Proteindesign er en revolution, når det gælder udvikling af nye lægemidler

Vil du gerne blive klogere på et af de hotteste emner indenfor life science i disse år?

Så bør du tage med til den næste udgave af Life Science Talks, der bliver afholdt af Pharmadanmark.

Temaet er proteindesign, og hvis man spørger eventets to moderatorer, Jan Ardenkjær-Larsen og Kristian Strømgaard, er det et af de vigtigste og mest interessante emner lige nu, når det gælder udvikling af lægemidler.

”Der sker vanvittig meget indenfor det her område lige nu,” siger Kristian Strømgaard og fortsætter:

”Nobelprisen i kemi blev sidste år givet til amerikanske David Baker for hans arbejde med proteindesign – og herhjemme har vi netop åbnet et nyt Center for Protein Design på Københavns Universitet, som Novo Nordisk Fonden har støttet med 700 millioner kroner. Så timingen er ekstremt god til at dykke ned i det her tema.”

Kristian Strømgaard er til daglig professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, og han er desuden deputy director for innovation i det nye center for proteindesign.

Hvad er proteindesign?

Grundlæggende handler proteindesign om, at vi kan udvikle helt nye, kunstige proteiner. Proteinerne kan skræddersys, og vi kan derfor bruge dem til at designe lægemidler, der er endnu mere potente end dem, vi hidtil har kunne fremstille.

”Med proteindesign kan vi lave lægemidler, der for eksempel passer lige præcis til en specifik kræftcelle eller et specifikt antistof. Vi kan kort sagt lave nøglen, der passer perfekt til nøglehullet,” siger Jan Ardenkjær-Larsen, der er institutleder på Institut for Sundhedsteknologi på DTU og professor i medicinsk billeddannelse.

"Vi kan kort sagt lave nøglen, der passer perfekt til nøglehullet."

Hidtil har man skulle igennem et væld af iterationer i et laboratorie for at lave de proteiner, man gerne vil have – men nu kan man sidde og designe det hele på en computer og skabe det protein, man har brug for.

”Det er en revolution, der er i gang,” siger Kristian Strømgaard.  

Teknologien er moden

Spørgsmålet er, hvorfor revolutionen sker lige nu? Ifølge Jan Ardenkjær-Larsen er der mange ting, der spiller ind. Men en altoverskyggende faktor er, at vi nu har så store computere, at vi har regnekraften til at lave og træne algoritmer, som kan udvikle de kunstige proteiner.

”Der er egentlig ikke noget nyt i kunstig intelligens. Det var også noget, vi sad og rodede med, da vi var unge. Men forskellen er, at dengang kunne vi ikke bruge det til ret meget, det kan vi i dag,” siger DTU-professoren og fortsætter:

”Man kan kalde det et kvantespring, men det er mere end bare evolution. Der er nogle ting, der falder heldigt ud i de her år i forhold til, hvad vi kan rent teknologisk. Vi er kommet til et punkt, hvor alt falder i hak, og hvor ting, der ikke kunne lade sig gøre før, pludselig godt kan ske.”

Alle har øjnene rettet mod proteindesign

Hvis man spørger de to moderatorer, er der ingen tvivl om, at alle farmavirksomheder, der har lægemidler inden for proteiner og peptider, er dybt begravet i proteindesign i øjeblikket.

”Der er ikke nogen, der vil misse ud på den her agenda,” siger Kristian Strømgaard og fortsætter:

”Hvis du kigger på de mest solgte lægemidler sidste år, tror jeg, at 15 ud af 20 var bygget på proteiner eller peptider, så lægemiddelmæssigt er det her et vanvittigt vigtigt område.”

"Lægemiddelmæssigt er det her et vanvittigt vigtigt område.”

Udvikling af lægemidler er som bekendt en lang proces, og det tager typisk 10-12 år, fra man starter udviklingen af et lægemiddel, til at det er på markedet. Fremover vil tidshorisonten højest sandsynligt kunne blive kortet ned, hvis man bruger proteindesign.

Jan Ardenkjær-Larsen fra DTU vil ikke spå om, hvor meget tid man kan spare i udviklingsforløbene, men han er sikker på, at proteindesign bliver en betydelig faktor i forhold til tidsaspektet.

”Men det handler ikke kun om, at vi kan accelerere udviklingen. Man kan lægge mange ting ind i designet af sit protein, så det har nogle ret store effekter – for eksempel mere potente lægemidler eller lægemidler med færre bivirkninger.”

Mød topfolk og bliv klogere

Til Life Science Talks bliver der både sat spot på alle fordelene ved proteindesign, de mange forskellige anvendelsesmuligheder – som også ligger udenfor lægemiddelindustrien – og naturligvis også, hvilke udfordringer vi stadig står overfor på området.

Eventet giver dig en grundig indflyvning i emnet, og dagens oplægsholdere er topfolk inden for feltet. 

Du kan blandt andet møde professor Dek Woolfson, der står i spidsen for det nye Center for Protein Design på Københavns Universitet. Professoren vil fortælle om sine egne erfaringer med proteindesign, og han vil dele sine visioner for centret, der har som målsætning at blive et af de førende i verden.

Timothy Patrick Jenkins, der er lektor ved DTU, vil også holde et oplæg, hvor han vil fortælle om, hvordan kombinationen af data, AI og bioteknologi kan sætte fart på udviklingen af nye behandlinger.

Derudover vil du også bliver præsenteret for en case fra industrien, når Ida Hilden og Jacob Lund fra Novo Nordisk deler erfaringer fra MIM8-programmet, hvor de arbejder med nye antistofdesigns og viser resultater fra studier af et lovende lægemiddel til patienter med hæmofili.

”De folk, der kommer og holder oplæg, er virkelig på et topniveau inden for det her felt, og de er nogle formidable formidlere. Så selvom man ikke på forhånd har særlig meget forstand på det her emne, vil man helt sikkert blive underholdt og gå klogere hjem,” siger Kristian Strømgaard.

Life Science Talks bliver afholdt to gange om året, og eventet sætter altid et tema på dagsordenen, som skuer ud i fremtiden. 

”Hvilke trends ser vi? Og hvad er det, vi skal leve af om 10, 20, 30 år, hvis vi fortsat skal være en life science-nation i Danmark? Det er nogle af de vigtige spørgsmål, som vi forsøger at svare på til Life Science Talks,” siger Jan Ardenkjær-Larsen.