Fra spidsen af en jetjager til paracetamol

Pharma 04/2023

ET DØGN MED: Christina Lyster er farmaceut i forsvaret. Med 30-50 tilsyn om året går der en del tid på skibe og kaserner rundt om i landet. Men denne dag er Christina på kontoret i Brabrand, hvor Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) ligger.

Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Privat

05:25
Jeg står som regel tidligt op. I dag er det ekstra hårdt, fordi jeg havde en lang dag i går med tilsyn på Garderkasernens Infirmeri i Høvelte.

06:15
Afgang fra mit hjem mod Brabrand i Aarhus. Jeg hører én af mine yndlingspodcasts ’Parforhold uden filter’, mens jeg kører.

07:00
Vi sidder i en stor kontorbygning sammen med en masse andre styrelser under Forsvarsministeriet. Da det er betegnet som militært område, er der hegn med pigtråd rundt om bygningen. Derfor bruger jeg kort og kode for at komme ind. Vi er flest civile, men hver fjerde er militært ansat og kan kendes på, at de bærer uniform. Vi kalder dem kærligt vores ’kontorkrigere’.

07:15
Jeg har fået nye kontormakkere. Det er hyggeligt. Jeg får dagens første kop kaffe og går i gang med at tjekke ’farmaceuternes fællesmail’. Normalt er vi to farmaceuter, men for tiden er der kun mig, fordi vi søger en ny.

Det er til fællesmailen, apoteket sender ind, hvis der er spørgsmål, eller hvis der er ændringer til en ordre, som skal godkendes. Det kan være, der har været en restordre, eller et lægemiddel med dårligt udløb. Dem ekspederer jeg altid fra morgenstunden.

Lægemidler i forsvaret skal kunne holde mindst 12 måneder, når vi køber dem, fordi de skal med på missioner. Det er faktisk svært at overholde, fordi der ofte er kort holdbarhed tilbage på de tilgængelige præparater.

Jeg er for eksempel med til at bestille til Sirius-patruljen i Grønland, og der bliver kun leveret forsyninger én gang om året. Det er så otte-ti flyttekasser med lægemidler og injektionsvæsker til både dyr og mennesker.

07:40
Der ligger en henvendelse fra en læge, som har fået til opgave at lave et standardsortiment til en mission. Han vil gerne have ’lidt af det hele’: Noget der kan stoppe diarre, noget mod forstoppelse, noget mod smerter, noget mod infektioner, lidt til eksem og solskoldninger etc. Jeg har et godt samarbejde med ham, og han slutter mailen med ’Kan du fikse det Christina’. Jeg kender lægen godt, så jeg ved nogenlunde, hvad han mener, og jeg udarbejder et forslag.

Der bliver løbende evalueret på, om vi har det medicin med på missionerne, som er relevant. Medicinen er jo en slags forsikring, som helst ikke skal bruges, og man kan ikke gardere sig mod alt. Som da vi måtte amputere et underben på en pirat, der var blevet ramt af skud, og jeg akut måtte sikre mig, at der var de lægemidler, der skulle bruges. Vi havde nemlig ikke indtænkt neuropatiske smerte, som noget der skulle dækkes af vores sortiment.

08:15
Jeg tjekker min egen mail, hvor der typisk er korrespondance om mine længerevarende projekter.

08:30
Vi har møde med hele forretningsområdet. Vi er 18 i vores område. Chefen holder en kort briefing om stort og småt. Både i FMI og i forsvaret generelt. Krigen i Ukraine har et fast punkt, hvor de militære chefer analyserer slagets gang. Os civile får så oversat, hvis der er noget, vi ikke forstår. Til sidst er der ’bordet rundt’. Jeg har arrangeret, at vi skal ud og spille indendørs minigolf sammen, så det fortæller jeg om.

09:00
Jeg laver jobopslaget færdig, så vi kan søge efter en ny farmaceut. Det er svært at beskrive, hvad vi egentlig går og laver. Det er jo civilt arbejde i en militær kontekst og kræver indsigt fra begge verdener. Det gælder i øvrigt også, når man skal forklare sig for en soldat, der aldrig har arbejdet civilt.

Forsvarets it-systemer er for eksempel bygget til at håndtere alt lige fra spidsen af en jetjager til våben, skruer, snørebånd og toiletpapir, samt hvordan disse stumper kan være indbygget i hinanden. Det er i hvert fald ikke bygget til at håndtere lægemidler.

