1.100 nye engelsksprogede studiepladser

Sidste år blev et bredt politisk flertal enige om en aftale, der giver universiteterne mulighed for at oprette flere engelsksprogede studiepladser på kandidatuddannelserne, og nu er antallet af pladser for 2024 blevet fordelt mellem universiteterne.

Med aftalen kan universiteterne sammenlagt oprette 1.100 ekstra engelsksprogede studiepladser hvert år i perioden 2024-2028 og 2.500 pladser årligt fra 2029.

"Det er rigtig godt nyt, for de udenlandske studerende er en nettogevinst for Danmark og kan senere også blive rigtig skattede kollegaer i bl.a. life science. Jeg håber, at man har blik for de uddannelser, som retter sig mod områder med arbejdskraftmangel, og som lige nu må afvise kvalificerede, internationale studerende," siger Stine Hasling Mogensen, formand for Pharmadanmark.

Sidste år afviste man fx 82 på pharmaceutical sciences på grund af pladsmangel. Det er en uddannelse, der ellers leverer kandidater, der er hårdt brug for i life science-industrien.

"International arbejdskraft er afgørende for den danske life science-industri, og derfor er det et stort problem, hvis vi dels ikke formår at tiltrække udenlandske talenter, og dels lader dygtige folk rejse væk, efter de har taget deres uddannelse i Danmark. Jeg tager den politiske aftale om flere engelsksprogede studiepladser som et positivt tegn på, at man fra politisk side erkender, at der er brug for konkrete indsatser på området," fortsætter Stine Hasling Mogensen.

Pharmadanmark gennemførte sidste år en undersøgelse blandt foreningens internationale studerende, og den afslørede bl.a., at 7,4 pct. af de internationale studerende i Pharmadanmark føler sig klædt ordentligt på til at indgå på det danske arbejdsmarked, og 62,9 pct. svarede, at de i mindre grad eller slet ikke har samme mulighed for at få et studiejob som danske studerende. Til spørgsmålet om, hvad der er udslagsgivende for, om de vil blive i Danmark efter endt studie, svarede 81,5 pct., at det kommer an på, om de får et job hurtigt.

"Så det er altså ikke alene gjort ved at oprette flere engelsksprogede studiepladser, vi skal også sørge for, at de føler sig hjemme i Danmark og gøre det attraktivt for dem at blive her, herunder hjælpe dem med jobsøgning – det er faktisk tilbud vi har i Pharmadanmark," slutter Pharmadanmarks formand.

En undersøgelse fra analysefirmaet Damvad udarbejdet for IDA viser, at internationale dimittender har bidraget til den danske samfundsøkonomi med 26,7 mia. kr. over en 13-årig-periode. En international dimittend, der færdiggjorde sin uddannelse i 2010, har i gennemsnit bidraget med 2.058.000 kr., inklusiv dem, som tager hjem.

Pharmadanmarks life science-barometer viser, at hvis branchen fortsætter med at vækste, og kræver samme kompetencesammensætning som i dag, så kan life science-industrien se ind i at få problemer med at rekruttere omkring 3.700 årsværk med en lang videregående uddannelse (LVU). Af disse vil omkring 1.900 forventes at skulle have en life science-rettet uddannelse.