12.08.2025
Mads Justesen, journalist hos Dagens Medicin
I Danmark er der ca. 750.000 patienter, der behandles med mere end 5 lægemidler. Polyfarmaci, som det kaldes, er forbundet med en række negative effekter.
Formelt set er det de praktiserendes læger, som har ansvaret for patienternes samlede medicinbehandling. Men det er en udbredt problemstilling, at de har udfordringer med at overskue det samlede medicinkort, som ofte består af medicin ordineret af forskellige speciallæger fra hospitalerne.
Udfordringen med de multisyge og deres polyfarmaci fik i 2022 Sundhedsstyrelsen til at komme med en række anbefalinger, heriblandt at flere sundhedsfagligheder burde blive inddraget i processen.
Og det er en hjælp, som både danske farmaceuter og farmakonomer er mere end villige til at stille til rådighed. Det fortæller Stine Hasling Mogensen, der er formand for Pharmadanmark.
»Farmaceuter er specialister i medicinsk behandling. Vi ser på hele patienten, og interaktionerne mellem de forskellige lægemidler. Derfor giver det rigtig god mening, at farmaceuter indgår i behandlingen af multisyge patienter,« siger Stine Hasling Mogensen.
Formanden for Farmakonomforeningen, Ann-Mari Grønbæk, er enig. Også farmakonomerne kan med deres treårige uddannelse i lægemidler være en vigtig ressource, der kan komplementere og aflaste de praktiserende læger.
»Vi er allerede på flere akutmodtagelser. Her fanger farmakonomer ting på multisyges medicinkort, som det øvrige personale ikke ser, fordi de har alt muligt andet, de også skal se til. Det er det, vi skal indføre i primærsektoren,« siger Ann-Mari Grønbæk.
Svært at skabe overblik
Udfordringen ved de multisyge, som modtager mere end fem lægemidler, er, at det hurtigt bliver en uoverskuelig mængde medicin for de praktiserende læger at overvåge. Lægemidlerne kan for eksempel påvirke hinanden indbyrdes.
Dertil er mange lægemidler hos multisyge ofte blevet ordineret af speciallæger på hospitalerne, alt imens det er de praktiserende læger, der formelt set har ansvaret for patienternes samlede medicinkort.
Det kan sætte de praktiserende læger i en vanskelig situation, da de for eksempel kan finde det svært at pille ved og ændre en ordination, som en speciallæge har sat i gang.
Det forklarer Charlotte Vermehren, farmaceut og chef for Region Hovedstadens Apotek og desuden lektor ved Københavns Universitet.
»De praktiserende læger er ofte ikke i stand til at kunne tage den samlede vurdering og prioritering af de lægemiddelbehandlinger, som er ordineret af hospitalslæger,« siger hun.
Derudover er praktiserende læger allerede pressede på tid, og så har de ifølge Charlotte Vermehren ofte ikke en tilstrækkelig skoling inden for rationel farmakoterapi, som der er behov for i arbejdet med multisyge.
En af konsekvenserne ved den mangelfulde kontrol og overblik er en øget risiko for fejl-og overmedicinering, som igen øger risikoen for indlæggelse og død, samt fører til et ekstra pres på sundhedsvæsnet.
Skal samarbejde på tværs
Argumentet for at bringe farmaceuter og farmakonomer ind i kontrollen med de multisyge er lige til. Mens læger har specialviden om enkelte sygdomsområder og diagnosticering, er det farmaceutiske personale specialuddannet i lægemidler. Derudover har de i modsætning til lægerne den samlede medicinering som fokus i stedet for fokus på enkeltsygdomme.
»Det gør, at vi kan se behandlingen på tværs. Vi ser den samlede patient og interaktionen mellem medicinen,« siger formand for Pharmadanmark Stine Hasling Mogensen.
Derfor mener hun, at der er brug for en anden faglighed, når en patients medicin skal evalueres. For når det ikke handler om den enkelte sygdom, men om samspillet mellem de forskellige lægemidler, er det den farmaceutiske faglighed, der skal til, mener hun.
Ifølge både Stine Hasling Mogensen og Ann-Mari Grønbæk kan inddragelsen af det farmaceutiske personale se ud på flere forskellige måder.
Én model kunne være, at farmaceuterne og farmakonomerne bliver ansat i en lægepraksis og bistår med behandlingen af multisyge. Alternativt kunne flere praksisser gå sammen om at ansætte en farmaceut eller en farmakonom og dele både arbejdskraft og lønudgifter imellem sig.
En anden mulighed er at ansætte mere farmaceutisk personale på hospitaler, apoteker og i ældreplejen, så de kan komme ud til patienterne. Det skulle i så fald fungere som en medicingennemgang, som de praktiserende læger kunne tilbyde deres patienter en henvisning til.
»Det skal være i et samarbejde med lægerne,« siger Ann-Mari Grønbæk.
Anbefalinger mellem to stole
Der er dog flere ting, som står i vejen for et samarbejde, fortæller Anne Frølich, der er klinisk professor og leder af Videns- og forskningscenter for multisygdom og kronisk sygdom.
Først og fremmest er der en kultur og tradition for, at ansvaret for håndteringen af borgernes medicin ligger hos den praktiserende læge. Derudover er der en vis mistillid til farmaceuter blandt læger, mener hun.
»Det er de praktiserende læger, der kender patienterne og deres sygdomshistorie. Derfor synes jeg, at det kan være problematisk at få en anden faggruppe til at varetage opgaven, selvom de har en dyb indsigt i lægemidler,« siger Anne Frølich.
Alligevel kan hun godt forestille sig et udbygget samarbejde mellem læger og farmaceuter i behandlingen af folk, der har komplekse multisygdomme og et stort medicinbehov. Men for at det skal ske, kræver det dog, at læger og farmaceuter skal have et bredere kendskab til hinandens fagligheder.
Netop det at inddrage andet sundhedsfagligt personale i medicinhåndteringen er allerede blevet foreslået. I 2022 kom Sundhedsstyrelsen med en række anbefalinger til, hvordan man kunne komme udfordringen med multisyge og polyfarmaci til livs. Her var en af anbefalingerne netop at inddrage andre faggrupper i arbejdet.
Men da ansvaret for området for rationel farmakoterapi overgik til Medicinrådet, fulgte anbefalingerne ikke med, fortæller Charlotte Vermehren.
»Alt omkring polyfarmaci og multisygdom er faldet ned mellem to stole,« siger hun.
Lægerne skal ville det
Inden en større inddragelse af det farmaceutiske personale kan ske, mener Charlotte Vermehren, at man først skal have udpeget en myndighed, der er ansvarlig for multisyge og polyfarmaci.
»Det kunne enten være Sundhedsstyrelsen eller Medicinrådet. Det er bare vigtigt, at der er en myndighed, der tager ansvaret,« siger hun.
Derudover kræver det, at farmaceuter og farmakonomer får autorisation, så de kan tilgå datasystemer, patientjournaler og medicinkort uden at skulle spørge om lov først. Som det er i dag skal de farmaceuter, der er ansat eller tilknyttet almene praksisser, have tilladelse til at kigge i journalen af lægen patient for patient.
»Vi har kæmpet for at få den autorisation i mange år, og regeringen har lovet det. Men det er ikke sket endnu,« siger Charlotte Vermehren, farmaceut og chef, Region Hovedstadens Apotek