Nuklearmedicin: Fra præcis diagnose til skrædder­syet behandling

Nuklearmedicin gør det muligt at afsløre sygdomme med hidtil uset præcision – helt uden invasive indgreb. Men hvordan fungerer det? Og kan det bruges til mere end blot at stille diagnoser?

Det har vi sat professor Jan Henrik Ardenkjær-Larsen og professor Kristian Strømgaard stævne for at finde ud af.

Hvad er nuklearmedicin?

Nuklearmedicin fungerer ved at sprøjte en lille mængde radioaktivt sporstof ind i kroppen. Sporstoffet optages især af kræftceller, da deres stofskifte er højere end raske cellers.

Herefter gennemgår patienten en PET-CT-scanning, forklarer Jan Henrik Ardenkjær-Larsen.

”Fordelen ved PET-CT-scanningen er, at den er ekstrem præcis og følsom. Den kan opdage selv små mængder sporstoffer og dermed afsløre tidlige tegn på sygdom, som andre scanninger måske ikke fanger."

"Det er især afgørende i kræftdiagnostik, hvor metoden kan afsløre, om en tumor har spredt sig til eksempelvis lymfekirtler eller knogler. Metoden bruges også til at følge et sygdomsforløb og vurdere, om behandlingen har en effekt,” siger Jan Henrik Ardenkjær-Larsen, der er institutleder på Institut for Sundhedsteknologi på DTU og professor i medicinsk billeddannelse.

”Det er især kombinationen af de to scanningstyper, der gør PET-CT-scanningen stærk."

”Det er især kombinationen af de to scanningstyper, der gør PET-CT-scanningen stærk. Billederne fra PET-scanningen kan have flotte lysende områder, men de kan være svære at afkode."

"Når man lægger PET-billederne oven på de anatomiske billeder fra CT-scanneren, får vi til gengæld et utroligt præcist billede, så man lettere kan stille den rette diagnose. Og det er vigtigt, for den rigtige diagnose er grundlag for den rette behandling,” siger Jan Henrik Ardenkjær-Larsen.

Kristian Strømgaard tilføjer, at metoden også har den kæmpe fordel, at den er noninvasiv.

”Hvis vi f.eks. vil lave en undersøgelse af hjernen, så kan det radioaktive sporstof hjælpe med at give en mere præcis diagnose og vise effekten af en eventuel behandling – uden operation,” siger Kristian Strømgaard, der er professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og Founding Director på Center of Biopharmaceuticals.

Markant lavere stråledosis

PET-CT-scanninger har gennemgået en enorm udvikling, siden den første scanner blev taget i brug i Danmark i 2001.

Den nyeste generation af scannere, Total Body PET-CT, er langt mere følsom end tidligere modeller. Den kan på få minutter levere ultraskarpe billeder – og endda med en markant lavere stråledosis.

”På Rigshospitalet har man lige fået en ny scanner, hvor man kan reducere stråledosis med en faktor på 10. Den reducerede stråledosis betyder, at bekymringen for stråling nu er minimal, selv for børn,” siger Jan Henrik Ardenkjær-Larsen.

Nuklearmedicin som behandling

Nuklearmedicin er ikke længere kun et diagnostisk værktøj – den er også ved at revolutionere behandlingsmulighederne, fortæller Kristian Strømgaard.

Ved at kombinere diagnostik og terapi i én samlet metode, en tilgang kaldet teranostik, åbner nuklearmedicin for nye, mere præcise og skånsomme behandlingsmuligheder – især når det gælder kræft.

Når lægerne præcist har lokaliseret kræften, kan de efterfølgende give et målrettet radioaktivt lægemiddel.

”Vi har længe brugt radioaktive sporstoffer til at diagnosticere, men nu er vi også begyndt at anvende dem som lægemidler."

Dette stof opsøger og ødelægger kræftcellerne – uden at skade det raske væv omkring dem. Behandlingen tilpasses individuelt for at maksimere effekten og minimere bivirkninger.

”Vi har længe brugt radioaktive sporstoffer til at diagnosticere, men nu er vi også begyndt at anvende dem som lægemidler. Det giver langt mere præcise og skånsomme behandlingsmuligheder. Det er et utroligt spændende område,” siger Kristian Strømgaard.

