Pharmadanmark måler på dansk life science
Pharma 04/2023 Tema: Life science-barometer
Dansk life science er en succes, hvilket blandt andet ses på kraftigt øgede eksportindtægter. Men der er også udfordringer forude. Pharmadanmark har fået udarbejdet et barometer, som giver et overblik over, hvor life science-industrien står med hensyn til arbejdskraft, kvalifikationer og ligestilling i arbejdsstyrken. Blandt de bekymrende fund er en potentiel mangel på 500 farmaceuter.
Af Christian K. Thorsted
Som fagforening for nøglemedarbejdere inden for life science har Pharmadanmark en oplagt interesse i, at der skabes de bedste betingelser for sektorens udvikling. For selvom life science allerede er et af Danmarks største eksporterhverv, er potentialet endnu større. Pharmadanmarks life science-barometer zoomer ind på de faktorer, som kan stikke en kæp i hjulet for fremdriften.
”Det handler ikke om, hvorvidt dansk life science vil udvikle sig positivt fremover – det tyder alt på, at branchen vil. Vi har at gøre med en branche, som er mindre følsom over for udsving i den globale økonomi – folk skal jo nu engang have deres medicin eller have lagt et kateter op. Samtidig er der nogle megatrends i forhold til, at folk bliver ældre og ældre, får flere livsstilssygdomme og også har større forventninger til deres liv og helbred. Alt det er i life science-industriens favør,” siger seniorkonsulent Hans Lien Rasmussen, ADC Denmark, tidligere DAMVAD, som i tæt samarbejde med Pharmadanmark har udarbejdet barometeret.
Han fortsætter:
”Det handler derimod om, hvorvidt de danske virksomheder udnytter det potentiale, der er for vækst, fuldt ud. Life science-industrien vil med al sandsynlighed vokse i Danmark i årene fremover, men når man som os her i ADC samler og analyserer data fra branchen, så ser man også, at der er nogle faktorer, som kan hæmme væksten.”
ADC Denmark, tidligere DAMVAD.
Voldsom værditilvækst
Life science-industrien består af flere forskellige virksomheder, som opererer i forskellige brancher, men barometeret har særligt fokus på medicinalindustrien. Den fungerer nemlig som en god indikator for, hvordan den samlede life science-industri må forventes at udvikle sig fremadrettet.
Barometeret dokumenterer med en lang række nøgletal, at Danmark i sin medicinalindustri vitterligt har et vækstlokomotiv – også ofte omtalt som et guldæg.
For eksempel er bruttoværditilvæksten (BVT) siden 2008 vokset med hele 247 procent. I samme periode er bruttoværditilvæksten i Danmark generelt vokset med 17 procent. I 2008 stod medicinalindustrien for 1,5 procent af den samlede bruttoværditilvækst svarende til 26 milliarder kroner. I 2021 stod branchen for 4,1 procent – det svarer til en bruttoværditilvækst på 91 milliarder kroner.
Bruttoværditilvæksten er defineret som produktionsværdien for en virksomhed fratrukket det forbrug, der indgår i produktionen.
Eksporten af lægemidler er også vokset hvert år i perioden 2008-2022 med nogle få undtagelser. Over hele perioden med 117 milliarder kroner, hvilket svarer til en samlet stigning på 285 procent eller cirka 10 procent om året i 14 år. Fremskrivninger viser, at life science-industrien kan nå en eksport på op mod 215 milliarder kroner i 2030, hvis vækstraterne fastholdes på det nuværende niveau frem mod 2030.
Arbejdskraft og kompetencer
Ifølge Hans Lien Rasmussen er én af de vigtigste faktorer, som kan nedsætte farten inden for life science i Danmark, adgangen til højtkvalificeret arbejdskraft. Det har Pharmadanmark da også kontinuerligt – blandt andet i forbindelse med den seneste life science-strategi – gjort højlydt opmærksom på. Barometeret analyserer derfor indgående kompetencebehovene i branchen.
