Aileen arbejder både på apotek og hospice
Pharma 02/2023
ET DØGN MED: Aileen Lind starter dagen bag skranken på Vojens Apotek og slutter med at sikre medicinen på Hospice Sønderjylland.
06:02 Jeg har altid svært ved at komme ud ad sengen, så jeg snoozer et par gange. Mens jeg gør mig klar, tænker jeg over det ugentlige farmaceutmøde, jeg skal have på apoteket i dag, hvor vi skal tale om, hvad god rådgivning er.
08:00 Børnene er taget i skole. Jeg kører mod apoteket og tænker over, hvordan jeg skal gribe min eftermiddag på hospice an. Den ser ud til at blive travl, fordi der både er flyttet nogen ud, og nye er kommet til.
08:45 Vi har morgensamling hver dag på apoteket. Vi er 14 ansatte, men vi arbejder forskudt, så i dag er vi seks til samling. Vi gennemgår enkelte informationer. I dag har en farmakonom et nyt præparat med.
08:59 Apoteket skal åbnes. Det klarer mine farmakonomkollegaer. Lige i dag har vi farmaceutmøde, så jeg bliver siddende med min farmaceutkollega. Vi gennemgår interventioner fra ugen før og ser på, om der er noget, vi kan lære.
Min kollega skal deltage i et webinar om god rådgivning, så det reflekterer vi også over.
For mig er rådgivningen det allervigtigste. Min fornemmeste opgave er, at kunden går ud ad døren og ved, hvordan medicinen skal bruges, og hvor længe det skal bruges.
Vi arbejder meget med rådgivning på vores apotek. Vi afklarer, om kunden ved, hvordan lægemidlet skal bruges, hvad kunden har aftalt med lægen, og sørger for at få en dialog. Det lykkes med de fleste kunder. Det elsker jeg. Det er derfor, jeg er ansat på et apotek.
10:00 Jeg går i skranken. Her har jeg en medicinsamtale med en kunde. Det er første gang, kunden skal have Metformin (mod diabetes). Jeg beder om lov til at gå i FMK. Fordi farmaceuter ikke er autoriseret, skal jeg bede om kundens accept til at gå i FMK. Det kan indimellem give lidt udfordringer, da kunden ikke altid ved, hvad jeg spørger om lov til.
Vi taler om, hvordan han har det med det, og om hvordan sygdommen blev opdaget. Inden han går ud af apoteket, har jeg også afklaret, om kunden ved, hvordan han skal anvende lægemidlet. Jeg laver en aftale om opfølgning, næste gang han kommer ind på apoteket.
10:40 Jeg har en god rådgivning omkring urinvejsinfektion og egenomsorg med en kunde, der skal starte op i ny behandling, efter en podning har vist, at der er brug for anden medicin.
11:10 En kollega spørger mig, om jeg vil udfylde transportsedler til returpenne, der skal tilbage til Novo Nordisk. De vælter ind. Alle vores kunder er blevet tilbudt en pose, og de fleste kommer tilbage med dem.
11:30 En kunde skal have Contalgin (smertestillende), men skal trappes ud af det. Vi taler om nogle bivirkninger, og hvad han skal gøre med tabletterne, når han er færdig med dem. Dem skal han selvfølgelig aflevere på apoteket, så vi kan destruere dem forsvarligt.
11:45 En hjemmesygeplejerske ringer. Hun undrer sig over, at antallet af tabletter i en dosisrulle ikke stemmer overens med antallet i FMK. Jeg kan se, at FMK er blevet opdateret, efter at rullen er blevet pakket. Sygeplejersken og jeg aftaler, at vi laver en tillægsrulle til de næste 14 dage, indtil præparatet kan komme rigtigt med i dosispakken.
12:00 Jeg går til frokost og sidder sammen med mine kollegaer. Vi sludrer og hygger. I pauserne taler vi ikke om arbejde.
13:25 For en måned siden havde jeg en compliancesamtale med en mand, som havde problemer med at få vejret. Dengang ville han ikke tage sin medicin, for han syntes ikke, at den virkede.
Jeg lavede et ’tjek på inhalationen’, hvor jeg kunne se, at han gjorde det forkert. Vi fik en snak om, hvorfor medicinen var vigtig, og hvordan det virkede. Her i dag kommer han og er rigtig glad og fortæller mig, at han har taget sin medicin, som vi havde snakket om, og nu har han det rigtig godt og har ikke længere problemer med luftvejene.
Det gør dagen god, når jeg føler, jeg har gjort en forskel for et menneske.
Hvis jeg ikke havde spurgt ordentlig ind til ham for en måned siden, så ville jeg aldrig have opdaget hans udfordringer, og han var blevet ved med at gå rundt og være ubehandlet.
