”En robust og fleksibel clinical trial supply proces er helt essentiel”
Pharma 08/2023 - Serie: Fra molekyle til medicin
Marianne Søndergaard, Scientific Senior Consultant i konsulentvirksomheden Emendo R&D, er specialiseret inden for clinical trial supply, som muligvis godt kan være et lidt overset element i de kliniske forsøg – men som ikke desto mindre er afgørende for at kunne gennemføre dem korrekt og i overensstemmelse med de planlagte protokoller og forskningsmål.
Af Christian K. Thorsted / Foto Emendo R&D
For mange lægemiddelvirksomheder – og særligt inden for biotek og start-ups – er den operationelle håndtering af clinical trial supply ikke en kernekompetence med størst fokus.
Derfor outsources funktionen ofte til firmaer og fagpersoner, som er specialiseret i netop det, for eksempel til Marianne Søndergaard, som i september blev ansat i Emendo R&D til at opdyrke forretningsområdet.
“Der er nok mange, der har en opfattelse af, at clinical trial supply bare er noget med at putte en label på en kasse, og så sende den et sted hen med kurér. I industrien kan det da også godt være sådan, at det er en funktion, som man måske ikke tænker ret meget på før til allersidst, lige inden studiet skal starte – den kan være lidt usynlig," forklarer Marianne Søndergaard og forsætter:
Men virkeligheden er, at clinical trial supply er en bred vifte af ydelser, ofte med høj kompleksitet, som er helt nødvendige for at kunne håndtere indkøb, pakning, opbevaring og distribution af klinisk forsøgsmedicin sikkert og effektivt."
Hun har beskæftiget sig med fagområdet siden 2007 først i Nomeco, hvor hun startede medicinalgrossistens nye forretningsben op, og dernæst som globalt ansvarlig for firmaernes clinical trial supply; først i Ferring Pharmaceuticals og senest i Genmab.
”Grundlæggende kan der ikke gennemføres et klinisk studie med et lægemiddel, uden at patienten kan få det i den rigtige kvalitet og på det rigtige tidspunkt, men for clinical trial supply handler det ofte om meget andet end blot firmaernes eget forsøgslægemiddel – opgaven er lige så tit at forsyne patienterne ude på de kliniske sites med flere andre lægemidler, der er del af deres behandling,” siger hun og fortsætter:
”Når virksomheden har udviklet og fået produceret den medicin, der skal bruges i studiet, eventuelt med hjælp fra en contract manufacturing organization (CMO), så overtager clinical trial supply derfra, og tager det den sidste vej ud til patienten. Typisk er det kun de helt store firmaer, som har ressourcerne og kompetencerne til at producere, pakke og distribuere alting selv, så ved at outsource opgaven – eller dele af den – frigør virksomheden interne ressourcer og styrker samtidig både sikkerhed og kvalitet af distributionen af klinisk forsøgsmedicin,” siger Marianne Søndergaard.
Styr på forsøgslægemidlet
Hun lægger vægt på, at clinical trial supply indeholder en række særdeles komplekse opgaver med en lang række faglige udfordringer.
Kompleksiteten afhænger af mange forskellige forhold; for eksempel om der er tale om et studie, der skal køre i mange lande med et stort antal patienter på mange forskellige sites, eventuelt med en dobbelt blinding for at reducere risikoen for bias.
Det er naturligvis en betydeligt sværere opgave end et mindre open label nationalt studie, hvor både de deltagende patienter og forskerne er klar over, hvilken behandling der gives.
Helt centralt i clinical trial supply står naturligvis den eksperimentelle medicin eller behandling (Investigational Medicinal Product, IMP), der testes i forsøget.
Her handler det ikke alene om, at forsøgsmedicinen er til stede i den rette mængde, men også at den holdes under de rette opbevaringsforhold hele vejen i forsyningskæden – også på sitet og hos patienterne, hvis de skal have lægemidlet med hjem.
”Vi er meget opmærksomme på produkternes holdbarhed; der ligger en stor koordination i, at vi sørger for, at de lægemidler, der skal bruges i et forsøg, er på sitet lige præcis, når de skal bruges – ikke for sent, men heller ikke for tidligt på grund af hensynet til udløb. I den tidlige afprøvning af nye lægemidler er udløbet typisk kort, og her bliver timing af færdigt supply endnu mere vigtigt," fortæller Marianne Søndergaard og fortsætter:
"Vi skal også være parate til at kunne håndtere, hvis nogle produkter går tabt eller bliver ødelagt under transporten. Og det er vigtigt, at der tænkes på brugervenlighed, compliance, og patientens sikkerhed i produkterne. I hele forløbet fra start til slut af studiet skal der være 100 procent styr på produkterne, så også retur og destruktion af ubrugt medicin er uhyre vigtigt.”
