”Vi vil gerne reducere vores forbrug af bredspektret antibiotika”
Hver formiddag arbejder klinisk farmaceut Louise Moreau Kaa på en hospitalsafdeling på Odense Universitetshospital (OUH). Udover medicingennemgange, medicinsamtaler og understøttelse af lægernes medicinfaglige spørgsmål har Louise også fokus på rationelt forbrug af antibiotika. Hun er også medlem af OUH’s antibiotikagruppe, der konstant ser på restordre-problematikker og uhensigtsmæssigt forbrug.
Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto: Nikolaj Grundtvig
Pharma 03/2024 - Tema om AMR
Fra morgenstunden på Sygehusapotek Fyn har klinisk farmaceut Louise Moreau Kaa dannet sig et overblik over de indlagte patienter og deres medicinlister. På den måde kan hun se, hvilken afdeling der har mest brug for hendes hjælp i dag.
Hver formiddag sidder Louise og hendes farmaceutkollegaer fra klinisk farmaci på sygehusapoteket nemlig ude på afdelingerne på Odense Universitetshospital (OUH), hvor de laver medicingennemgange og -samtaler og bistår læger og sygeplejerske med ad hoc. spørgsmål.
På vej ud ad farmaceutkontoret flytter Louise en magnet på en tavle med ansigter og navne på. Nu er magneten ud for Louises navn sat på ’hospital’.
”Jeg har ansvaret for ATC-koden J, som inkluderer antibiotika. Hvis der er spørgsmål til det, så ved mine kolleger, hvor jeg er, og hvordan de kan fange mig,” forklarer hun.
Hun går ud af sygehusapoteket, ind igennem røntgenafdelingen og op ad trappen til den afdeling, hun skal være på i dag.
Klar til medicingennemgang
Louise har klædt om til lyseblå hospitals-t-shirt og mørkeblå hospitalsbukser. Så kan hun hurtigt gå ind og tale med en patient, hvis det bliver aktuelt. Foreløbigt har hun sat sig ved en computer på lægernes stuegangskontor.
”17 og relevant”, skriver Louise i en intern note.
Det betyder, at patienten ser ud til at være kognitivt i stand til at tage en medicinsamtale, og MERIS-tallet er så højt, at der også er brug for en medicingennemgang.
Farmaceuterne får hjælp af en softwarerobot til at udregne MERIS (Medication Risk Score). Jo højere score, jo mere er der at være opmærksom på, i forhold til de lægemidler patienten får.
Softwaren kan på få sekunder tjekke nøgleord i journalen og sammenkøre med de andre data på patienten.
Følger op på antibiotikabehandlingen
Louise klikker hjemmevant rundt og sammenholder data og analysesvar med vejledninger. Hun tjekker, om der er uoverensstemmelser. En del af arbejdet minder lidt om en detektivs.
En af de forudgående dage har hun fået et spørgsmål fra en læge om en svært overvægtig patient, der er indlagt med en infektion. Lægen er i tvivl om, hvilken dosering af antibiotikummet personen skal have. Vejledningen går til 120 kilo.
”Her måtte jeg henvise lægen til at rådføre sig med mikrobiologisk afdeling, for jeg var også i tvivl om, hvad man ville anbefale til netop denne infektion. Nu kan jeg se her, at det endte med, at patienten fik dobbeltdosis antibiotika,” siger hun og peger på skærmen.
Hun tjekker de biokemiske tal, det Fælles Medicinkort (FMK), og de mikrobiologiske prøvesvar, som fortæller, om der er dyrket nogle bakterier, og hvilke antibiotika de er sensitive eller resistente overfor.
Når lægen starter en patient op på antibiotikabehandling, skal lægen inden for 48 timer revurdere, om man har gang i den rette behandling, og det skal revurderes hver tredje dag.
Det er også noget af det, Louise holder øje med, for det kan stadig godt glippe i travlheden.
