En stærk life science-industri kræver et skarpt blik på fødekæden

DEBAT. Det er især life science-industrien, der løfter den samlede industri i disse år. Hvis life science i Danmark fortsat skal vokse, skal den nye regering gøre det til en prioritet at sikre, at der er nok akademikere, faglærte og specialiserede ufaglærte. Det skriver formand for Pharmadanmark Tanja Villumsen og formand for 3F Industri Mads Andersen i Børsen.

Tanja Villumsen, formand for Fagforeningen Pharmadanmark, og Mads Andersen, formand for 3F Industri

Life science-industrien er i disse år helt afgørende, hvis den samlede industri i Danmark skal fortsætte med at vokse så stærkt, som den har gjort. Siden 2008 er industriens produktion i Danmark vokset med over 37 procent, men trækker man hele medicinalindustrien ud af regnestykket, ville tallet være under 10 procent.

Derfor har det så stor betydning, at life science-industrien fortsat har de rigtige betingelser for at vækste. Her er adgangen til dygtige akademikere såvel som faglærte og specialiserede ufaglærte meget vigtig.

Fire ud af ti beskæftigede i life science-branchen er faglærte eller ufaglærte; medarbejdere, der til daglig arbejder side om side med life science-akademikere i f.eks. industrien.

Det samarbejde er helt essentielt, hvis Danmark skal blive ved med at være blandt de mest attraktive lande for udvikling, test, produktion og salg af lægemidler, medicinsk udstyr samt sundheds- og velfærdsløsninger til gavn for patienter og samfundsøkonomien.

Vigtigt samarbejde
Tilblivelsen af det nye Odense Universitetshospital er ét blandt mange eksempler på det vigtige samarbejde mellem life science-akademikere og andre faggrupper. Her arbejder farmaceut Ole Aabling Sørensen som programleder med at sikre, at sygehusapotek Fyn, der flytter ind på hospitalet, lever op til alle de facilitetskrav, der er for apoteker, herunder at få valideret de meget komplekse produktionslokaler.

Dette arbejde gør, at han skal samarbejde med en masse forskellige fagligheder, og det er ifølge ham en af de ting, der gør arbejdet spændende. ’Det betyder, at jeg skal arbejde tæt sammen med lokale entreprenører – helt frem til de håndværkere, der laver gulvene, og samarbejdet er afgørende, for det handler i sidste instans om, hvorvidt patienterne får den optimale lægemiddelbehandling.’
 
Behov for både ufaglærte og akademikere
Men især i industrien er samarbejdet mellem life science-akademikere, faglærte og ufaglærte medarbejdere afgørende. For det er de faglærte industrioperatører, procesoperatører og ufaglærte operatører, der får produktionen af eksempelvis lægemidler til at køre hver eneste dag.

De arbejder side om side med laboranter, maskinmestre, ingeniører, farmaceuter og kemikere på virksomhederne.

Faktisk er der siden 2008 skabt 1.300 faglærte jobs og 1.100 jobs til folk med en professionsbachelor i life science-industrien. Så hvis life science-industrien også i fremtiden skal være den vækstmotor i dansk økonomi, som den er nu, skal man sikre fødekæden med de rigtige fagligheder nu:

De rigtige medarbejdere er råstoffet, og her er der brug for flere dygtige life science-akademikere, faglærte og specialiserede ufaglærte. Behovet bliver endnu mere udtalt nu, i lyset af de store årgange af faglærte og ufaglærte, som de kommende år går på pension.

Vi skal som samfund derfor blive endnu bedre til at fortælle de unge, som skal vælge uddannelsesretning og ansættelsessted, at der er gode jobmuligheder i en spændende og moderne industri, og at der er gode startlønninger, hvis de bliver faglærte i life science.

Bedre overblik over uddannelser
Konkret vil vi også opfordre til, at der arbejdes for en løsning, som sikrer et bedre overblik over life science-kurser udbudt af private og offentlige aktører. Det kunne med fordel suppleres med guides til personer uden for arbejdsmarkedet, som besidder kompetencer, der overlapper med efterspørgslen i life science-branchen. Det vil skabe mobilitet på arbejdsmarkedet og gøre, at branchen bliver tilgængelig for flere.

Samtidig er der brug for initiativer til at ruste Arbejdsmarkedsuddannelses-systemet (AMU) yderligere til opgaven: Et eksempel til efterfølgelse er, hvordan mange ufaglærte lufthavnsansatte under coronakrisen kom godt videre til et nyt arbejdsliv i medicinalbranchen, fordi de fik en seks ugers jobrettet medico-pakke på AMU. Sådanne succeser skal udbredes, hvis de reelle behov for talent i industrien skal kunne dækkes.

På alle uddannelsesniveauer skal life science-industrien have den nødvendige, kvalificerede arbejdskraft for at holde dampen oppe.

Derfor er der meget positivt, at den nye regering har fokus på vigtigheden af videreuddannelse og opkvalificering gennem hele arbejdslivet, og at man i den forbindelse vil undersøge muligheden for at etablere en uddannelseskonto – en konto med midler som den enkelte kan benytte til opkvalificering og kompetenceudvikling. 

Det lover også godt, at life science er nævnt særskilt i regeringsgrundlaget, hvor regeringen vil udarbejde en ny strategi. Den ser vi frem til at bidrage til.
 

Ovenstående indlæg blev brag i Børsen den 28. december 2022