Pharma-artikel: Antimikrobiel resistens

Nyt håb i kampen mod resistens

Udviklingen af nyt antimikrobielt CRISPR-lægemiddel fortsætter. CRISPR-virksomheden SNIPR Biome fik ved udgangen af 2024 bevilget et lån på op til 20 millioner Euro fra Den Europæiske Investeringsbank, EIB. Stifter og CEO, Christian Grøndahl, sætter her ord på, hvor stor betydning det har for virksomheden, og hvad de mange midler skal bruges til.
CRISPR forskning i laboratorie

Af Peter Thøgersen, sundhedspolitisk konsulent og Jonas Skov Korsgaard, politisk konsulent, Pharmadanmark.

Svært at komme igennem nåleøjet

SNIPR Biome har tidligere været i dialog med EIB i jagten på finansiering til at sikre fortsat udvikling af firmaets innovative lægemidler baseret på CRISPR-teknologien. Det har imidlertid ikke været muligt at opnå en bevilling, idet EIB indtil nu udelukkende har bevilget lån til virksomheder, der er længere fremme i udviklingen.

Udpegning af AMR som et strategisk fokusområde for EU’s myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (Health Emergency Preparedness and Response Authority, HERA) har nu gjort det muligt. Processen har dog stadig været udfordrende og taget op mod et år, da EIB har en meget grundig evalueringsproces for at sikre, at det er de rigtige udviklingsprojekter, der gives støtte til. Kun 1-2% slipper igennem nåleøjet og opnår kapital fra EIB.

Bevillingen er reelt set et venturelån med en meget lang løbetid, der skal betales tilbage med en vis rente, såfremt virksomheden opnår succes. Lånet er garanteret af de europæiske skatteydere, og 'renten' går til at dække investeringer, der ikke tjener sig selv hjem.

Christian Grøndahl fortæller her lidt mere om den store bevilling, og hvad den skal gå til:

”Lånet skal primært gå til udvikling af den mest eksperimenterende lægemiddelkandidat SNIPR001, som dræber E. coli og ikke andre bakterier. Lægemidlet ødelægger derfor ikke den syges mikrobiom, da de gavnlige bakterier ikke slås ihjel, og har derfor markant færre bivirkninger end traditionelle antimikrobielle lægemidler. Vi er netop påbegyndt fase 2A studier med hæmatologiske cancerpatienter i USA og forventer data fra dette studie medio 2026. Derudover giver lånet mulighed for at udvikle nye AMR-lægemidler rettet mod andre af de mest livstruende infektioner med bakterier, hvor der er en høj forekomst af resistens, som Klebsiella og Pseudomonas, der bl.a. giver lungebetændelse.”

Dedikation er en nødvendighed

Da SNIPR Biome blev grundlagt, fokuserede de udelukkende på udvikling af nye antimikrobielle lægemidler, men har siden været nødt til at ændre strategi.

”AMR-området er et rigtig udfordrende forretningsområde at arbejde med, da det er meget svært at opnå finansiering. Vi har derfor været nødt til at ændre strategi og fokuserer nu bredere på mikrobiomets betydning for udvikling af sygdomme, samt hvordan CRISPR-teknologien kan bruges til at udvikle mikrobiel genterapi, hvor man bruger en bakterie til at producere et aktivt stof i kroppen," fortæller Christian Grøndahl og fortsætter:

”Det vil altså reelt set være en gavnlig infektion, hvor bakterierne er kodet til eksempelvis at producere antistoffer, der kan behandle tarmkræft mv. Man kan sammenligne det lidt med probiotiske bakterier, der jo også er gavnlige for kroppen. Behandlingsmetoden har den fordel, at det er væsentligt billigere end traditionel produktion af særligt biologiske lægemidler, og samtidig opnår man en langt bedre biotilgængelighed, idet det aktive stof produceres i kroppen, hvor det skal virke.”

SNIPR Biome er på nuværende tidspunkt langt længere i udviklingen af nye antimikrobielle lægemidler end mikrobiel genterapi, men vil meget gerne forfølge begge strategier:

”AMR er for mig et hjertebarn og et område, der har stor samfundsmæssig betydning. Men vi er nødt til at have en tobenet strategi, hvis vi skal sikre virksomhedens overlevelse. Eller kort sagt er udviklingen af nye antimikrobielle lægemidler afhængig af, at vi også fokuserer på andre terapiområder for at have en bæredygtig forretningsstrategi,” udtaler Christian Grøndahl.

