Manglen på virksomme antibiotika truer fundamentet for det moderne sundhedsvæsen – også i Danmark. Det blev tydeligt til en åben høring i Landstingssalen, der tog udgangspunkt i en udtalelse fra Etisk Råd.
Høringen samlede centrale aktører til en debat om de alvorlige konsekvenser af stigende antimikrobiel resistens (AMR).
Mette Bryde Lind fra Gigtforeningen repræsenterede AMR-alliancen og pointerede indledningsvist i debatten: ”Vores store fremskridt inden for behandling af patienter er ligegyldige, hvis vi ikke har effektive antibiotika.”
”Vores store fremskridt inden for behandling af patienter er ligegyldige, hvis vi ikke har effektive antibiotika.”
Anslaget for høringen var, at der årligt anvendes omkring 50 tons antibiotika til mennesker i Danmark og 87 tons i landbruget.
Selvom vi i Danmark generelt er gode til at begrænse antibiotikaforbruget og har stærke nationale handlingsplaner på både det humane og veterinære område, er der fortsat et betydeligt arbejde forude.
Det gælder også antibiotikaforbruget blandt mennesker og særligt ift. One Health-strategien, som binder de to områder sammen.
Forebyggelse, diagnostik og forskning er nøglen
Til høringen kom man ind på, at forebyggende indsatser spiller en afgørende rolle. Vaccination og god hygiejne er centrale redskaber i kampen mod antibiotikaresistens.
Hurtig og præcis diagnostik kan forhindre fejlbehandling – f.eks. af virusinfektioner som fejlagtigt behandles med antibiotika – og er fundamentet for god stewardship.
Samtidig er der behov for mere viden om, hvor længe patienter reelt bør behandles med antibiotika ved forskellige sygdomme.
Til høringen understregede Mette Bryde Lind vigtigheden af at udbrede brugen af vacciner i indsatsen med AMR.
Især udsatte patienter som f.eks. gigtpatienter har stor gavn af at være beskyttet gennem vaccination, men øget brug af vacciner generelt vil sænke forbruget af antibiotika.
WHO har af samme grund fokus på potentialet ved mere udbredt brug af vacciner, særligt for udsatte grupper.
Der er forskel i praksis
Antibiotikaforbruget varierer betydeligt på tværs af landet og mellem praktiserende læger. Forskellene kan ikke forklares alene med patientpres, men viser også forskelle i sygdomsbyrde og faglig opdatering.
Til høringen blev initiativer som klyngepakker og Vælg Klogt-anbefalinger understreget som særlige vigtige skridt mod mere ensartet kvalitet og bedre antibiotikastyring i almen praksis.
Befolkningsoplysning er ligeledes et afgørende element – både for at mindske behandlingspres, reducere stigmatisering og sikre realistiske forventninger til sygdom og behandling.
Vi er etisk og moralsk forpligtede
Hele høringen bar præg af at antibiotikaresistens skal ses i et globalt One Health-perspektiv, hvor sundheden for mennesker, dyr og miljøet betragtes som ét sammenhængende hele.
Fremtidige generationer risikerer at mangle effektiv antibiotika, hvis ikke vi handler nu.
Høringen tog afsæt i det alvorlige etiske dilemma, der er forbundet med antibiotikaresistens: Fremtidige generationer risikerer at mangle effektiv antibiotika, hvis ikke vi handler nu.
Det gælder både ift. korrekt og optimal brug af antibiotika, udvikling af diagnostik, øget brug af vacciner og ikke mindst forskning og udvikling af nye antimikrobielle lægemidler, som kræver nytænkning og implementering af bæredygtige incitamentsmodeller.
Formiddagens høring blev rundet af med en opfordring til, at Danmark skubber på for øget nationalt og globalt fokus på AMR-dagsordenen.
Vi er etisk og moralsk forpligtede til at sikre, at fremtidige generationer også har adgang til livsnødvendig, virksom antibiotika, som er fundamentet i hele vores sundhedsvæsen.
Pharmadanmark er initiativtager til AMR-alliancen sammen med Novo Nordisk Fonden og Pfizer Danmark. Alliancen kæmper for en fremtid, hvor alle resistente infektioner kan kureres.