Fremtidens kompetencebehov
Life science-industrien forventes at vokse frem mod 2030
Life science-industrien er en dansk styrkeposition og er over de seneste år vokset betydeligt. Væksten i life science-industrien har haft betydning for antallet af ansatte, og på sammensætningen af deres kompetencer.
I 2020 opsatte Damvad sammen med Novo Nordisk to vækstscenarier for life science-industrien frem mod 2030. Vi vil i det følgende læne os op ad disse vækstscenarier.
Forventningen i både højvækstscenariet og lavvækstscenariet er, at life science-industrien som helhed skal vokse frem mod 2030. Øget økonomisk aktivitet vil forventeligt øge behovet for medarbejdere i life science-industrien medmindre, at væksten alene skabes af produktivitetsforbedringer.
I det efterfølgende vil vi opstille fremskrivninger, som forsøger at kvantificere hvordan efterspørgslen efter og udbuddet af udvalgt akademisk arbejde, kan se ud i 2030. Fremskrivningen er en alt-andet- lige betragtning, som viser om det forventede udbud, der kan tilskrives life science-industrien, kan imødekomme den forventede efterspørgsel.
Ubalancer mellem efterspørgsel efter arbejdskraft og udbuddet af samme vil i værste fald kunne resultere i, at man ikke kan leve op til det fulde potentiale for branchen. I de følgende fremskrivninger vil fokus være på det akademiske arbejdsmarked, selvom det også er meget sandsynligt, at der kan mangle medarbejdere med andre uddannelsesprofiler såsom faglærte, KVU’ere og lignende.
Forventningerne til uddannelsesgrupperne er baseret på de historiske vækstrater for industrien over perioderne 2008-2019 for højvækst og 2016-2018 for lavvækst og fremgår af illustrationen.
Life science-industrien kan i fremtiden mangle akademisk arbejdskraft
Kompetencesituationen i life science-industrien afhænger i høj grad af, hvorvidt industrien formår at vækste i samme tempo som tidligere, som er det såkaldte højvækstscenarie, eller om industrien oplever lavere vækst end historisk og ender i lavvækstscenariet.
Såfremt branchen fortsætter med at vækste, og kræver samme kompetencesammensætning som i dag, kan life science-industrien se ind i at få problemer med at rekruttere omkring 3.700 årsværk med en lang videregående uddannelse (LVU), som de skal ”konkurrere” med andre brancher om at rekruttere. Af disse vil omkring 1.900 forventes at skulle have en life science-rettet uddannelse. Det er betinget på, at de life science-rettede uddannelser skal udgøre en lige så stor del af LVU’erne i life science industrien i 2030, som de har gjort historisk. Andelen har i de seneste 7 år har været omkring 50 pct.
Det samme skal gøre sig gældende for farmaceuterne, hvor andelen er faldet fra omkring 20 pct. i 2014 til omkring 15 pct i 2020. Det resulterer i en forventet mangel i højvækstscenariet på omkring 500 farmaceuter i 2030.
Såfremt life science-industrien i stedet lander i lavvækstscenariet, vil forventningen være, at udbuddet af LVU’ere og dermed også life science-rettede uddannelser (inkl. farmaceuter) modsvarer efterspørgslen.
Det samme gør dig dog ikke gældende for ph.d’er. I både højvækst- og lavvækstscenariet er den forventede efterspørgsel højere end det udbud, som tilskrives life science-industrien. Den forventede mangelsituation er i modellen 2.800 personer i højvækstscenariet og 1.500 personer i lavvækstscenariet. Industrien kan derfor komme til at mangle ansatte med disse kompetencer, eller skulle rekruttere dem i højere konkurrence fra andre brancher.