Det sidste halve år har verden været præget af store forandringer

Pharmadanmark står bag dig i usikre tider

Et uroligt politisk klima i USA, tøvende investorer, tab af arbejdspladser og en verdenssituation med krig og skarp konkurrence lægger pres på danske life science-virksomheder. Det mærkes ikke kun på ledelsesgangen – men også hos medarbejderne. Det skaber usikkerhed og bekymring for fremtiden på mange af de arbejdspladser, som vores medlemmer er en del af.

Vi kender konsekvenserne for dig

Hos Pharmadanmark ser vi jævnligt konsekvenserne af usikkerheden i markedet. Masseafskedigelser er desværre ikke usædvanlige i den danske life science-branche, for eksempel når et produkt ikke godkendes eller strategiske omlægninger nødvendiggør det. Pharmadanmark prioriterer derfor altid masseafskedigelser, og vi deltager fysisk i flere af dem hvert år. Det betyder, at vi har erfaringen med at sidde i lokalet og skaffe medlemmerne de bedst mulige vilkår.

Vores jurister er dagligt i kontakt med medlemmer, som har modtaget en opsigelse eller fratrædelsesaftale. Her hjælper vi med at skabe forståelse for indholdet og finder muligheder for forbedringer for medlemmerne. Vi ser ikke bare vilkårene igennem – vi sikrer medlemmets rettigheder, og vi sætter alle sejl ind på, at aftalen er så god så muligt for medlemmet.

En stærk fagforening gør en reel forskel

Netop nu er det vigtigere end nogensinde at være en del af en stærk fagforening, som forstår branchen og dens dynamikker. Vi har indsigt i life-science området, vi kender virksomhederne – og vi ved, hvordan man skaber de bedst mulige vilkår, også i en krisetid.

Som medlem af Pharmadanmark får du:

Juridisk ekspertise og forhandlingserfaring

Karriererådgivning skræddersyet til life science-branchen.Økonomisk tryghed gennem vores særlige PDA-ordning, som giver tilskud til dagpenge, hvis uheldet er ude, og du skulle blive ledig (kræver mindst 1 års medlemskab). Læs mere om ansøgning om til PDA

Selvom usikkerheden i markedet ikke nødvendigvis vil få betydning for dig og din arbejdsplads, kan det være en god idé at være på forkant og vende din karrieresituation med en af vores erfarne karrierevejledere. Vi kan for eksempel hjælpe dig med at håndtere bekymringer, give dig afklaring og inspiration til, hvad dit næste skridt eller job skal være, og støtte dig i overgangen til et nyt job eller måske en ny branche.

Pharmadanmark står klar til at hjælpe dig 

Sidder du med tanker om at ændre kurs i din karriere? Så er du ikke alene. Kontakt vores karrierevejledning og juridiske afdeling – de står altid klar med individuel rådgivning, støtte og sparring.

I Pharmadanmark er vi specialister i life science. Det betyder, at du altid vil komme igennem til nogen, der kender til dine vilkår og muligheder i branchen.

Du kan regne med at få juridisk rådgivning

Har du brug for juridisk hjælp?

Du kan altid kontakte juridisk rådgivning, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp. Kontakt vores juridiske team på:

Tlf. +45 3946 3605
Mail: jura@pharmadanmark.dk.