”Life science er en vidensbranche – og er vidensintensiv. Derfor har de hoveder, der arbejder i branchen så stor betydning. Hvordan sikrer vi, at virksomhederne kan få de kompetencer, der skal bruges? Noget kan vindes ved at øge produktiviteten hos de eksisterende medarbejdere, men det ændrer ikke ved, at arbejdskraftmangel utvivlsomt er – og vil være – en udfordring for branchen. Konkret kan det forventes, at der kommer til at mangle 1.900 med en life science-rettet uddannelse i 2030, herunder 500 farmaceuter,” siger han.
Hans Lien Rasmussen peger også på, at den hastige teknologiske udvikling skaber et yderligere kompetencebehov hos virksomhederne.
”Jeg oplever, at virksomhederne i høj grad prøver at implementere nye kompetencer inden for en række områder, blandt andet digitalisering og anvendelsen af AI overalt i organisationen, det vil sige både i forskningen, produktionen og i salget. Her er industrien på en rejse, og spørgsmålet er så, om kompetencerne faktisk er tilgængelige i det omfang, virksomhederne har brug for. Særligt i lyset af at mange andre sektorer også investerer massivt her.”
Han bemærker, at der er en tendens til, at andelen af medarbejdere med længere videregående uddannelser eller ph.d. er vokset siden 2014.
”Det taler ind i, at kompleksiteten af det, man beskæftiger sig med inden for life science, er stigende. Der er flere komplicerede processer involveret, som skubber i retning af at få endnu flere højtspecialiserede ind, det ser man for eksempel i forbindelse med at have styr på sine supply chains i en global virksomhed og få udnyttet de muligheder, som de seneste års teknologiske landvindinger giver.”
Udenlandsk talent
Hans Lien Rasmussen understreger, at behovet for arbejdskraft kan gøre det nødvendigt ikke alene at satse på at uddanne flere unge herhjemme til branchen – men også at tiltrække talenter udefra.
”Man skal også gøre sig klart, at life science-virksomheder agerer på globale markeder og orienterer sig globalt – det gælder også i forhold til, hvor de vælger at investere. Der er andre lande end Danmark, der er stærke på life science og har gode rammevilkår, eksempelvis Schweiz, USA og Storbritannien. Danmark skal formå at gøre det attraktivt både at blive her og etablere sig her.”
Barometeret er ikke meget detaljeret med hensyn til, hvilke specifikke kompetencer der kan forventes at komme til at mangle.
”Men vores bedste bud – hvis vi forudsætter, at verden udvikler sig, som den har gjort historisk, så ser vi i alt fald ind i, at der formentlig kommer til at mangle specialiserede vidensarbejdere i sektoren.”
Dog er arbejdsmarkedet en relativt fleksibel størrelse, så man kan ikke udelukke, at life science-branchen vil fremstå så attraktiv, at den vil være bedre til at tiltrække medarbejdere end andre brancher. I så fald vil de så mangle i andre vigtige brancher.
En branche med ligestilling?
Barometeret ser også nærmere på den kønsmæssige ligestilling i branchen – flertallet af lønmodtagerne (53 procent) er kvinder, mens mændene derfor udgør omkring 47 procent. Spørgsmålet er, om det også afspejles i forhold til ledelsen af virksomhederne.
”Vi kan konstatere, at der er plads til forbedring, for det handler jo om at udnytte den samlede pulje af talent i branchen bedst muligt – også når det handler om ledelse. Kønsmæssig diversitet kan alt andet lige være med til at styrke branchen fremover,” slutter Hans Lien Rasmussen.
Læs også lederen om Pharmadanmarks ambitioner med barometeret.
Du kan læse det fulde barometer på www.pharmadanmark.dk.
