Gå til indhold
Pharmadanmark logo
Glade mennesker rundt om et bord
Job i Pharmadanmark

Digital seniorkonsulent

Vil du eje, udvikle og integrere Pharmadanmarks digitale platforme og være den, der sikrer de bedste digitale brugerrejser for vores medlemmer?

Pharmadanmark søger en digital konsulent med stærke hands-on kompetencer, der kan tage ansvar for vores website i Umbraco og spille en central rolle, i implementering og drift af nye digitale løsninger til vores medlemmer.

Om stillingen

Ud over den daglige drift og optimering af vores website, bliver du en central spiller i at implementere og anvende et automation-system, der skal styrke og målrette kommunikationen med vores medlemmer.

Vi er godt i gang med forskellige digitale indsatser, og du skal trives med at veksle mellem videreudvikling og selvstændigt starte digitale indsatser op fra bunden.

Rollen kombinerer hands-on webmasteropgaver med digital rådgivning, projektarbejde og datadrevet optimering.

Dine primære opgaver

  • Daglig drift, vedligeholdelse og videreudvikling af Pharmadanmarks website i Umbraco, herunder oprettelse, redigering og strukturering af indhold

  • Drift og vedligeholdelse af vores selvbetjeningsløsning til vores medlemmer i Umbraco i forbindelse med vores medlemssystem

  • SEO-optimering (on-page, struktur og indhold)

  • Opsætning og anvendelse af Google Analytics (GA4) og Google Tag Manager

  • Udvikling og vedligeholdelse af dashboards til opfølgning på trafik, adfærd og effekt

  • Optimering af vores digitale løsninger, kommunikation og marketingindsatser.

  • Implementering og videreudvikling af vores automation system til at styrke og målrette kommunikationen med både eksisterende samt potentielle medlemmer

  • Sikre den optimale brugeroplevelse, tilgængelighed (WCAG) og performance

  • Koordinering og dialog med eksterne bureauer

  • Rådgivning til kolleger om digital formidling, data og systembrug

  • Bidrag til Pharmadanmarks overordnede digitale strategi

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring som webmaster, digital konsulent eller webansvarlig

  • Arbejder sikkert og selvstændigt i CMS-systemer

  • Har praktisk erfaring med SEO, Google Analytics, Tag Manager og dashboards

  • Har erfaring med – eller interesse for – medlemssystemer, selvbetjeningsløsninger og systemimplementering og -integrering

  • Har forståelse for automationflows og datadrevet kommunikation

  • Trives i spændet mellem drift, udvikling og projekter

  • Er struktureret, analytisk og god til at samarbejde på tværs

Det er en fordel, hvis du også har erfaring med:

  • UX, informationsarkitektur og brugerrejser

  • Marketing automation eller e-mailplatforme

  • Medlemsorganisationer eller videnstunge og/eller politiske organisationer

  • Samarbejde med bureauer og projektstyring

Vi tilbyder

En central rolle med stor indflydelse på Pharmadanmarks digitale platforme, hvor du har mulighed for at sætte dit præg på både web, digitale medlemsløsninger og kommunikation. Et meningsfuldt arbejde i en politisk organisation, der arbejder for sine medlemmer. Vi arbejder i et uformelt arbejdsmiljø med høj faglighed, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling med fleksible arbejdsforhold.

Vi ser gerne, at du som person er proaktiv, selvkørende og samarbejdsorienteret. Du er god til at oversætte tekniske muligheder til noget, andre kan forstå og bruge, og du tager naturligt ansvar for både kvalitet og fremdrift samt kommer i mål med dine opgaver.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende, og indtil vi har fundet den rigtige kandidat.

Du vil i vores rekrutteringsforløb blive bedt om at udfylde en personlighedsprofil og færdighedstest.

Kort om Pharmadanmark

Pharmadanmark er fagforeningen for medarbejdere i life science-branchen. Vi samler specialister, der gør en forskel og bidrager til løsninger hele vejen fra patent til patient. Hver dag.

Vores medlemmer arbejder på tværs af industri, stat, regioner, kommuner og apoteker, og vi er et stærkt fagligt fællesskab med flere end 10.000 medlemmer.