Hvis du står med et friskt eksamensbevis i hånden, er du sikkert fyldt med en masse blandede følelser. Begejstring. Glæde. Nervøsitet. Lettelse. Og måske et lille drys bekymring? For det kan være en stor mundfuld at søge job som nyuddannet. Særligt i life branche-branchen, hvor der i forvejen er en masse dygtige folk, som du skal konkurrere med om stillingerne. Så hvordan skal du gribe din jobsøgning an, hvis du er nyuddannet og ikke har et langt CV?
Vores karrierevejleder Hanne Arentsen har tre gode råd til dig.
1. Vær åben
Måske har du allerede en drømmestilling i tankerne, men det kan spænde ben for din jobjagt, hvis du er alt for ensporet i din søgning. Dit første job er sjældent din endedestination, så vær åben for mange forskellige stillinger, når du søger. På den måde øger du dine muligheder, og du får værdifuld erfaring og flere kompetencer på CV’et.
2. Vær tålmodig
Der er lige nu mange om buddet til stillingerne i branchen, så det kan derfor godt tage lidt ekstra tid at lande et job – det gælder både nyuddannede og erfarne profiler. Mist ikke modet, men vær tålmodig og hæng i. På et tidspunkt skal det helt rette job også nok lande i din turban.
3. Brug dit netværk
Tal med dine venner, dine forældre, dine kolleger fra dit studiejob eller andre i din omgangskreds og fortæl dem, at du søger job. Måske tænker du, at du er for ung til at have et værdifuldt netværk, men man kan aldrig vide, hvilken forbindelse der kan hjælpe en videre. Det kan føles grænseoverskridende, men husk, at de fleste mennesker gerne vil hjælpe andre. Og det værste, der kan ske, er, at du får et nej, så kast dig selv ud over rampen. Rigtig god jobsøgning – og tag fat i vores karrierevejledere, hvis du har brug for sparring.

Har du brug for hjælp?
Du kan altid kontakte karrierevejledningen, hvis du har spørgsmål eller brug for sparring til din karriere eller jobsituation.
Mail: karriere@pharmadanmark.dk
Tlf.: 3946 3630
