Selvstændig i life science
Er du selvstændig inden for life science – eller overvejer du at blive det? Her finder du råd, netværk og værktøjer til at starte, drive og udvikle din virksomhed.
Livet som selvstændig er fyldt med frihed, men også udfordringer. Du står med mange opgaver selv – fra økonomi og formalia til din faglige udvikling.
Her får du et samlet overblik over rådgivning, netværk og værktøjer, der kan hjælpe dig med at starte, drive og udvikle din virksomhed.
Uanset om du allerede er i gang eller overvejer at tage springet, står vi klar til at støtte og guide dig hele vejen.
Juridisk og økonomisk rådgivning
Jura og økonomi er fundamentet for din virksomhed. Det kan være komplekst, men du behøver ikke stå alene med det.
Når du går fra lønmodtager til selvstændig, ændrer dine vilkår sig. Du skal f.eks. selv stå for pension, ferie og løn under sygdom. Det er vigtigt at kende dine rettigheder – og hvad du giver afkald på.
Hos Pharmadanmark får du adgang til professionel juridisk rådgivning. Vi hjælper dig med at få styr på alt fra kontrakter og forretningsforhold til regnskab og skat.
Du kan også få sparring, når du skal prissætte din arbejdskraft. Mange selvstændige i life science tager typisk 3–3,5 gange deres timeløn fra industrien.
Tøv ikke med at kontakte vores jurister på mail: jura@pharmadanmark.dk eller tlf.: 39 46 36 05 – og har du brug for mere specialiseret rådgivning, står vi klar til at guide dig videre til de rette eksperter.
Få hjælp fra vores samarbejdspartnere
Lind Advokataktieselskab
Få professionel rådgivning og sparring om erhvervsret såsom selskabsstiftelse, ejeraftaler, kontrakter, lejeret og patent.
Du kan også få hjælp til opstart af virksomhed og CVR-registrering. Som medlem af Pharmadanmark får du 30 minutters gratis rådgivning – og hvis du har behov for yderligere rådgivning, kan der aftales en fordelagtig pris med Lind.
Bemærk: Rådgivningen omfatter ikke skat og moms og gælder kun dansk ret. Du kan få hjælp til skatteforhold igennem vores aftaler med revisionshuse, som du kan læse nærmere om længere nede på siden.
Kontakt Pharmadanmarks juridiske rådgivning på jura@pharmadanmark.dk for at få en henvisning til Lind Advokater.
Revisorfirmaet Lysehøj
Vil du bruge din energi på at drive forretning og pleje dine kunder i stedet for at bekymre dig om bogføring, skat, moms og regnskaber? Så tag en snak med Revisorfirmaet Lysehøj, hvor du får en times gratis rådgivning - herefter vælger du frit, om du vil lægge din økonomi i deres hænder.
På Sjælland kører Revisorfirmaet Lysehøj ud til Pharmadanmarks medlemmer og tilbyder en times gratis rådgivning. For medlemmer i resten af Danmark, tilbydes en times gratis rådgivning online.
Få 1 times gratis rådgivning
Kontakt Revisorfirmaet Lysehøj for en snak om din virksomhed, og hvordan de bedst kan hjælpe dig. Ring på tlf.: 46 35 00 01 eller direkte til Christian Lysehøj på tlf.: 20 95 20 00 eller mail: christian@lysehoj.dk. Husk at oplyse dit Pharmadanmark-medlemsnummer.
Uanset om du lige er startet eller har haft din virksomhed længe, så får du hos Revisorfirmaet Lysehøj al den hjælp og rådgivning, som du har brug for. Og du er sikker på at opnå de fordele og fradrag, du har krav på som selvstændig.
Det får du hos Revisorfirmaet Lysehøj:
Tilbyder at håndtere al praktikken omkring bogføring og løn
Sikrer, at du overholder frister og lovmæssige krav til regnskaber, årsrapporter osv.
Rådgiver om at optimere din virksomheds- og din private økonomi
Oplærer dig i regnskabsprogrammet Billy
Tilbyder dig sparring med sondringen omkring momenterne for selvstændig vs. lønmodtager
Regnskabsmæssig og skattemæssig behandling af udviklingsomkostninger
Tager sig tid til at snakke med dig, når du har brug for afklaring eller et godt råd
Skatterådgivning hos Deloitte
Få en times gratis rådgivning om skattemæssige forhold som selvstændig via dit medlemskab hos Pharmaddanmark.
Kontakt Pharmadanmarks juridiske rådgivning på jura@pharmadanmark.dk for at få en henvisning til Deloitte.
Forsikring gennem HDI
Som medlem af Pharmadanmark får du adgang til en forsikringspakke målrettet selvstændige gennem forsikringsselskabet HDI.
Ordningen indeholder både en professionel ansvarsforsikring (også kaldet en rådgiveransvarsforsikring) og en erhvervsansvarsforsikring, som dækker skader på ting og personer.
Du kan tilpasse dækning og selvrisiko efter din virksomheds behov.
Vil du være en del af ordningen hos HDI?
Send udfyldt ansøgningsskema til vores forsikringsmægler Cowins på cowins@cowins.dk
Du modtager herefter et tilbud på mail
Har du spørgsmål, kan du kontakte vores forsikringsmægler på mail: cowins@cowins.dk eller tlf.: 38 12 40 00.
Pension hos PFA
Som selvstændig har du selv ansvaret for din pension. Gennem vores aftale med PFA får du adgang til en pensionsordning med attraktive vilkår og fordele.
Ordningen sikrer dig økonomisk – både når du går på pension, og hvis du bliver ramt af sygdom eller mister din arbejdsevne.
Konsulentaftale
Skal du indgå en aftale om konsulentarbejde med en virksomhed, kan du tage udgangspunkt i vores kontraktskabelon.
Skabelonen er udviklet i samarbejde med Lind og hjælper med at sikre, at aftalen dækker alle relevante forhold.
Kurser og efteruddannelse
Som selvstændig i life science er din faglighed din forretning. Derfor er det vigtigt løbende at udvikle sine kompetencer.
Med Atrium får du adgang til specialiserede life science-kurser inden for bl.a. clinical development, pharmacovigilance og regulatory affairs.
Som medlem af Pharmadanmark får du 20% rabat, så du kan styrke din forretning med relevant efteruddannelse – på dine vilkår.
Netværk for selvstændige
Som selvstændig kan hverdagen være krævende. Du står ofte alene med beslutninger, udfordringer og udvikling af din forretning.
Pharma Connect er vores faglige netværk for selvstændige og life science-professionelle, der navigerer i branchen på egen hånd eller i små teams.
I Pharma Connect møder du andre selvstændige og life science-professionelle. Her kan du dele erfaringer, sparre fagligt og opbygge et stærkt netværk.
Du får også mulighed for at præge netværket og de aktiviteter, der skal skabe værdi for dig og din virksomhed.
Fra pharma til iværksætteri: Startup skaber nye materialer af nøddeskaller
28-årige Maren Bohl drømte egentlig om en karriere i life science-industrien, men i dag har hun stiftet en startup inden for en helt anden branche og håber at inspirere andre.
Kvinder skal kæmpe ekstra hårdt for at skaffe penge til life science-startups
Kun få kvinder kaster sig ud i at lave en life science-startup – og en af årsagerne er, at det er yderst svært for kvinderne at få investeringer.
Har du brug for juridisk hjælp?
Du kan altid kontakte vores juridiske team, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.
Mail: jura@pharmadanmark.dk
Tlf.: 39 46 36 05