Rigide regler og sagsbehandling spænder ben for internationale kollegaer

Pharma 01/2024

Besværlige regler, uigennemskuelige procedurer og alt for meget bureaukrati spænder ben for, at den danske life science-branche kan tiltrække international arbejdskraft i det omfang, der er behov for. Det viser ny hvidbog. Farmaceut Hellen Victory har oplevet det på egen krop. 

Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Privat

Danske Hellen og australske Daniel møder hinanden i Adelaide i 2016, hvor Hellen skriver speciale i farmaci. Daniel er tømrer og med en dansk life science-branche i rivende udvikling, giver det mening for parret at slå sig ned i Danmark. 

Efter endt studie får Hellen job som medicinsk rådgiver i Novartis i Danmark, og Daniel får arbejds- og opholdstilladelse via den såkaldte beløbsordning og et fuldtidsjob på 3F-overenskomst i byggebranchen.

Da parret efter fire år i Danmark søger om forlængelse af arbejdsvisummet, opstår der uforudsete problemer. 

”Vi tænkte, det bare var en formsag, for det var jo blot en forlængelse af den eksisterende tilladelse, og han havde samme job og samme arbejdsgiver, som jo også var inde og lave ansøgningen om at forlænge hans visum,” fortæller Hellen Victory.

Skal stoppe al arbejde øjeblikkelig 
Sagsbehandlingen hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) trækker ud, men i maj 2023 lander en bombe i e-Boks. 

Daniel får afvist sin ansøgning med begrundelsen, at han ikke har tjent nok. Han skal øjeblikkeligt stoppe med at arbejde, og han er dermed heller ikke berettiget til dagpenge, selvom han har været medlem af både fagforening og a-kasse. 

”Vi er jo heldige, at jeg har et godt job, og at vi endnu ikke har børn, der skal forsørges. Samtidig kan han som australier få lov til at blive i Danmark på turistvisum i 90 dage, så vi har noget tid at kæmpe i, inden han også skal forlade landet. Andre personer vil jo stå i en helt anden situation og må opgive med det samme,” siger Hellen.

For hverken parret, parrets advokat eller Daniels arbejdsgiver kan forstå, at Daniel ikke skulle have nået beløbsgrænsen. 

Den danske mur
Historier som Daniel og Hellens er desværre ikke enkeltstående.

I januar udkom hvidbogen ’Når internationale talenter støder mod den danske mur,’ som er udarbejdet af tænketanken Axcelfuture for Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden.
 
Her har man netop oplistet en lang række cases, der har oplevet de regler og processer, som spænder ben for, at internationale folk eller danskere med udenlandske partnere kan arbejde i Danmark. På baggrund af den data har advokatfirmaet Kromann Reumert udformet et bruttokatalog med juridiske løsningsforslag.

I rapporten skriver man blandt andet:

”Der er store gevinster for danske virksomheder og forskningsinstitutioner ved at ansætte danskere med erfaring fra udlandet. Men hvis de skal komme hjem til Danmark igen, skal der være ordentlige forhold for familien også. (…) Desuden er det vanskeligt at forstå, at personer, der søger om familiesammenføring, ikke må arbejde mens ansøgningen behandles.”

At man ikke må arbejde, mens man søger om familiesammenføring, er netop grunden til, at Daniel og Hellen valgte at søge arbejds- og opholdstilladelse via beløbsordningen.

”Daniel elsker at arbejde. Vi mangler tømrere i Danmark, og vi vil gerne kunne forsørge os selv, og leve som vi har lyst til,” forklarer Hellen. 

SIRI som modspiller 
Det første afslag fra SIRI går på, at Daniel ikke lever op til beløbsgrænsen. Hans lønsedler og årsopgørelser viser dog, at Daniel har tjent mere end beløbsgrænsen tilsiger.  Men parret oplever, at det ikke er lige til at komme igennem til SIRI.

”Det er meget lidt transparent. Du kan nærmest ikke ringe til dem, vi får ikke mulighed for at tale med en sagsbehandler, og hvis vi endelig kommer igennem, kan vi ikke få svar på, hvad de mener med, at han ikke tjener nok, når lønsedler og årsopgørelse viser, at det gør han. De siger bare, vi må sende en klage til Udlændingenævnet, som har halvandet års sagsbehandlingstid,” fortæller Hellen Victory.

Da dagen nærmer sig for, at Daniels turistvisum udløber, får han dog sagen genåbnet hos SIRI, der anerkender, at de har lavet en fejl. Han kan genoptage sit job, men kun for en kort bemærkning. 

Nu vender SIRI nemlig tilbage med en ny begrundelse for, hvorfor Daniel ikke kan blive i Danmark. 

Denne gang har han ifølge SIRI ikke arbejdet det rigtige antal timer til trods for, at hans arbejdsgiver og 3F angiver, at han arbejder fuld tid og på overenskomst på lige vilkår med danske tømrere på arbejdspladsen.

”Det virker ikke til, at det er i begges interesser at finde en løsning. Vi møder et system, der ikke er interesseret i at forklare sig eller se vores dokumentation. Min retssikkerhed som borger bliver krænket, når vi ikke kan regne med, at en offentlig myndighed træffer afgørelser efter de gældende regler,” lyder det frustreret fra Hellen. 

Danmark gør det svært at få lov til at blive 
Det samme peger Kromann Reumert og Axcelfuture på i rapporten:

”Ud over de konkrete udfordringer med de enkelte regler og ordninger, så har vi også oplevet kritik af selve sagsbehandlingen i vores samtaler med udlændinge i Danmark,” står der i rapporten, som desuden skriver: 

”De fleste af dem, vi har talt med, har fremhævet problemer med rigide regler og rigid sagsbehandling. Én af dem, vi har talt med, formulerede det som, at ”SIRI er ikke min bisidder, men min modstander.” Andre har for eksempel sagt ”Danmark er et fantastisk sted at komme til, men de gør det virkelig svært at få lov at blive”. 