Forudser paradigmeskifte

AMR er som nævnt et hjertebarn for Christian Grøndahl, selvom det er et udfordrende terapiområde at forske i. Christian tror og håber dog, at udviklingen er ved at vende:

”Som det er nu, er det rigtig svært at opnå finansiering, da der er en generel opfattelse af, at det er svært at tjene penge på antimikrobielle lægemidler og lidt en misforståelse af, at det pr. default er svært at behandle multiresistente infektioner. Vores teknologi viser, at det er muligt at behandle multiresistente infektioner på en forholdsvis simpel måde, når den rigtige teknologi bringes i spil. Jeg mener også, at det burde være muligt at skabe en bæredygtig forretning på antimikrobielle lægemidler målrettet infektioner med resistente bakterier. De skal bruges til meget alvorligt syge mennesker og har derfor stor værdi, både for den enkelte og samfundet. Det har venturefunds bare ikke fået øjnene op for endnu, men vi er i øjeblikket støttet af en stærk investorbase, herunder vores første investor Lundbeckfonden.” 

”Jeg mener, at det er vigtigt at italesætte dette, så vi kan få brudt stigmaet med, at der ikke er tale om et standard-antibiotikum, som skal sælges til lav pris til en stor gruppe mennesker. Dette er livreddende behandling til meget syge patienter og derfor en fornuftig businesscase – på lige fod med orphan drugs og innovative cancerlægemidler.”

Christian Grøndahl har en stærk forventning om, at der indenfor en kortere årrække vil komme en erkendelse af, at AMR er et problem, man er nødt til at tage alvorligt:

”Særligt de hospitalserhvervede infektioner er i vækst og kan lægge hele afdelinger ned – fx brandsårspatienter eller transplanterede patienter. Verdens store fonde, såsom Novo Nordisk Fonden og Wellcome Trust, der jo har et mere langsigtet og holistisk perspektiv, har stort fokus på, hvor alvorlig udfordringen med AMR er. Gates Foundation fokuserer på mikrobiomet, tuberkulose samt infektioner i mere bred forstand," siger Christian Grøndahl og fortsætter:

”Jeg tror, at vi indenfor en årrække vil se, at de øvrige investeringsmiljøer følger efter – jeg kan eksempelvis nævne, at pensions- og forsikringsselskaber er begyndt at vise interesse for området. To afgørende faktorer for, at det kommer til at ske er, at onkologer og andre fagspecialister begynder at rette fokus på, hvor vigtigt det er for deres specialer, at der er virksomme antimikrobielle behandlinger til rådighed, samt at patientforeningerne får øjnene op for udfordringen med AMR og begynder at sætte ord på, hvor meget AMR påvirker deres medlemmer. Det kan sætte AMR på dagsordenen i den offentlige debat og være med til at presse politikere mv.”

Bredt samarbejde er afgørende

SNIPR Biome samarbejder med en række aktører omkring udvikling af virksomhedens forskellige lægemiddelkandidater indenfor en række terapiområder. I forhold til AMR er de ved at etablere et stort samarbejde med den tyske regerings agentur for radikal innovation SPRIN-D, hvor CRISPR teknologien skal bruges til at behandle patientpopulationer, før de bliver syge, dvs. bærere af resistente gener.

Målet er at fjerne de resistente gener fra bakterierne, så det igen er muligt at behandle dem med kendte antibiotika.

Christian runder af med at nævne den danske AMR-alliance, som Pharmadanmark sammen med Novo Nordisk Fonden og Pfizer Danmark er medstifter af:

”Jeg tror, at Danmark kan blive ledende indenfor AMR, da alliancen samler alle de relevante stakeholders. Danmark kan være knudepunkt og tage ansvar for at etablere en europæisk alliance. Danmark er en førende life science-nation, hvilket også forpligter os til at påtage et globalt samfundsansvar og bidrage til at løse udfordringen med AMR.”

Pharma 1 forside

Er du nysgerrig efter mere?

Artiklen du lige har læst er fra magasinet Pharma 1 2025. Du kan også læse om ligeløn, AI i hverdagen og hurtige hjerner.

Læs flere artikler her