I nogle kliniske forsøg anvendes der også placebo som kontrol til at vurdere behandlingens effektivitet eller et sammenligneligt lægemiddel, der allerede er på markedet.
Ligeledes kan der også være behov for udstyr til at administrere medicinen og information til læger og patienter om behandlingen.
En robust proces
Marianne Søndergaard understreger, at der ikke er to clinical trial supply-strategier eller planer, der er ens, og der sker næsten altid noget uforudset, eller der kommer nogle særlige krav, man skal evne at finde løsninger på.
”Når man ønsker en meget effektiv proces omkring clinical trial supply, så er det selvfølgelig vigtigt, at man ikke opfinder den dybe tallerken hver gang og starter fra nul. Min erfaring har lært mig, at man skal have en robust plan og en robust proces, for så er man også i stand til at afvige fra planen og processen på en kontrolleret måde. Det skal man kunne, for man vil ikke kunne køre den samme proces snorlige igennem hver gang.”
Dér hvor clinical trial supply-processen fungerer bedst, det er der, hvor funktionen er stærkt integreret i hele firmaets projektorganisation, mener hun. Og hvor man tidligt tages med i diskussioner om projektet. Succesen afhænger i høj grad af planlægning.
”Koordinering, planlægning og tidlig inddragelse er vigtig, for eksempel hvis man overvejer at lave ændringer i en forsøgsprotokol. Det kan ikke nytte noget, at vi for eksempel pludselig præsenteres for en protokol, hvor vi skal ud at købe fire nye produkter for at kunne gennemføre forsøget, som der så viser sig at være et halvt års leveringstid på. Det er altså igen noget med også at inddrage clinical trial supply i diskussionerne om planer og ændringer.”
Det er en vigtig pointe, for det sker ofte, at en forsøgsprotokol ændres mange gange. Det skaber en helt anden kompleksitet, og et helt andet behov for koordinering, planlægning og kommunikation.
Andre virksomheders lægemidler
En af de konkrete udfordringer, Marianne Søndergaard, møder, handler om de kliniske forsøg, hvor der skal bruges et allerede markedsført lægemiddel fra et konkurrerende firma til at sammenligne med effekten af forsøgslægemidlet.
”Alene de velkendte problemer med forsyningsproblemer og restordrer kan gøre det vanskeligt. Hvis der for eksempel er brug for en stor mængde af et lægemiddel, så vil den ikke nødvendigvis være frit tilgængelig på markedet, fordi det pågældende firma jo ikke har planlagt den større efterspørgsel," siger hun og forsætter:
"Læg hertil også, at der er tale om en konkurrents produkt – og selvom udvikling af ny medicin ikke må forhindres, så vil firmaet naturligt prioritere dets leverancer til patienterne på de forskellig kommercielle markeder. De har også hensyn at tage i forhold til at undgå at gå i restordre, både i forhold til patienterne men også forretningsmæssigt for ikke at miste markedsandele senere.”
Fokus på spild
Clinical trial supply skal i stigende grad forholde sig til spild og bæredygtighed, påpeger Marianne Søndergaard.
”Det er nok ikke noget, der tidligere har været så meget opmærksomhed omkring. ’Time to market’ er så vigtig, og derfor har fokus været på, at studierne skal køre hurtigt, og at produkterne skal være tilgængelige med sikkerhed. Oftest betyder det produktion af et stort overskud. Men i takt med, at bæredygtighed er så meget på dagsordenen overalt i samfundet, så er det bestemt også noget, der betyder mere i kliniske forsøg.”
Ifølge Marianne Søndergaard er der fortsat et betydeligt mængde spild i forsøgsmedicin.
Procentvis er spildet størst i de mindre studier, men de samlede mængder størst i de store. Her vil der være noget at hente ved at fokusere på bæredygtighed helt tilbage i planlægningsfasen, vurderer hun.
Derudover forudser hun, at clinical trial supply-funktionen vil blive påvirket af de stadig mere specialiserede biologiske lægemidler, herunder personlig medicin – håndteringen af disse produkter er kompleks, og de regulatoriske krav til blandt andet dokumentation vil formentlig kun øges.
”Endelig skal vi forholde os til decentraliserede studier, hvor patienten ikke kommer lige så meget ind på klinikkerne som ved de traditionelle studier. Vi skal kunne levere medicinen på en sikker, kontrolleret og dokumenteret måde helt hjem til patienten; alt i alt oplever jeg, at der er et kæmpe potentiale for at hjælpe med at strømline og optimere clinical trial supply processer ude i industrien,” slutter hun.