AI og kvantecomputere

PET-CT-scanninger har altså de senere år optimeret diagnostikken og nu også behandlingsmulighederne. Men kan AI optimere metoderne og mulighederne endnu mere?

”AI har allerede revolutioneret mange områder af det kliniske arbejde,” siger Jan Henrik Ardenkjær-Larsen og fortsætter:

”AI reducerer scantiderne og arbejdsbyrden for klinikerne. Samtidig øger AI sensitiviteten ved billedlæsning, hvilket gør en kæmpe forskel allerede i dag – f.eks. når det kommer til mammografi og brystkræft. Jeg tror, at vi vil se en fortsat rivende udvikling, hvor AI også får en større diagnostisk rolle inden for PET-scanninger,” siger Jan Henrik Ardenkjær-Larsen.

"Jeg tror, at vi vil se en fortsat rivende udvikling, hvor AI også får en større diagnostisk rolle inden for PET-scanninger.”

Hvis vi laver et hurtigt sidespring og ser på nye lægemiddelmodaliteter udover nuklearmedicin, vil Kristian Strømgaard fremhæve proteindesign, hvor der er sket banebrydende teknologiske gennembrud de seneste år.

”Man kan virkelig høste de teknologiske fremskridt, når det kommer til at lave teoretiske beregninger af proteinstrukturer. Lige nu ser vi eksempler på, hvordan man kan designe antistoffer. Når vi en dag får kvantecomputeren, er håbet, at vi kan tage yderligere kvantespring på området,” siger Kristian Strømgaard og tilføjer, at nobelprisen i kemi i 2024 blev tildelt forskere for deres banebrydende arbejde inden for netop proteindesign.

Udfordringer ved digitalisering

Digitalisering kan hjælpe med at give mere effektive diagnoser og udvikle nye lægemidler. Men er der også udfordringer, når det kommer til digitalisering i sundhedsvæsenet? Ifølge Jan Henrik Ardenkjær-Larsen er svaret et klart ja. Han uddyber:

”En af de udfordringer, vi kæmper meget med i disse år, er at få lov til at bruge sundhedsdata mere effektivt. Det kræver, at vi får løst op for nogle af de regulatoriske barrierer, der er med GDPR, og den måde vi har adgang til data."

"Vi har også brug for teknologi, der kan håndtere komplicerede datasæt, hvor man eksempelvis kan kombinere billeddata med genomdata og data fra wearables (måleapparater, man bærer på kroppen, som kan monitorere patienter uden for hospitalet, red.)."

"Og vi har også brug for, at vi lovgivningsmæssigt kan samkøre data,” siger Jan Henrik Ardenkjær-Larsen og fortsætter:

”Målet er, at vi hver især har en såkaldt digital tvilling, hvor al sundhedsdata fra vugge til grav er samkørt og tilgængeligt for både patient og sundhedspersonale.”

Den digitale tvilling skal fungere som en virtuel model af en borgers sundhedsdata, der kan hjælpe læger med at forudsige sygdomme og tilpasse behandlinger individuelt.

”Målet er, at vi hver især har en såkaldt digital tvilling, hvor al sundhedsdata fra vugge til grav er samkørt."

Jan Henrik Ardenkjær-Larsen peger også på andre udfordringer, når det kommer til teknologi i sundhedsvæsnet.

”Når vi introducerer ny teknologi, er det selvfølgelig først og fremmest enormt vigtigt, at den har en dokumenteret effekt."

"Dernæst er det også vigtigt, at personalet bliver trænet i korrekt brug af teknologien. Det nytter ikke noget, hvis man udruller en ny teknologi, men medarbejderne ikke bliver undervist grundigt i at bruge den,” siger Jan Henrik Ardenkjær-Larsen.

Forskere samarbejder på tværs

Danmark er blandt de førende lande inden for diagnostik og behandling af kræftpatienter – og generelt inden for life science. Men hvorfor er vi så stærke? Det har Kristian Strømgaard et bud på.

”Danmark står stærkt sammenlignet med mange andre lande, fordi vi har så godt et uddannelsessystem, og fordi vi har store fonde, der støtter forskning. F.eks. støtter Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden og Carlsbergfondet forskning, og det er helt unikt i et internationalt perspektiv,” siger Kristian Strømgaard og tilføjer:

”Jeg tror også, at det er en stor fordel, at Danmark er et lille land, hvor forskerne kender hinanden og samarbejder på tværs.”