Fra idræt til MedIS: "Folk ved nærmest ikke, at uddannelsen eksisterer"

Hvorfor har du valgt at læse MedIS (medicin med industriel specialisering)?

”Det var egentlig lidt tilfældigt, at jeg kom frem til det. Jeg er vokset op i USA, og da jeg gik i high school, troede jeg altid, at jeg skulle være maskiningeniør, fordi jeg var meget interesseret i Formel 1 og racerbiler. Men da jeg har mit første sabbatår, kommer jeg hjem til Danmark og tager på Idrætshøjskolen Sønderborg. Til et sportsmassørkursus jeg tog der, lærte vi meget grov muskuloskeletal anatomi– og det fanger mig rigtig meget. Så jeg beslutter mig for, at jeg gerne vil være læge.” 

”Jeg søger ind på medicin landet rundt to gange, men kommer ikke ind, og da jeg efter det ikke havde lyst til flere sabbatår, startede jeg på idrætsuddannelsen på Aalborg Universitet. Jeg er meget interesseret i sport, og jeg er ret nørdet, når det gælder idræt og træning – men jeg var i tvivl, om karrieremulighederne på den anden side af idrætsstudiet lige var mig. Så da jeg startede, havde jeg stadig medicin lidt i baghovedet.”

”Imens jeg læser idræt, hører jeg om MedIS-uddannelsen, og det går op for mig, at den faktisk passer mig bedre end medicin. På MedIS får vi stadig al læringen om det anatomiske og fysiologiske, men vi har noget afstand til det kliniske og det sårbare møde med patienterne, som jeg godt kunne være lidt bekymret for, hvis jeg skulle være læge. Så det ender med, at jeg søger ind på MedIS og kommer ind – og det er jeg i dag meget, meget glad for.”

"Da jeg startede på MedIS, var det meget, meget hårdt. Det var en omvæltning for mig fagligt, for det kræver en del mere af mig, end idrætsuddannelsen gjorde."

Hvad er det fedeste ved studiet? 

”I dag er det fedeste helt klart, at jeg har investeret mig selv så meget i det. Da jeg startede på MedIS, var det meget, meget hårdt. Det var en omvæltning for mig fagligt, for det kræver en del mere af mig, end idrætsuddannelsen gjorde. Så der var en lang tilvænningsproces, og i starten troede jeg ærlig talt ikke, at det var det rette studie for mig.”

”Det, der ændrede det hele, var, at jeg blev meget involveret i det frivillige liv på studiet. Jeg er formand for vores festudvalg, er med i bestyrelsen for vores fredagsbar, tutorkoordinator for de nye studerende og med i bestyrelsen for vores studenterpolitiske organisation, der hedder MedIS-Rådet.”

”Det er især MedIS-Rådet, der har pustet en ny vind i sejlene for mig i forhold til uddannelsen. Noget af det, vi arbejder med, er, hvordan forholdene på uddannelsen er, og hvad man kan bruge den til. Så snart jeg begyndte at gå mere op i, hvor god min uddannelse er, fik jeg en meget større tilknytning til det at være en MedIS’er.”

Hvordan arbejder I konkret med at skabe en større MedIS-identitet? 

”Noget, der fylder en del, er at komme ud af medicinstudiets skygge. Vi læser næsten den samme bachelor som dem, og vi har meget af den samme undervisning. Det betyder, at mange føler, at man ikke rigtig har sin egen uddannelse, men bare er i skyggen af dem, der skal blive læger senere hen. Men heldigvis er det noget, som universitetet har forbedret en del. Der er kommet en del opdateringer til studieordningerne for at sikre, at MedIS-studerende får et godt kendskab til deres faglige profiler tidligt på uddannelsen.”  

”Til nogle forelæsninger kan underviserne godt komme til at sige noget a la: ’Når I bliver læger…’ Det irriterer ikke mig så meget, men nogle af mine medstuderende kan godt blive lidt halvprovokerede af det. For vi har jo netop valgt en anden uddannelse end medicin, og det kan godt fortynde vores uddannelse lidt.”

”Vi gør meget for at skabe en faglig identitet på vores studie og gøre det tydeligt, hvilken plads vi både har på universitetet, men også på det kommende arbejdsmarked. Vi holder månedlige sociale arrangementer, så vi lærer hinanden bedre at kende, men vi har også et fast punkt på dagsorden, der hedder “nyt fra industrien”. Det indebærer, at nogle fra vores bestyrelse fremlægger om et valgfrit emne eller nyhed inden for life science. I maj havde jeg eksempelvis fornøjelsen af at fremlægge om brug af neoantigener i behandling af avanceret melanom."

"Derudover afholder vi årligt et event, der hedder MedIS Awareness. For folk ved nærmest ikke, at uddannelsen eksisterer – eller hvad man kan bruge den til. Så her får vi f.eks. besøg af tidligere studerende, der fortæller om, hvad de er blevet til, og hvordan uddannelsen har gavnet dem på forskellige måder.”  

"Vi gør meget for at skabe en faglig identitet på vores studie og gøre det tydeligt, hvilken plads vi både har på universitetet, men også på det kommende arbejdsmarked."

Du er på femte semester i dag – er du stadig bidt af undervisningen? 

”Fuldstændig. Lige nu har vi f.eks. om medicinsk mikrobiologi og videregående immunologi, og jeg har lige været til en forelæsning om fødevarebårne sygdomme. Vi snakkede om forskellige epidemiologiske studier, som viste, hvordan smitten spreder sig, og hvilke symptomer folk har – og om hele processen i at indsamle data og oversætte det til retningslinjer. Sådan noget, synes jeg, er vanvittig spændende, og jeg er meget fascineret af alt det tekniske og nørdede ved det.”  

”Vi skal snart vælge, hvilken kandidat vi vil søge ind på. Vi kan vælge mellem tre – biomedicin, translational medicine og medical market access. Jeg har lidt det luksusproblem, at jeg synes, at alle retninger er virkelig spændende.”

Hvad drømmer du om at arbejde med i fremtiden? 

”Det er jo den gode gamle: ’Hvad vil du være, når du bliver stor?’ Og det er et godt spørgsmål.”

”På nuværende tidspunkt hælder jeg måske lidt til et job i den offentlige sektor – fx noget i Sundhedsstyrelsen, fordi jeg tænker, at det er ret spændende at arbejde med kliniske retningslinjer. Men jeg må indrømme, at jeg er ret grøn i forhold til, hvordan en stilling lavpraktisk kunne se ud.”

”Jeg kunne måske også godt forestille mig at blive forsker – men jeg har ingen idé om, hvad jeg eventuelt skulle forske i. Så ja, lige nu er det et lidt bredt og uspecifikt svar, jeg har.”