”Formuleringsudvikling med patienten i fokus”
For Louise Bastholm Jensen, Director, Pharmaceutical Development and Manufacturing i det danske biotekselskab UNION therapeutics, er optimering af drug delivery og formuleringsudvikling kernen i hendes arbejde.
Af Christian K. Thorsted / Foto: Camilla Schiøler
Pharma 01/2024 - Serie: Fra molekyle til medicin - formulering
”Formuleringen af et lægemiddelstof er en meget håndgribelig ting at beskæftige sig med, for det er let at forestille sig, hvilken forskel den rette formulering kan gøre for en patient. Et godt eksempel er, at udvikling af en formulering af et lægemiddel kan betyde, at en patient kan gå fra to daglige doseringer til én gang dagligt – eller fra én gang dagligt til én gang ugentlig. Et andet fint eksempel er, at man med formuleringen kan ændre bivirkningsprofilen, og på den måde gøre det mere sikkert og bekvemt for patienten at bruge lægemidlet.”
Det siger Louise Bastholm Jensen, farmaceut, ph.d., Director, Pharmaceutical Development and Manufacturing i UNION Therapeutics, og uddyber:
”Formuleringen er også meget afgørende i forhold til at opnå den rette kliniske effekt – med den rigtige formulering kan man ofte øge optaget i kroppen. Det er alle parametre, man har fokus på, og for mig er det meget motiverende at vide, at jeg på den måde er med til at kunne gøre en forskel for patienten. Når det aktive lægemiddelstof er udviklet, er det næste trin at formulere det til et lægemiddel – for eksempel i form af en tablet eller en creme. Formuleringen er med til, at sikre at lægemidlet når frem til virkningsstedet i kroppen, og at det er sikkert og effektivt at bruge.”
Mange fag bindes sammen
Før UNION therapeutics arbejdede Louise Bastholm Jensen i en længere årrække i forskellige roller inden for CMC (Chemistry, Manufacturing, and Control) i LEO Pharma primært med fokus på formulering. Hendes ErhvervsPhD omhandlede også nye optimerede formuleringer til behandling af hudsygdomme.
Hun vidste allerede på et tidligt tidspunkt på farmaceutstudiet, at hun gerne ville arbejde med lægemiddelformulering.
”Det er et fagområde, hvor man binder mange fag sammen, og hvor man virkelig benytter sig af de klassiske farmaceutiske discipliner. Farmakologi i forhold til, hvordan det aktive stof i lægemidlet bliver optaget og virker i kroppen, organisk kemi i forhold til hvordan molekyler bliver til lægemiddelstoffer, fysisk kemi i forhold til at bestemme formuleringens stabilitet og naturligvis selve lægemiddelfremstillingen og formulering: hvordan lægemidlet designes med hjælp fra andre stoffer, så lægemiddelstoffet når frem til det sted i kroppen, hvor det skal virke. Formulering eller drug delivery systemer kan være afgørende for, om man kan lave et lægemiddel ud af et potentielt stof,” forklarer hun.
Hver formulering har sin udfordring
For Louise Bastholm Jensen handler det grundlæggende om at forstå det aktive lægemiddelstof, og hvilke barrierer der kan være for, at stoffet virker i kroppen.
De forskellige barrierer kan man prøve at nedbryde eller overvinde ved at bruge en formulering, så det rent faktisk kan blive til et produkt og blive brugt af en patient.
”Der er nogle lægemiddelstoffer, som har svært ved at blive absorberet på grund af deres fysisk-kemiske egenskaber, eller som ikke kan holde sig stabile i kroppen længe nok til at opnå en effekt, hvis ikke man anvender den rigtige formulering til at hjælpe med at stabilisere og absorbere. Det er spændende udfordringer at være med til at løse.”