”Det kan for eksempel være meget svært i den Fælles Akut Modtagelse (FAM) at tage stilling til seponering, når patienterne kommer dårlige ind. Derfor er der brug for, at man følger op på den del, så snart man har svar fra mikrobiologisk afdeling,” siger hun og fortsætter:
”Og selvfølgelig er det meget lettere for mig at sidde her og komme med gode råd, for jeg skal jo kun have blik for medicinen, mens lægen jo forholder sig til det samlede kliniske billede af patienten. Men jeg kan komme med input, og ofte kan det bruges.”
Ser også på det samlede forbrug
En af Louises opgaver udover at bistå på afdelingerne er at holde øje med medicinforbruget herunder antibiotikaforbruget på to afdelinger.
Hun er også medlem af OUH’s antibiotikagruppe, ledet af mikrobiologisk afdeling.
”Når jeg får konkret viden fra antibiotikagruppen om restordre eller uhensigtsmæssigt forbrug, kan jeg tage emnet på et møde i FAM, hvor jeg en gang imellem underviser omkring antibiotikavejledningen.”
Louise fortæller, at antibiotikavejledningen for nyligt har ændret sig, så man nu i højere grad anbefaler at opstarte med ampicillin og gentamicin, ved svær infektion uden fokus. Her har man før været mere tilbøjelig til at starte op i piperacillin/tazobactam (pip/taz).
”Vi vil gerne reducere vores forbrug af bredspektret antibiotika, som fx pip/taz, så denne ændring i vejledningen fortalte jeg om på en morgenkonference i FAM for nylig, og det holder jeg også øje med i mine medicingennemgange her,” forklarer hun.
Det er ikke altid det lettest tilgængelige antibiotikum, der anbefales som førstevalg i vejledningen.
”En del af vores arbejde på sygehusapoteket er også at gøre det lettere for lægerne at tage det rigtige valg. Vi drøfter løbende, hvordan vi kan lette arbejdsgangen for lægerne.”
En af Louises kollegaer har for eksempel været med til at udarbejde flere forskellige standardordinationer, som gør det lettere for lægerne at ordinere antibiotika i journalsystemet.
Finder uoverensstemmelse
Man kan høre lyden af sygehuspersonalets hvide træsko, der går frem og tilbage på hospitalsgangen uden for den åbne dør. Indimellem kommer læger til og fra stuegangskontoret talende i telefon om de indlagte patienter, der skal udskrives.
Men det ænser Louise ikke lige nu, for der er noget, der har fået hendes opmærksomhed på computerskærmen.
”Se her er en uoverensstemmelse mellem FMK og sygehusordinationen. Det kan der sagtens være en god forklaring på, men det vil jeg lige tjekke op på.”
Louise går ud på gangen. Hun vil ind på patientens stue for høre, om patienten ved, hvor mange tabletter hun plejer at tage derhjemme af et givent lægemiddel. For på hospitalet har hun fået færre end angivet i FMK.
”Jeg kan ikke vide, om det står forkert i FMK, så det vil jeg lige spørge patienten om. Som regel har de selv ret godt styr på, hvor mange tabletter de får af de forskellige lægemidler derhjemme,” forklarer Louise.
Foran døren til patientens stue møder Louise en læge, som er på vej ind på stuegang. Louise vender sin undren med lægen, og de bliver enige om, at lægen skal spørge patienten.
Restordre påvirker antibiotikaforbruget
Tilbage ved computerskærmen igen arbejder Louise videre med medicingennemgange. Pludselig udbryder hun begejstret:
”Se her er jo et skoleeksempel. Man har taget alle de rette prøver, og når svarerne så foreligger, har man stoppet en unødvendig behandling med benzylpenicillin, som i øvrigt også er førstevalget ved pneumoni. Det kan jeg lide at se.”
Det er desværre ikke altid, at lægerne har mulighed for at vælge førstevalget i vejledningen, selvom de er opmærksomme på det.
Louise forklarer, at lægemidlet mecillinam for eksempel har været i restordre i flere år.
”Det er ellers førstevalget ved flere infektioner. Så restordreproblematikken kan også være et problem i forhold til at udvikle antibiotikaresistens, fordi den anbefalede antibiotika ikke er tilgængelig.”