14:30 Jeg kører mod hospice lidt senere end planlagt. Jeg får travlt. Jeg skal nå at gennemgå de nye patienter, og jeg skal nå at kigge på, hvad jeg har af medicin, inden klokken 16, hvor sygehusapoteket lukker.
14:45 På vej ind ad døren hilser jeg på pedellen og rengøringsassistenten. Jeg klæder om til en blå kittel med mit navneskilt, og tager en kuglepen, min nøglebrik og telefon i lommen.
15:00 Der er ikke nogen manual til mit arbejde, for der er mig bekendt ikke andre hospice-farmaceuter i Danmark. Så vi har skullet samarbejde om at finde ud af, hvad hospice har brug for, og hvordan jeg kan bidrage. Det synes jeg, vi har fundet ud af.
Det udvikler sig også hele tiden, og jeg bliver mere modig og fortrolig med lægerne og kan bedre sige ’kan du ikke gøre sådan her i stedet?’ Og de stoler på, at når jeg siger noget, så har jeg undersøgt det.
Det giver ens faglige selvtillid et boost, og det er bare virkelig rart at kunne bruge sin faglighed og bidrage i forhold til patienterne.
15:08 Jeg går i medicinrummet. Der kommer en sygeplejerske ind og spørger til, hvordan hun kan kende forskel på to relativt ens tabletter. Jeg viser hende det i pro.medicin.dk. Det viser sig, at den ene er Prednisolon, og den anden er Metadon, så det er jo vigtigt at få skilt dem ad.
15:15 Jeg får fat i listen over de indlagte patienter og gennemgår deres medicin, så jeg kan se, om der mangler noget medicin. Der er kommet to nye patienter, siden jeg var her sidst, og der kommer tre nye i morgen. Der er også to patienter, der er flyttet, og to der er gået bort. Så der er lige en del at holde styr på.
På Hospice Sønderjylland er der plads til tolv patienter. En sygeplejerske fortæller mig, at der er mange dårlige patienter, som ligger på deres sidste. Derfor skal jeg have kigget på deres medicin og sikret mig, at vi har nok medicin til rådighed til weekenden.
15:50 Jeg kan se, vi mangler Esomeprazol til intravenøs behandling, som er i restordre. Jeg får fat i sygehusapoteket, og sammen finder vi et alternativ. Desværre har jeg endnu ikke nået at tale med lægen om patienternes medicin, så det er ikke alt, jeg kan bestille nu her. En af patienterne får for eksempel Fragmin 2500IE, og det er ikke noget, vi har på lager.
16:00 Jeg vender situationen med lægen. Beslutningen bliver, at patienten skal fortsætte med Fragmin 2500 IE. Jeg får det bestilt akut, så det kommer i morgen. Fordi jeg ikke selv er på hospice i morgen, lægger jeg en huskeseddel til de sygeplejersker, der er på arbejde, om at de skal kontakte sygehusapoteket fra morgenstunden.
16:20 Jeg snakker igen med lægen om ændringer, bestillinger og rettelser på patienternes medicin. Der er en mindre rettelse til FMK, jeg gerne vil have lavet, så vi ikke risikerer en fejl. Vi får også talt om en ny patient, der kommer i morgen, i forhold til den medicin vi i den forbindelse skal være opmærksomme på.
16:30 Jeg elsker mit job på hospice. Jeg har arbejdet næsten tyve år på apotek og er også meget glad for det og især for kundekontakten. Men det jeg rigtig godt kan lide ved hospice er, at jeg får en helt anden tværfaglig kontakt.
Jeg taler med fysioterapeut og psykolog. Sygeplejersker kommer og spørger om noget, eller jeg spørger dem. Det er en helt anden måde at arbejde på. Jeg synes også, det er helt fantastisk, at jeg har den direkte kontakt til lægen. At det ikke er over en telefon, og det er den samme læge, så vi ved, hvor vi har hinanden.
16:37 Jeg er en halv time over tid, men skidt med det, jeg har haft en god dag. Jeg lukker ned. Selvom mange nok ikke lige tænker det, så er hospice et ekstremt livsbekræftende sted at arbejde. Det får mig til at huske på at nyde hver dag, for jeg ved ikke, hvad morgendagen bringer, og vi er selv med til at skabe det gode i dagen.
17:00 Jeg klæder om til mit eget tøj sammen med lægen og sludrer lidt med hende. Jeg kører hjemad og tænker over, hvad vi skal have til aftensmad, og om min yngste søn er nået til kor. Jeg kan heldigvis sagtens holde fri, når jeg har fri.
20:30 Efter aftensmaden ser jeg Robinson Ekspeditionen med min yngste søn. Da han er lagt i seng, kommer min store dreng ned, og vi får snakket lidt.
23:00 Jeg lukker ’Pigen under træet’ af Sara Blædel og lægger mig til at sove.
