Netværk for seniorer
Seniornetværket i Pharmadanmark består af specialister på lægemiddelområdet, der er tæt på pensionsalderen, har nået den, eller er gået på førtidspension/efterløn. Vi har det tilfælles, at vi vil fortsætte med at dyrke det faglige fællesskab, selvom vi ikke længere hører til de erhvervsaktive medlemmer af foreningen.
Vores arrangementer
Seniornetværket mødes ca. seks-otte gange om året i København i Seniornetværket – Sjælland og to gange om året i Århus i Seniornetværket - Jylland.
Ud over det faglige program drøfter og snakker vi om fælles problemer og oplevelser.
Vi arrangerer foredrag om farmaci og sygdomme, emner af kulturel og social interesse samt udflugter til museer, bl.a. Dansk Farmacihistorisk Samling og Naturmedicinsk Museum, og vi besøger udstillinger og relevante virksomheder.
Sådan kommer du med i netværket
Vi vil ikke mase os på, for du har jo allerede mange planer for, hvordan din ”tredje alder” skal tilrettelægges. Men vi vil være glade, hvis du har lyst til at komme på besøg til et af vore møder.
Seniornetværkets arrangementer annonceres i Pharma, og medlemskabet koster 75 kr. i kvartalet.
Under mødet betales for arrangement/frokost.
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at ringe til os.
Skattefradrag
Seniormedlemmer på efterløn eller tjenestemandspension bedes kontakte os senest den 20. marts på pd@pharmadanmark.dk, da fradrag for disse grupper skal indberettes manuelt til Skat.
Kontakt
Seniornetværket - Sjælland
Jytte Jacobsen tlf. 2683 1923, Bjarne Fjalland tlf. 3057 4259, Svend Norn tlf. 4581 6687, Connie Sørensen tlf. 6043 3281.
Seniornetværket - Jylland