04.11.2025
Hvis man skal finde et eksempel på en branche, hvor kønsfordelingen er noget nær i vater, er life science-industrien et ret godt bud.
52 procent af alle ansatte i life science-branchen er kvinder, mens 48 procent er mænd.
Så umiddelbart kunne man jo tænke, at det går ret godt med ligestillingen – men det er bare ikke hele sandheden.
For hvis vi kigger på antallet af kvinder i topledelsen og i bestyrelser, er situationen en anden. Eksempelvis var det i 2021 kun 14 procent af life science-virksomhederne herhjemme, der havde en kvindelig CEO.
Og skævheden i toppen er også en medvirkende årsag til, at vi ikke ser særlig mange kvindelige iværksættere inden for life science. Det fortæller Ellen Von Sydow og Rosemarie Stenfeldt, der netop har færdiggjort deres kandidat i international management fra CBS.
I deres speciale undersøgte de, hvorfor vi har så få startups inden for life science, der er stiftet af kvinder – og ikke mindst hvorfor kvinder har svært ved at skaffe kapital til deres life science-startups i Danmark.
En af de helt store udfordringer er, at den skæve kønsfordeling i toppen af life science-hierarkiet også afspejler sig i investorkredse, fortæller Ellen og Rosemarie.
”Her er der også næsten udelukkende mænd. Og de fleste investerer i nogen, der ligner dem selv. Vi spejler os, så hvis du er en mand, er du mere tilbøjelig til at investere i en anden mand,” siger Rosemarie.
Ingen penge, ingen startup
Problemet er ikke isoleret til life science-branchen, men er en generel udfordring.
Samlet set er én ud af fire iværksættere en kvinde, mens blot 1,7 procent af risikovillig kapital, der investeres i danske startups, går til kvindelige iværksættere.
Og hvis du skal have succes med dit startupprojekt, kommer vi ikke udenom, at du har brug for penge – ikke mindst hvis du vil stifte en life science-virksomhed, hvor omkostningerne er ufattelig tunge, og hvor udviklingsprocesser og kliniske forsøg gør, at det tager lang tid at få et produkt på markedet.
”Vi kan også se, at mange af de kvinder, der forsøger at lave en startup inden for life science, udvikler løsninger, der fokuserer på kvinders sundhed. Det har de mandlige investorer lidt svært ved at relatere til, og så lader de være med at investere,” siger Ellen.
Ubevidste bias spænder ben
I løbet af arbejdet med deres speciale har Rosemarie og Ellen interviewet en lang række kvindelige stiftere, investorer og branchefolk for at afdække, hvorfor kvinder har så svært ved at rejse kapital til life science-startups.
Og de er kommet frem til tre hovedproblematikker: Sociale normer, ubevidste bias og adgang til netværk.
For det første opdrages og socialiseres kvinder allerede fra barnsben til at være ydmyge og samarbejdende – og det clasher temmelig meget med iværksætterrollen, hvor man ofte forventes at være risikovillig og selvsikker.
De ubevidste bias møder kvinderne eksempelvis, når de skal pitche til investorer. Her oplever kvinder ofte at få spørgsmål som: ”Hvordan vil du sikre, at startuppen ikke fejler?”, mens mænd typisk får spørgsmål som: ”Hvad er dine ambitioner, og hvor ser du dig selv om ti år?”
Udfordringen med adgang til netværk er især, at de tunge stillinger – og dermed de mest magtfulde poster – er besat af mænd.
”Der er masser af kvinder i life science, men de er ikke oppe i toppen. Der er et tydeligt glasloft,” siger Ellen.
Det betyder også, at der mangler kvindelige rollemodeller. Både når det gælder topposterne i life science-branchen, men også når vi snakker om startups.
Og rollemodeller er uhyre vigtige – for der er en meget større chance for, at du forsøger dig som iværksætter, hvis du har set en, du kan spejle dig selv i, have gjort det før dig.
”Vi har for eksempel interviewet Mia Wagner, som mange kender. Hun er en investor og en rollemodel indenfor det felt. Men der er ikke en ’Mia Wagner’ inden for life science-startups,” siger Rosemarie og fortsætter:
”Ellen og jeg kunne nævne en masse navne, der er virkelig seje, men de er ikke offentligt kendt. Så når man spørger folk, hvordan en stifter af en life science-startup ser ud, vil de fleste sige, at det er mand.”
Hvad kan vi gøre?
Spørgsmålet er, hvad vi kan gøre for at løse udfordringerne, så flere kvinder får mod på lave en life science-startup – og så de ikke mindst får lettere adgang til kapital?
Ifølge Ellen og Rosemarie er der flere ting, vi kan tage fat på. For det første kan vi kigge på vores nabolande, som har flere initiativer på området.
Sverige fremhæves ofte som et forbillede på grund af deres princip om kønsneutrale investeringer. Her går offentlige investeringsfonde forrest for at sikre, at kvindelige iværksættere også kan sikre sig kapital – og de målrettede initiativer smitter af på det private investormarked.
Kigger man på kønsfordelingen på de magtfulde poster, har man i Norge allerede i 2003 indført kønskvoter i bestyrelser for børsnoterede virksomheder. Kvoterne kræver, at der er mindst 40 procent af hvert køn.
Hvis vi rejser lidt længere væk, har Canada også sat fokus på kvinder og startups og lavet en strategi for at få flere kvindelige iværksættere.
”I Danmark er vi ofte lidt bange for at lave noget, der kun fokuserer på kvinder. Mange mener, at det går imod vores ligestillingstanker – men det er et problem, hvis vi ikke skaber netværk og løsninger for kvinder, for de kæmper altså med nogle andre udfordringer end mænd,” siger Ellen.
Hun og Rosemarie mener, at det er tid til at forandre tingene og prøve noget nyt af.
”En af de kvindelige investorer, som vi talte med, sagde, at mange mænd er bange for, at vi skaber en Barbie-verden, hvor kvinder har al kontrollen. Men altså, det er der jo ingen, der vil – for vi ved alle sammen godt, hvor vigtigt diversitet er,” siger Rosemarie og fortsætter:
”Og som en anden investor, vi interviewede, sagde: Mænd har været inde på banen i 100 år, mens kvinderne har siddet på bænken. Måske skal vi prøve at se, hvad der sker, hvis vi i de næste fem år ændrer det.”