Hvordan sikrer vi, at vi beholder kliniske forsøg i Danmark?
Hvordan sikrer vi, at Danmark også i fremtiden er blandt verdens førende life science-nationer? Vi har spurgt fire nøglepersoner fra branchen. Her svarer de på, hvad der er vejen frem, når det gælder om at fastholde kliniske forsøg på dansk jord.
Danmark har i mange år været førende, når det gælder antallet af kliniske forsøg. Vi klarer os stadig godt og har mange kliniske forsøg, men vi ser desværre også en afmatning.
Antallet af nye forsøg falder, og konkurrencen fra andre lande vokser. Og det kan få store konsekvenser.
Kliniske forsøg er nemlig med til at udvikle vores sundhedsvæsen, sikre tidlig adgang til nye behandlinger til patienterne og ikke mindst understøtte innovationen og væksten i hele den danske life science-branche.
Det er afgørende, at vi skaber de rigtige rammer, så vi ikke mister en af de styrkepositioner, vi i lang tid har kunnet bryste os af.
Katrina Feilberg Schouenborg, branchedirektør Sundhed og Life Science, Dansk Erhverv:
”Kliniske forsøg er ikke kun forskning. Det er adgang til ny behandling for patienterne, udvikling af sundhedsvæsenet og investeringer i Danmark. Derfor skal vi gøre Danmark til et af verdens mest attraktive lande at gennemføre kliniske forsøg i.”
”På europæisk niveau skal vi skabe hurtigere, mere forudsigelige og mere harmoniserede rammer for klinisk forskning, så Europa igen kan konkurrere om fremtidens investeringer og innovation.”
”Danmark har alle forudsætninger for at være en global life science-frontløber. Men det kræver politiske ambitioner, der matcher konkurrencen om talent, forskning og investeringer.”
Lars Fruergaard Jørgensen, formand, Healthcare Denmark:
”Det er let at blive enige om, at vi gerne vil have mere klinisk forskning. Det svære kommer, når der også er patienter, der skal behandles i dag, og medarbejdere, hvis tid allerede er fuldt disponeret. Det dilemma skal vi tage alvorligt.”
”Hvis forskning altid skal finde plads, når driften er klaret, får vi ikke bygget den kapacitet, fremtidens behandling kræver. Derfor skal klinisk forskning være en ledelsesprioritet med tid og kompetencer bag og ikke noget, der alene afhænger af den enkelte ildsjæl.”
”Når en virksomhed vælger, hvor et forsøg skal gennemføres, ser den på både faglig kvalitet, patientrekruttering og tidsplan. Skal Danmark være en foretrukken samarbejdspartner, kræver det derfor god koordinering på tværs af hospitaler og forudsigelige forløb for virksomhederne.”
”For mig hænger det sammen: Et stærkt samarbejde mellem virksomheder, forskere og hospitaler understøtter udviklingen af nye behandlinger og opbygger samtidig viden og erfaring i sundhedsvæsenet. Opgaven er at sikre, at den viden også kommer patienterne til gode.”
Thomas Senderovitz, adm. direktør, LIF
”Vejen til flere kliniske forsøg i Danmark er flersporet. Hvis Danmark skal være et attraktivt sted at placere sine kliniske forsøg, skal der være tydeligt, at vi som land ønsker at tage nye behandlinger i brug.”
”Dernæst skal Europa styrkes som attraktiv region, så Danmark ikke overses. EU skal gøre life science til et strategisk fokusområde, og Biotech Act skal realiseres og finansieres.”
”Endelig skal vi optimere rammerne i Danmark med bedre kapacitet, ressourcer, incitamenter og mindre administration på hospitalerne. Klinisk forskning skal tænkes ind i sundhedsreformen, hvor flere patienter og ressourcer flyttes væk fra de specialiserede hospitaler. Det kræver ny forskningsinfrastruktur og bedre brug af decentrale og digitale værktøjer.”
Mads Koch Hansen, adm. direktør i Medicoindustrien:
”Det er vigtigt at nuancere billedet. For selvom Danmark samlet set fortsat står stærkt på kliniske forsøg, dækker den positive fortælling ikke medicobranchen. Her har vi ikke set en tilsvarende stigning i antallet af kliniske afprøvninger – selvom MDR og IVDR har øget behovet for klinisk dokumentation markant.”
”Vi fik med life science-strategien fra 2024 gennemført en 20% reduktion af gebyrerne for kliniske afprøvninger med medicinsk udstyr. Det var et vigtigt skridt i den rigtige retning, men det er ikke nok.”
”Vi skal gøre Danmark langt mere attraktivt at placere kliniske afprøvninger i. Det kræver bl.a. bedre incitamenter på hospitalerne og i primærsektoren til at prioritere klinisk forskning, smidigere processer og konkurrencedygtige omkostninger.”
”Potentialet er stort: Flere kliniske afprøvninger betyder både mere forskning og innovation i Danmark og tidligere adgang til ny medicinsk teknologi for danske patienter. Men vi har en tendens til at tro, at man bare kan lægge omkostningerne over på branchen – og hvis ikke vi forstår, at omkostningerne har en betydning, kommer vi ikke i mål med ambitionerne om øget kliniske forskning.”
Status på life science-branchen
Hvordan står det til i den danske life science-branche?
Vi har bedt fire nøglepersoner fra branchen om at tage stilling til fire af de største udfordringer lige nu.
I denne artikel dykker vi ned i ét af teamerne: kliniske forsøg.
Tryk på linket, hvis du gerne vil læse nøglepersonernes svar på de andre udfordringer.