FAQ om Life Science konference 2022

25.07.2022

Nedenfor har vi svaret på de mest gængse spørgsmål. Spørgsmålene er grupperet. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os på pd@pharmadanmark.dk eller hovednummeret 3946 3600.

Tilmelding og billetkøb


Hvordan køber jeg billetter?
Billetter til Life Science Konferencen 2022 kan købes direkte via Pharmadanmarks hjemmeside. På siden for arrangementet (ikke MinSide), fremgår en knap der hedder "find billetter". Ved klik på denne åbnes et nyt vindue, hvori du kan tilmelde dig. Alternativt kan arrangementet også findes på Billettos hjemmeside her for køb af billet til den fysiske konference eller alternativt her for køb af billet til den virtuelle del af konferencen. 

Skal jeg oprette en Billettoprofil for at kunne købe billetter?
Nej du skal ikke oprette en Billettokonto, men det kan være en fordel for dig at gøre. For skulle du have problemer med din order, f.eks. har du lavet en stavefejl i din e-mailadresse ved købet, hvis du har fået slettet ordrebekræftelsesmailen, hvor billetterne er vedhæftet, eller hvis du gerne vil kunne vise dine billetter til et event via appen, så vil en konto på Billetto være til gavn.

Det er nemt at oprette en profil på Billetto, det kræver en e-mail og en selvvalgt adgangskode. Udover det er det op til dig hvad du ønsker at tilføje til din profil. Hvis du ikke opretter en Billettokonto, så kan du lave et gæstekøb hvor du ikke behøver en profil på forhånd for at købe billetter.

Hvilke betalingsmuligheder har jeg?
Du kan betale med debet- og kreditkort samt MobilePay. 

Kan jeg købe flere billetter på en gang?
Nej, du kan ikke købe flere billetter på en gang af administrative årsager. 

Jeg har et spørgsmål til eventet, hvordan kan jeg kontakte arrangøren?
Du kan kontakte Pharmadanmark på pd@pharmadanmark.dk eller via vores hovednummer 3946 3600.

Hvordan får jeg mine billetter
Billetten sendes til den emailadresse du oplyste ved købet af billetten. Tjek eventuelt din spam mappe. 

Jeg har ikke modtaget mine billetter – hvad gør jeg?
Manglende billetter skal oplyses til Billetto senest 72 timer før eventet.

Hvornår kan jeg senest købe billetter
Af hensyn til planlægning lukkes der for tilmelding søndag den 6. november kl. 23.59. Du er velkommen til at kontakte pd@pharmadanmark.dk, såfremt du ønsker billet efter fristen. Såfremt der er flere pladser til konferencen, vil vi naturligvis gerne tilbyde denne. 

Hvordan skal jeg medbringe billetten til konferencen? 
Billetter scannes ved ankomst til konferencen. Du kan fremvise billetten via Billettos app, såfremt du har oprettet en konto, da du købte billetten. Hvis du ikke har en konto, så kan du også vise billetten via ordrebekræftelses emailen, du modtager med billetten vedhæftet som en PDF-fil. Alternativt kan du medbringe en udskrevet kopi.

Der er ikke flere billetter, kan jeg komme på venteliste? 
Ja, hvis der er fyldt op på pladserne, så vil der fremgå en mulighed for at komme på venteliste. Bliver der plads til det ønskede vil du blive kontaktet direkte. 

Jeg vil gerne kunne se min tilmelding på MinSide (for medlemmer), hvordan kan jeg det?  
Alle medlemmer der deltager i konferencen, bliver registreret i systemet efter konferencen, hvorefter det vil fremgå på MinSide.  

Jeg er PDA-modtager, hvordan skal jeg tilmelde mig?  
Som PDA-modtager skal du tilmelde dig konferencen som alm. medlem.  

Afbud og annullering


Jeg ønsker at refundere min billet, hvad skal jeg gøre?
Købte billetter kan refunderes såfremt afbud er Pharmadanmark i hænde senest søndag den 6. november 23.59. Modtager vi dit afbud senere end dette tidspunkt, vil prisen for billetten ikke blive refunderet. Afbud kan sendes til pd@pharmadanmark.dk.