Lovgivningen på området er også skrevet i forhold til det civile system med sygehuse og medicinrum, der er rene og pæne, og et dertilhørende sygehusapotek. Så det er en anden virkelighed som farmaceut her, men det er jo det, der gør det spændende og giver en anderledes hverdag – hver eneste dag.

10:00
Jeg begynder på rapporten fra mit besøg på Høvelte i går. Der var kommet en ny forsyner, som havde brug for at få sat systemerne rigtig op, så han havde bedt mig om at komme. Han havde en del udløbet medicin, som han skulle finde ud af, hvordan han skulle bortskaffe. Det skal registreres, inden det bortskaffes. Vi endte med at bære fire kasser til den kliniske risikoaffaldsskraldespand.

Jeg har en del udeståender fra det besøg, som jeg skal finde svar på nu. I et køleskab fandt jeg en attachemappe med lægemidler, hvor der blandt andet var lægemidler, som ikke skal opbevares koldt. Så jeg skal tjekke op på, om medicinen kan tåle at være på køl. Efter en del opkald frem og tilbage bliver jeg færdig med rapporten.

11:00
Dagens sociale højdepunkt: frokosten. Jeg har madpakke med og står i kø til mikroovnen. Vi taler om, hvad vi skal lave i weekenden. Det er jo lidt tidligere, end de fleste spiser frokost, så det er ikke usædvanligt, at min telefon ringer flere gange i løbet af min pause.

11:30
Jeg sætter musik i ørerne, for nu skal jeg koncentrere mig og gå i dybden med de længere projekter. Jeg har blandt andre et projekt med flyvevåbenet om lægefaglige opdateringer af nogle medicinpakker, som bliver bygget ind i en flåde, der igen bliver bygget ind i en flyver.

Tanken er, at hvis flyveren styrter ned, udløses redningsflåden, hvor der så er medicin. Det er svært, fordi vi har præparater, som nogle gange udgår i op til et år, og den korte holdbarhed udfordrer os også. Samtidig skal vi også vurdere, om det overhovedet kan holde til de voldsomme temperaturer, der kan være i mange kilometers højde.

Flyverne flyver typisk i 15-18 måneder, inden de skal groundes og serviceres. Men hvis medicinen udløber før det, så er det en lille pakke medicin, som afgør, hvornår flyveren skal på jorden. Så vi skal virkelig tænke os om og vurdere sandsynligheden. Det er heldigvis aldrig kommet i brug, selvom man har bygget det ind i flåden i mange år.

13:00
Min telefon ringer. Det er den midlertidige forsyner fra redningshelikopteren i Karup. Jeg var derude i sidste uge med et lægemiddel, som hurtigt skulle fra Vejle til Karup. Han skal give opgaven som forsyner videre, så han vil høre, om jeg kan komme og holde et oplæg til de nye om, hvad det vil sige at håndtere lægemidler i forsvaret.

14:00
Jeg har to, der skriver speciale hos mig, fra Københavns Universitet. De er ved at undersøge de lægemidler, der har været med på Sirius-patruljens årlige slæderejse. Medicinen hænger på slæden i ti måneder. Temperaturen falder i den periode til -40 grader, og vi ved faktisk ikke, om det holder under disse temperaturer. Der er ikke lavet mange test af, om lægemidler kan holde til at blive frosset ned i ti måneder. Det er ret spændende. Vi skriver sammen omkring, hvordan det går.

14:30
Jeg pakker alt mit grej ned, fordi jeg arbejder hjemme i morgen. Min arbejdscomputer er sikret, så jeg ikke kan gå på internettet på den. Derfor har jeg også en ’internetcomputer’, som jeg dog lader stå. Jeg bruger bare min private computer eller telefonen, hvis jeg får behov for at slå noget op. Jeg hører resten af podcasten færdig på vej hjem.

15:10
Min børn begynder at komme hjem, den ene skal ud med reklamer, og den anden tager ned og træner.

18:00
Jeg laver aftensmad og spiser med familien.

20:00
Jeg skal til spinning. Jeg prøver at komme afsted to-tre gange om ugen.

22:30
Jeg går i seng og kan heldigvis sove lidt længere i morgen, fordi jeg arbejder hjemme. Det udnytter jeg til fulde.

Læs det samlede Pharma