Det kan Hellen skrive under på:

”Der er ingen udenlandske borgere, der ville kunne gøre det, vi har gjort. De ville være nødsaget til at opgive kampen med samme.”

Sygemeldt med stress 
Da parret for anden gang får anmodningen afvist, bryder Hellens verden sammen. Efter nogle måneder med hårdt arbejde og uvished, kan Hellens krop ikke klare presset mere. 

”Jeg var lige ankommet til en konference i Amsterdam, og jeg kunne simpelthen ikke mere, jeg brød bare sammen. Mine kollegaer bookede en flybillet til mig, og så tog jeg hjem. Jeg havde ikke kræfter til både at klare mit job og klare kampen mod systemet. Jeg var stresset, under massivt pres og dybt ulykkelig,” fortæller Hellen og fortsætter:

”Jeg har det stadig ikke særligt godt. Sagen har stået på i halvanden år nu. Usikkerhed, utryghed og ustabilitet hærger over os. Kan vi blive boende? Skal vi flytte til et andet land? Vores drøm om at etablere en familie er pauseret, og så er der den manglende tillid til hele systemet. Det er udmattende. Det er svært at have en normal tilværelse ved siden af.”

Paradoksalt
At det skal være så svært enten at være partner til en udlænding eller selv være udlænding i Danmark, er paradoksalt.

Internationale kollegaer og internationale studerende er nemlig helt afgørende, hvis life science-branchen i Danmark skal fortsætte sin vækst og udvikling. Det er de fleste enige om.

I én af Life Science Rådets anbefalinger til regeringen, der udkom i december, står der for eksempel, at der ”skal være bedre rammer for tiltrækning og fastholdelse af international arbejdskraft, forskningstalenter og internationale studerende.”

Her sidder Pharmadanmark også repræsenteret, og det er netop en del af foreningens politiske fokus.

”Det er skørt, at vi som samfund har sat så mange regler op, der spænder ben for at få flere dygtige kollegaer til dansk life science. Men det gælder jo ikke kun vores branche, som denne historie også tydeligt viser,” siger en hovedrystende formand for Pharmadanmark Stine Hasling Mogensen.
 
LIF: Alt for mange ressourcer
Ifølge Lægemiddelindustriforeningen (Lif) har cirka 17 procent af de ansatte i life science-industrien en anden baggrund end dansk. Det er væsentligt højere, end på arbejdsmarkedet generelt og i den øvrige industri.

Forsknings- og innovationspolitisk chef i Lif Anders Hoff er ærgerlig over, at der bliver ved med at dukke historier som Hellens og Daniels op.

”Det er jo et stort tab for virksomheder og i sidste ende for Danmark, at vi gør det så besværligt at få lov at bo og arbejde i Danmark,” siger han og tilføjer:

”Vi hører om en del virksomheder, hvor der bliver brugt mange ressourcer på at hjælpe kollegaer, som er kommet til Danmark. Nogle virksomheder har institutionaliseret hjælpen, mens det i andre virksomheder er kollegaer, der hjælper over frokosten eller i fritiden.”  
 
Så vælger de bare et andet land
Samme oplevelse har Pharmadanmark, der ligesom Lif hilser hvidbogen og dens konkrete anbefalinger til regler og procedurer, som skal laves om, meget velkommen:

”Både på et menneskeligt og samfundsmæssigt plan påvirker det mig at høre Hellen og Daniels historie, og hvidbogen gør det jo helt tydeligt, at de langt fra står alene med sådan en oplevelse. Desværre,” siger Stine Hasling Mogensen.

Både Pharmadanmark og Lif peger desuden på, at det typisk er højt specialiserede internationale medarbejdere, der bliver rekrutteret til den danske life science-branche.

”Det er mennesker, som også sagtens kan få job andre steder i verden. Derfor er det helt afgørende, at Danmark er attraktivt at vælge til – uden rigide regler og sagsbehandling,” slår Stine Hasling Mogensen fast.

Stadig uvished
Hellen og Daniel får endnu engang deres sag genåbnet. Det sker i september 2023. Da denne artikel bliver skrevet, har parret endnu ikke fået en afklaring.

”Hvis det er sådan her man behandler folk, så taber Danmark altså kampen til andre lande, hvor man ikke møder så rigidt et system,” siger Hellen og fortsætter:

”Hvad gør man, hvis man ikke kommer fra et ressourcestærkt sted og ikke har økonomien. En advokat er ikke billig, og jeg tager jo hele tiden fat i politikere, pressen og organisationer for at få dem til at kigge på sagen. Når man opfylder alle kravene, arbejder for en dansk virksomhed, under en dansk overenskomst udarbejdet af DI og 3F, der bakker op om én, og systemet ikke kan svare på, hvad man gør forkert, så undrer jeg mig over, hvad vi skal stille op.”

Ifølge Pharmadanmarks Life Science Barometer kommer life science-industrien om få år til at mangle omkring 6.500  årsværk med en lang videregående uddannelse eller en ph.d., heraf kommer der til at mangle 500 farmaceuter.

Lige nu mangler den danske life science-branche også Hellen Victory, som stadig er sygemeldt og i værste fald må flytte sine kompetencer og liv til et andet land for at være sammen med sin mand.
 

Læs det samlede Pharma her.