Jeg er blevet syg og kan ikke deltage 
Alle afbud senere end 6. november 23.59, også ved sygdom kan desværre ikke refunderes. Du er velkommen til at række ud til pd@pharmadanmark.dk, så kan vi se om der eventuelt er nogen på venteliste som kan overtage billetten. Er dette ikke muligt bliver billetten ikke refunderet. 

Ændring af tilmelding


Hvordan kan jeg ændre min billettype eller tilmeldte faglige spor? 
Ønsker du at ændre din tilmelding, beder vi dig rette henvendelse til pd@pharmadanmark.dk. Pharmadanmark kan ikke garantere at en ændring er muligt, da det afhænger af om der er plads. 

Kan jeg overdrage mine billetter til en ven? 
Nej, af administrative grunde er det ikke muligt at overdrage billetter. Du kan anmode om refusion, såfremt det er inden for afbudspolitikken og bede din ven tilmelde sig direkte, eller skrive sig på venteliste via en mail til pd@pharmadanmark.dk.                

Kan jeg ændre navnet på billetten?
Det er som udgangspunkt kun muligt, hvis du har oprettet en Billetto konto.    

Transport og parkering


Jeg har købt busbillet, hvad er adressen for afhentning (samme retur)?
Aarhus opsamlingssted kl. 05.00: Thomas Jensens Allé 2, 8000 Aarhus.
Odense opsamlingssted ca. kl. 07.00: Dannebrogsgade 6, 5000 Odense (bag ved Jernbanemuseet, p-plads for busser). Bussen venter i 10 minutter. 

Der er afgang retur fra Scandic Copenhagen kl. 18.15 med ankomst i Aarhus ca. 23.00 via stop i Odense. Samme afsætningssteder som på udturen. 

Alle der har tilkøbt busbillet vil få tilsendt yderligere information tættere på datoen for arrangementet. 

Hvis jeg kun vil benytte min busbillet enten på ud- eller hjemturen, kan jeg det? 
Ja, det kan du godt. Prisen er den samme om du kun benytter bussen én vej. Såfremt du vælger kun at benytte bussen én vej, beder vi dig give besked herom til pd@pharmadanmark.dk

Hvilke parkeringsmuligheder er der?
Der er parkering i området, hvor vi henstiller til reglerne der kan findes på skilte o.l. Info om parkeringszoner kan findes her. Under Scandic Copenhagen har Q-Park parkeringskælder mod betaling. Der er indkørsel fra Nyropsgade. Info om priser i kælderen kan findes her.

Hvordan ankommer jeg med offentlig transport? 
Fra Københavns Hovedbanegård er det muligt at tage alle S-togslinjer til Vesterport Station hvorfra der er 5 minutters gang til Scandic Copenhagen (Vester Søgade 6, 1601 København V). Det er også muligt at gå fra Københavns Hovedbanegård hvorfra der er 9 minutters gang til Scandic Copenhagen (Vester Søgade 6, 1601 København V).

Hvad er reglerne for kørselsrefusion? 
Der er ikke mulighed for kørselsrefusion ifm. deltagelse i konferencen. Vi henviser til Pharmadanmarks regler for kørselsrefusion, som kan findes her

Overnatningsmuligheder


Er der mulighed for overnatning? 
Scandic har reserveret et antal værelser, som kan bookes til en favorabel pris. Overnatning er for egen regning og betales direkte til Scandic. Der er mulighed for at dele værelser. Hvis du ønsker at dele værelse med en anden deltager, skal du/I selv koordinere dette. Du kan booke her og sikre at koden: BPHA121122 er indtastet under "bookingkode". Sidste mulighed for at booke værelse med rabat er 29/10-2022.

Andre spørgsmål


Jeg har glemt en ejendel til arrangementet, hvad gør jeg?
Kontakt pd@pharmadanmark.dk med beskrivelse af hvad du har glemt/mistet.            

Hvem skal jeg kontakte hvis jeg har spørgsmål til arrangementet?
Kontakt pd@pharmadanmark.dk med dit spørgsmål. 

Hvad bruger I mine persondata til?
De data som du oplyser ved billetkøb benyttes udelukkende til planlægning og administration af konferencen og tilmeldte deltagere. Dine personlige data bliver ikke videregivet, men udelukkende håndteret af Pharmadanmarks medarbejdere, som hjælper til med konferencen.