Sygt mange dilemmaer i multisygdom og polyfarmaci

Af Peter Thøgersen 

Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Dansk Selskab for Multisygdom og Polyfarmaci, Region Hovedstadens Apotek på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Danmarks Farmaceutiske selskab satte forleden ved et fælles arrangement fokus på det multisyge sundhedsvæsen.

Pharmadanmark var blandt deltagerne, ligesom foreningen fortsat er en del af det nationale forum for polyfarmaci nedsat af Sundhedsstyrelsen. Næste møde i dette forum afholdes ultimo januar 2024.

Det estimeres, at op mod en fjerdedel af den voksne befolkning over 16 år er multisyge, dvs. lider af mindst to samtidige kroniske sygdomme. Det er et tal, der årligt stiger med ca. 1,4 pct. pga. den demografiske udvikling med stigende levealder og flere ældre. De komplekse multisyge patienter er en uhomogen gruppe, og deres behandling varetages ofte af mange forskellige specialer.

Patienterne efterlyser derfor sammenhæng i deres forløb samt fokus på det hele menneske i stedet for de enkelte sygdomme og et fragmenteret, siloopdelt sundhedsvæsen. Som det er nu, kræver det stort personligt overskud at være multisyg. En af Anne Jungs og Anne Frølichs visioner for sundhedsvæsenet er, at sundhedsvæsenet reorganiseres, samt at bl.a. viden og data deles på tværs. De er hhv. formand for Dansk Selskab for Multisygdom og Polyfarmaci, og centerleder, klinisk professor i multisygdom og kroniske sygdomme. De pointerede, at patienterne netop forventer, at deres data deles mellem de forskellige aktører i sundhedsvæsenet, som varetager deres behandling.

Mickael Beck, professor i sundhedsledelse og -politik, var en del af Robusthedskommissionen, og han pointerede, at den store udfordring er den demografiske udvikling med flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. Jo ældre vi bliver, jo større er risikoen for, at man rammes af multisygdom. Ulighed i sundhed er en forstærkende effekt, idet forekomsten af og byrden ved multisygdom er større blandt de ressourcesvage.

Jesper Fisker, formand for Sundhedsstrukturkommissionen, understregede også, at vi ikke kan ansætte os ud af udfordringen. Den kræver, at vi gør noget anderledes end i dag samt fokuserer på det hele menneske og sammenhæng i patientforløbene. Som det er nu, er der færrest sundhedsressourcer der, hvor behovet er størst. Sundhedsstrukturkommissionen har således fokus på udfordringen, og det bliver spændende at se, hvilke løsningsforslag kommissionen kommer med for at løse dem. Jesper Fisker forventer, at kommissionens anbefalinger udkommer senest til foråret.

Almen praksis er gang på gang blevet nævnt som den centrale aktør i forhold til de multisyge.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for polyfarmaci ved multisygdom er netop, at medicingennemgang foregår i eller i tæt samarbejde med almen praksis, samt at lægerne her kan inddrage andre sundhedsprofessionelle til det forberedende og evt. opfølgende arbejde – fx farmaceuter.

Charlotte Vermehren, chef for klinisk farmaci på Region Hovedstadens Apotek, præsenterede data fra et projekt, hvor farmaceuter i samarbejde med almen praksis har foretaget medicingennemgang på 126 udvalgte plejehjemsbeboere. Det førte til 491 forslag til ændringer blandt de 1.575 lægemidler. Størstedelen af ændringsforslagene omhandlede deprescribing (seponering eller dosisreduktion), og 94 pct. af forslagene blev accepteret af egen læge.

Projektet er således et godt eksempel på, hvordan farmaceuter kan bidrage i det tværfaglige team omkring patienten i almen praksis. Hun nævnte også, at en af barriererne for i større grad at lade farmaceuter bidrage med deres medicinfaglighed i almen praksis er, at de ikke er autoriserede sundhedspersoner.

Pharmadanmark arbejder til stadighed for, at de farmaceuter, der arbejder patientnært, bliver autoriseret som sundhedspersoner. Både for at sikre patientsikkerheden samt fjerne bureaukratiske barrierer for fleksibel opgaveløsning i sundhedsvæsenet – særligt i kommunerne og i almen praksis, hvis kompetencerne skal bringes i spil. Autorisation af farmaceuter indgik netop som en anbefalingerne fra Robusthedskommissionen. En anbefaling, der endnu ikke er blevet fulgt op af handling – formentlig fordi man politisk afventer anbefalingerne fra Sundhedsstrukturkommissionen.