Udpluk fra life science-barometeret:
|
Beskæftigelsen i industrien |
| Laboranter og farmaceuter er de hyppigste uddannelser Generelt er uddannelsesniveauet i life science-Industrien steget i perioden 2014-2021. Ph.d. og forskeruddannelser samt lange videregående uddannelser er vokset med henholdsvis 64 procent og 44 procent. Tilsammen udgør lønmodtager-årsværk med disse to uddannelsesniveauer 40 procent af det samlede antal lønmodtager-årsværk i life science industrien i 2021. I 2021 er den hyppigste uddannelsesbaggrund i life science-industrien laborant med 2.485 personer. På andenpladsen findes farmaci og lægemiddelvidenskab med en beskæftigelse på 2.333 personer i 2021. Modsat er antallet af personer i industrien med en 10. klasse, som højst fuldførte uddannelse, ikke længere en af de fem hyppigste uddannelser i life science-Industrien i 2021. Samtidig ansætter industrien en stor del af det samlede antal af farmaceuter i Danmark med en ’anvendelsesgrad’ på omkring 42 procent af alle farmaceuter. Antallet af ansatte farmaceuter i life science-industrien er mellem 2014 og 2021 vokset med 10 procent. |
| Ligestilling – plads til forbedring I life science-industrien var omkring hver femte direktør en kvinde (19 procent) i 2019, hvilket er højere end fremstillingsindustrien med 11 procent og Danmark generelt med 15 procent. Det betyder, at kvinder oftere er at finde på direktørposter i life science-industrien, end det er tilfældet i Danmark generelt. Barometeret konkluderer dog, at der er plads til forbedring i forhold til at få styrket mangfoldigheden blandt direktører i life science-industrien, selv om andelen er lidt højere end i Danmark generelt. Antallet af kvindeligt besatte bestyrelsesposter i life science-industrien, er i perioden 2014 til 2019 vokset fra 445 til 520, hvilket svarer til en stigning på 17 procent. Selvom dette er en positiv nominel udvikling, så har andelen af kvinder i bestyrelsesposter i industrien ikke rykket sig i perioden 2014 til 2019. Andelen af kvinder i bestyrelsesposter i life science-industrien og generelt i Danmark er begge 19 procent i begge år. Det betyder, at andelen af kvinder i bestyrelser i life science-industrien, såvel som i andre brancher, fortsat er meget lav. *Efter Pharma's deadline er der kommet opdaterede ligestillingstal. Disse kan ses i barometeret på Pharmadanmarks hjemmeside. |
| Flere med en life science-rettet uddannelse Personer i Danmark, som har gennemført en life science-rettet uddannelse, er vokset fra 28.773 i 2014 til 41.638 i 2021. Det er en stigning på 45 procent. På samme tid er antallet af personer, der har gennemført en life science-rettet uddannelse, og som er beskæftiget i life science-industrien, vokset med 49 procent fra omkring 4.700 i 2014 til 6.900 i 2021. Life science-industrien beskæftiger dermed omkring 17 procent af personerne i Danmark, som har en life science-rettet uddannelse. Tallene indikerer, at der er en betydelig efterspørgsel efter disse uddannelser både inden for life science-industrien, men også i andre industrier og sektorer. |
| 6.500 årsværk skal rekrutteres Behovet for kompetencer i life science-industrien afhænger i høj grad af, hvorvidt industrien formår at vækste i samme tempo som tidligere – det såkaldte højvækstscenarie – eller om industrien oplever lavere vækst og ender i lavvækstscenariet. Hvis branchen fortsætter med at vækste, og kræver samme kompetence-sammensætning som i dag, kan industrien se ind i at få problemer med at rekruttere omkring 6.500 årsværk med en lang videregående uddannelse eller en ph.d. frem mod 2030. Dem skal de ’konkurrere’ med andre brancher om. Af disse vil omkring 1.900 forventes at skulle have en life science-rettet uddannelse. Hvis life science-industrien i stedet lander i et lavvækstscenarie, vil forventningen være, at udbuddet af folk med en lang videregående uddannelse og dermed også life science-rettede uddannelser (inklusiv farmaceuter) modsvarer efterspørgslen. Det samme gør sig dog ikke gældende for ph.d’er. I både højvækst- og lavvækstscenariet er den forventede efterspørgsel højere end det udbud, som tilskrives life science-industrien. Den forventede mangelsituation er i modellen 2.800 personer i højvækstscenariet og 1.500 personer i lavvækstscenariet. |