Forskellige tiltag
En anden ting, som Louise har fokus på, er, om der står anført, at patienten har penicillinallergi.
Penicillinallergi skal tages alvorligt, men i nogle tilfælde er den anførte allergi ikke en reel allergi men blot en bivirkning , og så får patienterne andre antibiotika, som måske er mere bredspektrede, end det anbefalede penicillin.
”Der kan vi godt anbefale lægerne, at patienten bør udredes for, om der er tale om penicillinallergi eller ej,” forklarer hun.
Louise sidder også med udrulningen af hjemmebehandling med IV-antibiotika. Her er det også et spørgsmål om det muliges kunst.
”Antibiotika har generelt en kort holdbarhed efter opblanding, og pip/taz er lige pt. det eneste penicillin, vi kan give en god holdbarhed. Vi arbejder derfor på at kunne tilbyde andre, mindre bredspektrede, opblandede antibiotika, så man kan sende patienter hjem til hjemmebehandling uden at det øger risikoen for resistensudvikling.”
Lægen, som lige har gået stuegang på den patient, Louise undrede sig over, stikker hovedet ind ad døren:
”Du havde ret Louise – det var os, der havde lavet en fejl i dosis. Det får vi rettet op på.”
|
Forestil dig, at en skramme på albuen kan gøre dig alvorligt syg. Eller at du ikke kan få en ny hofte, fordi operationen risikerer at give dig en infektion, der ikke kan behandles. Eller at den rette kræftbehandling slet ikke kan komme på tale. Pharma sætter i dette tema fokus på nogle af de engagerede fagfolk, som konkret arbejder med at dæmme op for det, der kaldes ’den stille tsunami’. |
| Resistente bakterier er bakterier, der har udviklet sig, så antibiotika ikke længere kan slå dem ihjel. Alle bakterier udvikler resistens over tid, men det går hurtigere, jo mere antibiotika de bliver udsat for. De seneste årtier er udviklingen af resistente bakterier eskaleret, så resistensudviklingen går langt hurtigere end udviklingen af ny antibiotika, der kan slå de resistente bakterier ihjel. På globalt plan kan 1,2 millioner dødsfald direkte tilskrives antibiotikaresistens, og fem millioner dødsfald er indirekte forårsaget af resistens. I 2050 anslås det, at 10 millioner mennesker om året vil miste livet på grund af resistente bakterier, hvis vi ikke handler. Byrden er størst i det Globale Syd. I Afrika syd for Sahara forårsagede antibiotikaresistens 24 dødsfald per 100.000 indbyggere i 2019, mens det i de rige lande var 13 dødsfald per 100.000 indbyggere. |
| Rationel anvendelse af antibiotika er meget vigtig for patienter med infektioner. Det har stor betydning for overlevelsen, hvor syge patienterne bliver, og hvor hurtigt de kan blive raske – men også for nuværende og kommende medpatienter. Anvender man for meget eller for bredspektrede antibiotika i dag, vil det få konsekvenser for muligheden for at behandle infektioner i fremtiden på grund af resistensudvikling og selektion af resistente mikroorganismer. Anvendelsen af antibiotika er derfor en balance, hvor man først sikrer den enkelte syge patient, men også vælger behandling ud fra viden om, hvad der skader den enkelte patient, medpatienter og omgivelserne mindst muligt. Antibiotikapolitik kan være en særlig udfordring på de sygehuse, hvor der er mange svært syge, både kronisk syge og akut syge patienter, som kræver en ekstensiv antibiotisk behandling. Der ses også mere almindelige, og ikke så komplicerede infektioner, som kan og bør behandles med mindre bredspektrede antibiotika. En god mikrobiologisk diagnostik kan medvirke til at gøre det muligt at deeskalere den brede behandling til en målrettet, smallere behandling, og dermed minimere risikoen for superinfektioner og resistensudvikling. |
Læs artiklerne i temaet om AMR:
