Nyudnævnt professor i hospitals­farmaci er med til at hente million­bevilling til Danmark

Ph.d. i Australien vækkede interessen for at forske

Lene Juel Kjeldsens interesse for forskning blev for alvor tændt, da hun lavede ph.d. ved University of Queensland i Australien:

”Jeg fik lov til at lede et medicingennemgangsstudie, hvor vi testede en model for medicingennemgang. Der var andre modeller, der blev testet samtidig, men den model, jeg var med til at teste, endte med at blive implementeret i praksis, så farmaceuter fik honorar for at foretage medicingennemgang i primærsektoren. Der fik jeg for alvor øjnene op for, hvor vigtigt det er at gennemføre forskning, der kan implementeres i praksis,” fortæller Lene.

”Jeg fik for alvor øjnene op for, hvor vigtigt det er at gennemføre forskning, der kan implementeres i praksis.”

Tilbage i Danmark var forskning inden for klinisk farmaci og medicingennemgang kun i sin spæde fase, så Lene fik efterfølgende job i AMGROS, hvor hun skulle underbygge forskning inden for området på hospitalerne i Danmark. Et job, der både gav indblik i implementeringen af klinisk farmaci i Danmark, mulighed for at forske, og ikke mindst gav Lene et netværk og kontakter på de danske sygehusapoteker.

Sideløbende blev Lene medlem af Scientific Committee i EAHP og var med til at planlægge og afvikle den årlige kongres – et engagement, der i den grad har udvidet hendes netværk og givet indblik i klinisk praksis i andre lande.

”Jeg vil rigtig gerne være med til udvikle og gøre en forskel for faget. Det er det, der har styret min karriere. At det skulle ende med, at jeg blev udnævnt til professor i hospitalsfarmaci, havde jeg ikke lige set komme. Men jeg er selvfølgelig stolt og beæret over udnævnelsen. Titlen signalerer samtidig, at det rækker bredere end kun klinisk farmaci. Hospitalsfarmaci favner hele medicinens rejse på sygehuset – det vil sige fra produktion til logistik, bæredygtighed og klinisk farmaci,” fortæller Lene.

”Jeg vil rigtig gerne være med til udvikle og gøre en forskel for faget. Det er det, der har styret min karriere.”

I praksis kommer titlen ikke til at ændre det store i Lenes dagligdag. I 2022 blev hun udnævnt som sygehusapoteker på Sygehus Sønderjylland (SHS), men med den betingelse, at hun ville have en forskningsenhed tilknyttet.

Forskningsenheden, der fysisk er på Sygehus Sønderjylland, hører under Institut for Regional Sundhedsforskning på SDU og består af to seniorforskere, to ph.d.-studerende og har løbende specialestuderende tilknyttet.

Lene sætter her ord på, hvilken værdi det giver at koble hverdagen som sygehusapoteker med forskningen:

”Hospitalsfarmaci favner hele medicinens rejse på sygehuset – det vil sige fra produktion til logistik, bæredygtighed og klinisk farmaci.”

”Dét, at jeg både er sygehusapoteker og samtidig bedriver forskning, betyder rigtig meget ift. både idégenerering og ikke mindst implementeringen af evidensbaseret praksis i driften. Kort sagt giver den kliniske hverdag mig indblik i, hvad der giver værdi at forske i. Samtidig gør dét at forske hverdagen mere spændende og udvikler sygehusapoteket – for både farmakonomer og farmaceuter.”

Lille enhed del af et kæmpe projekt

Forskningsenheden på Sygehus Sønderjylland, Hospital Pharmay Research Unit (HoPRU), som Lene er leder for, er medansøger på Horizon Europe-bevillingen på knap 125 millioner. Projektet omfatter 18 forskningsinstitutioner og fem europæiske universitetshospitaler.

”Jeg ser enormt meget frem til at få udvidet mit netværk med samarbejdspartnere, jeg almindeligvis ikke samarbejder med – altså udenfor hospitalsfarmacien. Og projektet giver os mulighed for at udvikle generiske løsninger – det kan ét land ikke gøre alene, da vi ikke har de nødvendige kompetencer,” fortæller Lene og fortsætter:

”Projektet giver os mulighed for at udvikle generiske løsninger – det kan ét land ikke gøre alene, da vi ikke har de nødvendige kompetencer.”

”Jeg er dog samtidig også bevidst om, at vi vil støde på mange udfordringer, som vi ikke ville støde på, hvis vi kun samarbejdede med danske partnere. Men det er jo i hele EU, at befolkningen bliver ældre og behandlingen med lægemidler bliver mere kompleks. En udfordring vi har et medansvar for at løse – også udenfor Danmarks grænser.”

Kort fortalt har projektet til formål at undersøge, om en AI-løsning, der udvikles som et beslutningsstøtteværktøj, kan øge patientsikkerheden ved polyfarmacipatienter og modvirke fejlmedicinering.

Derudover er målet at styrke evidensgrundlaget for anvendelse af AI i klinikken samt belyse sikkerhed, tillid og bias ved AI-drift. I projektet undersøger man også de lovgivningsmæssige rammer i de forskellige lande (og EU), og hvordan man kan øge accepten af AI-værktøjer.

SHS samarbejder med bl.a. OUH om afprøvning af den udviklede løsning. Projektet varer i fire år og forventes derfor afsluttet i 2030.

Brænder for bæredygtighed

Sygehus Sønderjylland (SHS) arbejder aktivt med at mindske klimaaftrykket relateret til lægemidler. Et område, der rummer mange aspekter og muligheder, fortæller Lene:

”Bæredygtighed er et meget bredt område, og jeg oplever lige nu, at indsatsen er meget fragmenteret i Danmark, men der er stor interesse for at deltage i netværk og projekter. Også fra andre samarbejdspartnere, end vi er vant til – f.eks. teknikere og ingeniører. Hos os har vi lige igangsat et ph.d.-projekt, hvor vi ser på lægemiddelrester i spildevand og hvilke lægemidler, der potentielt har størst miljøskadelige effekter i spildevandet. Det er et område, hvor der er et stort potentiale. Vi kradser kun i overfladen og ser på spildevand fra sygehuset, men potentialet er jo meget større, hvis man breder det ud.”

”Bæredygtighed er et meget bredt område, og jeg oplever lige nu, at indsatsen er meget fragmenteret i Danmark.”

Følger man medicinens vej, er der mange processer, hvor der sker medicinspild, og hvor man kan igangsætte en indsats. SHS har tidligere haft projekter, hvor studerende har analyseret medicinspild fra hospice og psykiatrisk afdeling. Særligt projektet på psykiatrisk afdeling overraskede Lene:

”Her var den primære årsag til medicinspild, at patienten nægtede at indtage medicinen. Der er derfor ikke nogen one size fits all,” fortæller Lene og fortsætter:

”Der vil altid være en vis form for medicinspild, da man af hensyn til beredskab er nødsaget til at have visse lægemidler på lager i tilstrækkelig mængde. Det er kort sagt en forsikring mod det uønskede – at løbe tør.”

Fokus på medicinspild er en integreret del af sygehusapotekets drift. På stort set alle sygehusets afdelinger er det sygehusapotekets farmakonomer, der står for udløbskontrol og bestilling, og medicin, der er tæt på at udløbe, flyttes aktivt til afdelinger med et større forbrug.

Der arbejdes ligeledes på at fjerne tekniske barrierer for, at en app til udløbskontrol udviklet af Region Midtjylland kan tages i brug i de øvrige regioner.

Derudover er der ved både medicinanamnese og medicingennemgang fokus på, om der er nogen lægemidler, der kan tages ud af behandlingen.

”Vi ser kort sagt rigtig bredt på begrebet bæredygtighed og arbejder aktivt på alle fronter for at mindske medicinspild og klimaaftrykket ved brug af lægemidler. Jeg indgår f.eks. i en vidensgruppe i det nationale lead område for bæredygtig brug af lægemidler, som afdelingen for Farmakologi på OUH står i spidsen for, og er en del af projektet DANROAD, der arbejder med genanvendelse af dyr kræftmedicin. Et initiativ, jeg håber på sigt, kan blive udbredt til andre sygehuse, men det kræver en bredere dispensation fra Lægemiddelstyrelsen.”