Hun fortsætter:
”Lægemiddelstoffet skal virke på det rigtige tidspunkt og på det rette sted. Og så skal det selvfølgelig være sikkert. Når man vælger sin formulering, så har man også fokus på, at man gerne vil have en god brugeroplevelse og vil sikre korrekt anvendelse. Man udvikler med fokus på patienten og forsøger at designe en formulering, som er bekvem for patienten. For jo lettere lægemidlet er at gå til for patienten, jo større sandsynlighed er der for, at det bliver brugt på den rigtige måde – og jo bedre et lægemiddel er det så også. Så ud fra et patientperspektiv er formuleringen meget vigtig.”
Det gør naturligvis en forskel, hvilken lægemiddelform det handler om, om det for eksempel er en oral tablet, cremer, salver, næsespray eller øjendråber.
Der kan også være stor forskel på, om man udvikler lægemidler til børn eller voksne. Formuleringer til børn kræver nogle andre hensyn for eksempel i forhold til smag.
”Hver formulering har sin udfordring i udviklingen,” siger hun.
Skal kunne produceres i stor skala
Louise Bastholm Jensen forklarer videre, at det er vigtigt, at formuleringen kan laves i en høj kvalitet og er stabil over tid. Og så skal lægemidlet være til at fremstille, også i en større skala.
”Så når vi laver det indledende arbejde med lægemiddelstoffet og de små pilotforsøg, skal vi allerede tage hensyn til, at det skal kunne produceres i en meget stor skala. Ellers vil det ikke fungere rent kommercielt. Dén udfordring kan vi ikke først vente med at løse til et senere tidspunkt i den kliniske udvikling.”
Formuleringen kan også være en vigtig parameter, der er med til at differentiere virksomhedens produkt fra andre produkter på markedet. Det kan være på effekten, bivirkningsprofilen eller doserings-regimet.
”Så det er også en overvejelse, man skal gøre sig, og som vi er meget opmærksomme på vores rolle i,” siger hun.
Ny effektiv oral behandlingsmulighed
I UNION therapeutics er farmaceutisk innovation – det vil sige optimering af drug delivery og formuleringsudvikling – netop et fokusområde.
Virksomheden tester konkret dets primære lægemiddelkandidat orismilast som tabletbehandling inden for atopisk dematitis ’børneeksem’, hidrosadenitis, psoriasis og colitis ulcerosa.
I november meddelte UNION therapeutics, at det er trådt et skridt nærmere markedet for behandling af patienter med den kroniske hudsygdom atopisk dermatitis. Rekrutteringen til et fase 2b-studie, der tester orismilast i 235 patienter med moderat til svær atopisk dermatitis er således afsluttet.
Louise Bastholm Jensen arbejder med udviklingen og fremstillingen af orismilast tabletter.
”Det er mit job at sikre, at lægemidlet er stabilt og har den ønskede effekt og kvalitet, så det kan anvendes i de kliniske studier,” fortæller hun.
Bredt spektrum af samarbejdspartnere
Arbejdet med formulering kræver bredt samarbejde internt og eksternt, siger hun. Samarbejdspartnerne afhænger af, hvor i udviklingsforløbet projektet er henne.
”I den tidlige fase af formuleringsudvikling vil det typisk være samarbejde med kollegaer, som har siddet med den aktive substans, og dem som fra prækliniske modeller har viden om, hvordan stoffet opfører sig biologisk. Vi er også inde over de kliniske studier, og senere har vi meget dialog med de kolleger, som har specialiseret viden om produktion.”
Men også de regulatoriske aspekter er vigtige for udviklingen af en ny formulering. Der vil ofte være behov for sparring med patentadvokater, hvis formuleringen er en ny opfindelse.
Og hendes kommercielle kolleger giver vigtigt input til, hvilken profil produktet skal have.
”Det brede spektrum af samarbejdspartnere er også noget af det, jeg rigtig godt kan lide ved arbejdet. Jeg har en meget bred kontaktflade til kolleger inden for andre fagområder og arbejder rigtig meget på tværs for at løse udfordringerne,” slutter hun.
Læs den anden artikel i kapitlet Fra molekyle til medicin – formulering:
