89 år gammel tradition binder bånd mellem nordiske farmaceutstuderende

Af: Maria Trustrup, journalist, Pharmadanmark. Fotos: Privat

Hvis du har læst farmaci, har du helt sikkert hørt om Pinsestævnet. Måske har du endda selv været med på en af de traditionsrige rejser.

Pinsestævnet – eller bare ’Pinse’, som det også kaldes – er nemlig en temmelig gammel tradition, så i løbet af årene har hundredvis af danske farmaceutstuderende været med på turen.

Det hele startede tilbage i pinsen i 1937, hvor en gruppe danske, svenske, norske og finske farmaceutstuderende mødtes i Oslo i Norge. Idéen var at skabe et tættere bånd mellem de nordiske farmaceutstuderende og farmaceuter.

Og det er sådan set stadig idéen i dag. De studerende skaber relationer på tværs af landegrænserne, og samtidig får deltagerne indsigt i farmaciens verden i værtslandet.

Pinsestævnet er blevet afholdt hvert år siden 1937 – kun med undtagelse af årene under 2. Verdenskrig og coronapandemien. Siden opstarten er de islandske farmaceutstuderende også kommet med i traditionen, så nu er det fem lande, der skiftes til at invitere de andre lande på besøg.

Det ville måske virke logisk, at Pinsestævnet blev afholdt i pinsen (som det også gjorde i Oslo i 1937), men i mange år har stævnet ligget tidligere på foråret. På den måde forstyrrer Pinsestævnet ikke eksamensperioden, og flere studerende har mulighed for at komme med.

I år løb Pinsestævnet af stablen fra 13.-18. april i Island. 63 studerende deltog i alt – heraf 12 fra Danmark.

Her fortæller gruppen, hvad ugen i Island bød på:

Mandag

”Årets Pinsestævne startede mandag med en kort forelæsning på Hagi, hvor de islandske farmaceuter bliver uddannet. Herefter tog vi bussen til en hytte, der lå en times kørsel fra Reykjavik. I hytten blev der leget lege, og der var mulighed for at lære nye mennesker at kende eller få snakket med gamle venner.”

Tirsdag

”Tirsdag morgen pakkede vi vores ting og blev kørt til nationalparken, Þingvellir (Thingvellir), hvor vi lærte historien omkring Islands Alting, som er verdens ældste, stadig eksisterende demokratiske institution. Vi gik tilbage til bussen og kørte til medicinalvirksomheden, Alvotech. Alvotech producerer biosimilars og holdt en forelæsning om virksomhedens historie og mission. Efter besøget blev vi kørt til vores hostel, hvor resten af ugens overnatninger ville foregå.”

”Tirsdag aftens aktivitet var Materia. Materia, som vi også afholder i Danmark, er en gammel og traditionel sangaften. Her synges sange fra vores Pharmacanto (sangbog). Sangene kan være på enten engelsk eller et af de nordiske sprog, så det er ikke altid lige nemt at synge med. Til Materia har alle lande også skrevet en sang, der synges i fællesskab.”

Onsdag

”Onsdag morgen stod på et nyt virksomhedsbesøg, denne gang hos Coripharma. Coripharma producerer generiske lægemidler, som senere kan sælges af andre virksomheder, der ønsker at sælge et bestemt lægemiddel uden selv at skulle producere det. Også her fik vi en forelæsning omkring historien og missionen for virksomheden. Efter dette besøg drog vi mod bryggeriet, Malbygg, hvor der skulle afholdes ølsmagning. Vi fik lov til at smage på fire fantastiske øl, der alle var meget specielle og utroligt velsmagende.”

”Onsdag aften havde vi en pubcrawl. Her blev alle deltagere delt ud på hold, der skulle udføre forskellige missioner i løbet af aftenen. Disse var f.eks. at skulle lave en menneskepyramide, udfordre en fremmed til armlægning eller få en Pinsestævne-tatovering. Den sidste var egentlig tænkt som en joke, men fem deltagere endte faktisk med at udføre den. Til slut på aftenen mødtes alle hold på en bar, hvor aktiviteten sluttede.”

Torsdag

”Torsdag morgen besøgte vi den islandske lægemiddelstyrelse (Lyfjastofnun). Her blev vi sat ind i, hvordan styrelsens forskellige afdelinger arbejder sammen for at sikre, at alle i landet har adgang til den nødvendige medicin. Der var blandt andet oplæg fra QA, Pharmacovigilance og Marketing Authorisations. Efter lægemiddelstyrelsen besøgte vi Icepharma. Denne virksomhed hjælper blandt andet andre virksomheder med at få deres medicin ud på det islandske marked.”

”Torsdag aften var Nordic Night. Her havde alle landene små boder, hvor de serverede traditionel mad og drikke. Alle var samtidig klædt ud i kostumer, der relaterede sig til ens respektive land. Man havde mulighed for at kunne opleve forskellige specialiteter, som man måske normalt ikke ville støde på. Island havde blandt andet medbragt Hákarl, som er fermenteret haj og tørret fisk.”

Fredag

”Fredag morgen stod på et sidste virksomhedsbesøg på Landshospitalet (Landspitali). Her fik vi lov at se hospitalsapoteket og fik fortalt om hospitalets afdelinger. Der blev også lavet en lille quiz. Efter dette havde vi en fri eftermiddag til at forberede os til galla.”

”Fredag aften var gallaaften. Her fik tidligere deltagere på Pinsestævne også lov til at deltage, og der blev spist lækker mad og skrevet hilsner i Pharmacantoen (sangbog, red.). Her blev også uddelt medaljer til de deltagere, som var med for 4. gang. Efter maden var der dans og sang, indtil alle var gået i seng.”

Traditioner, sammenhold og medaljer

Pinsestævnet er fyldt med traditioner, og de blev – naturligvis – også holdt i hævd i år.

Der blev f.eks. sunget sange fra sangbogen Pharmacanto, der er fyldt med nordiske og engelske sange, og som bliver fyldt med små hilsner fra de andre deltagere som et dejligt minde.

Der blev også uddelt den særlige ’full circle’-medalje, som gives til deltagere, der har været med til Pinsestævnet i fire lande. I år fik fem danskere den eftertragtede medalje.

Det er også en tradition, at tidligere deltagere på Pinsestævnet – de bliver kaldt ’Pinse Alumni’ – får mulighed for at deltage i gallaaftenen.

Planen er, at næste års Pinsestævne skal afholdes i Finland – og mon ikke, at der også her bliver skabt bånd på kryds og tværs af landegrænserne.

Når de studerende skal finde ét nøgleordet for Pinsestævnet, er det nordisk samarbejde. De får et stort netværk, nye kontakter og skaber et stærkt sammenhold mellem de nordiske farmaceutstuderende. De tætte relationer er f.eks. en klar fordel, hvis man ønsker at arbejde i udlandet i en periode, og samtidig giver Pinsestævnet også indblik i de andre landes uddannelser.

Og vigtigst af alt – hvis man spørger de studerende – så giver Pinsestævnet noget, man ikke kan købe for penge: Venner for livet.