Støtte til efteruddannelse
Vil du udvikle dine faglige kompetencer og styrke din karriere? Som offentligt ansat har du mulighed for at søge økonomisk støtte til efter- og videreuddannelse gennem en af de tre kompetencefonde.
Hos Pharmadanmark hjælper vi dig med at komme i gang – og vi står klar til at vejlede dig i hele processen.
Hvad er kompetencefonde?
Kompetencefonde er en værdifuld mulighed for at få dækket udgifter til kurser, diplomuddannelser og masteruddannelser. Du kan som regional eller kommunal ansat få op til 30.000 kr. i støtte til efteruddannelse, og op til 50.000 kr., hvis du søger til en masteruddannelse. Er du ansat i staten, gælder andre rammer og beløbsgrænser, men mulighederne er stadig gode.
Hvilken fond kan jeg søge?
Vi anbefaler, at du starter med at undersøge, hvilken fond du hører under. Vi har samlet overblikket for dig, så du nemt kan finde den rette:
Den regionale kompetencefond
Den Regionale Kompetencefond
kan støtte dig med op til 30.000 kr.
og op til 50.000 kr. til en masteruddannelse.
Til lægesekretærer, særlig indsats, ydes 100 %
tilskud til sundhedskommunom eller
tilsvarende kompetencegivende uddannelse.
Den kommunale kompetencefond
For at kunne få tilskud fra Den Kommunale Kompetencefond skal du være kommunalt ansat, og du skal være omfattet af en overenskomst mellem KL og en af de faglige organisationer, der er med i aftalen.
Den Statslige Kompetencefond
Den Statslige Kompetencefond er din mulighed for at udvikle dine kompetencer til fremtiden. Fonden er aftalt i overenskomstforliget mellem de statslige overenskomstparter. Den er til for dig, der er ansat i staten.
Hvordan søger jeg?
Det er din arbejdsgiver, der sender ansøgningen, men det er dig, der skal tage initiativet og have en plan for, hvad du gerne vil lære, og hvordan det styrker dine kompetencer i dit nuværende eller kommende job. Det kræver, at du er tydelig på dine mål og kan argumentere for, hvorfor netop denne uddannelse er relevant.
Pharmadanmark kan hjælpe dig med at vælge den rigtige uddannelse, formulere dit formål og drøfte, hvordan du bedst præsenterer dine ønsker over for din arbejdsgiver. Vi kan også støtte dig i at få overblik over dine kompetencer, f.eks. gennem personlig sparring eller testværktøjer, og hvordan du bedst bruger dem til at planlægge din faglige udvikling.
Vores karrierevejledere står altid klar til at hjælpe dig i hele dit arbejdsliv
Har du brug for hjælp?
Du kan altid kontakte karrierevejledningen, hvis du har spørgsmål eller brug for sparring til din karriere eller jobsituation.
Mail: karriere@pharmadanmark.dk
Tlf.: 3946 3630