Årsskiftet nærmer sig

Hvordan honoreres jeg for arbejdstimer lagt nytårsaften 2025?

Vi får mange spørgsmål om, hvordan man bliver aflønnet for arbejde på nytårsaftensdag, som i år falder på en onsdag.

Satsen for honorering på alm. apotek er 100 % for timer fra kl. 13 på nytårsaftensdag, og beregnes som arbejdstid.

Honorering af dine arbejdstimer nytårsaftensdag er afhængig af dit skema og apotekets åbningstid. Det betyder, at hvis apoteket lukker kl. 13, har du ret til frihed med løn fra kl. 13 til det tidspunkt, hvor du almindeligvis skulle have haft fri ifølge dit skema. Vælger apoteket derimod at holde åbent til senere end kl. 13, skal du have tillæg for timerne efter kl. 13.

Til illustration kan gives følgende to eksempler: 

1) Dit faste skema går til kl. 17 om onsdagen: 

  • Lukker apoteket kl. 13: så har du fri med løn fra kl. 13-17 og du skal dermed blot have din sædvanlige løn, som hvis du var på arbejde en normal onsdag. 
  • Lukker apoteket kl. 14: så skal apoteker manuelt indtaste tillægget i henhold til overenskomsten for kl. 13-14. Fra kl. 14 skal du have din sædvanlige løn for timerne til kl. 17. 

 

2) Dit faste skema er fra kl. 9-17 om onsdagen og apoteket har åbent fra kl. 8-12:  

  • Kl. 9-12: Du er på arbejde og skal have sædvanlig løn i dette tidsrum.
  • Kl. 12-13: Disse timer skal afspadseres eller timerne skal planlægges på et andet tidspunkt. 
  • Kl. 13-17.00: Du har ret til sædvanlig løn for timerne i dette tidsrum, som hvis du var på arbejde en normal onsdag. 

 

For vagtapoteker gælder andre regler ifl. overenskomstens § 7F, stk. 4.

Du kan regne med at få juridisk rådgivning

Har du brug for juridisk hjælp?

Du kan altid kontakte juridisk rådgivning, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp. Kontakt vores juridiske team på:

Tlf. +45 3946 3605
Mail: jura@pharmadanmark.dk.