har været hverdag for Borislava Ananieva, og på grund af de lange behandlingsforløb og hyppige hospitalsinfektioner har hun desværre ofte været udsat for antibiotikaresistens.

Hun har igen og igen fået mange forskellige typer af antibiotika, fordi først den ene og så den anden slags ikke kunne slå infektionerne ned.

”En læge sagde på et tidspunkt til mig: Det er som at dræbe en enkelt flue med en atombombe,” siger Borislava Ananieva og fortsætter:

”Det er desværre det, som AMR betyder for rigtig mange med kroniske lidelser.”