Karrieredag for ledige i Life Science - få styrket din jobsøgning fra A til Z
Sign upKarrieredag for ledige i Life Science - få styrket din jobsøgning fra A til Z
Pharmadanmarks karrierevejledere inviterer til en intensiv og praksisnær karrieredag, hvor du får konkrete værktøjer til at styrke din jobsøgning og komme tættere på dit næste job.
På dagen arbejder vi med hele din jobsøgningsproces – fra motivation og kompetenceafklaring til målrettet CV og ansøgning. Du får ikke kun viden, men også tid til at omsætte den i praksis med sparring undervejs.
Du vil blandt andet:
Få skarpere indsigt i dine kompetencer og hvordan du formidler dem
Lære at målrette dit CV og din ansøgning til konkrete stillinger
Arbejde hands-on med et jobopslag, du selv har valgt
Få feedback og sparring fra erfarne karrierevejledere
Møde andre i samme situation og udveksle erfaringer og netværke
Vi arbejder konkret med din egen jobsøgning, så du går fra dagen med værktøjer til et stærkere og mere målrettet ansøgningsmateriale.
Forberedelse
Inden dagen skal du udvælge et konkret job, som du vil søge. Vi arbejder med din ansøgning til netop dette job på dagen, så du behøver ikke forberede en ansøgning på forhånd.
Arrangementet foregår på dansk.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en dag med fokus på din vej ind i næste job.