Da krigen sluttede, blev Grethe farmaceut

13.03.2023

Grethe Marie Dettloff blev uddannet farmaceut i 1945. Det var normalt for kvinder i hendes familie at uddanne sig. Til gengæld måtte hun stoppe med at arbejde for en stund, da hun blev gift. Foreningens næstældste medlem er netop fyldt 100 år og arbejdede på apotek, til hun blev 70 år. 

Af Charlotte Kiil Poulsen

Man kan ane liljeduften fra de store, farverige buketter på bordet. Og fødselsdagskortet fra Gentoftes borgmester vidner også om det. Grethe Marie Dettloff er netop fyldt 100 år.

På reolen ligger Pharma-blade fra Pharmadanmark. Grethe har nemlig været medlem af foreningen, siden hun blev uddannet farmaceut i 1945.

”Der var en del i min familie, der var farmaceuter, og jeg ville gerne arbejde på apotek, så det blev farmaceut,” fortæller Grethe Marie Dettloff. 

Hun var én ud af 40 farmaceuter, der blev uddannet det år. 

Når det kniber med at huske detaljerne fra det lange liv, hjælper Grethes datter Lise, som også er på besøg på plejehjemmet i dag, hukommelsen på gled. 

I 1945 var det ikke normen, at kvinder tog en uddannelse, men inden for farmaci var det ikke helt unormalt. De to første kvindelige farmaceutiske kandidater bestod allerede deres eksamen tilbage i 1896, og selvom mændene i mange år herefter var i overtal, var kvinder altså ikke et særsyn. 

”Jeg tænkte ikke over, at det var usædvanligt, at jeg som kvinde fik en uddannelse, for det var almindeligt i min familie, at kvinder uddannede sig,” forklarer Grethe. 

Tidligere blev en farmaceutelev i lære på et apotek kaldt en discipel. Da Grethe var færdig som discipel på Københavns Jernbane Apotek, og krigstiden var ovre, ville Grethe prøve livet uden for København.

”Jeg ville ud at opleve noget, og komme lidt væk hjemmefra. Jeg havde følt mig spærret inde under besættelsen.” 

Det sønderjyske eventyr
Under sin uddannelse havde hun brugt sine sommerferier i Tønder, hvor hun arbejdede på en gård. Hun kunne godt lide Sønderjylland, så hun fik sit første job på Løgumkloster Apotek. 

”Jeg arbejdede både i skranken og i recepturen. Her var der ikke den opdeling, som senere kom. Vi lavede selv medicinen. Når folk kom ind med en recept, gik vi ud bagved og blandende, hvad de skulle have,” mindes Grethe.  

Det var i sin tid i Sønderjylland, hun stødte ind i den lidt ældre Poul Dettloff. 

”Jeg mødte også min mand dernede. Han var farmaceut i Højer, da jeg var på apotek i Løgumkloster,” fortæller Grethe.  

Hun nåede også at arbejde på Tønder Løve Apotek, meget mod Pouls vilje, for det skulle jo nødigt hedde sig, at han ikke kunne forsørge hende. 

Da de to blev gift i 1947, stoppede hun derfor med at arbejde for en stund. Planerne om at læse videre til cand.pharm. blev også skrinlagt. 

Lugten af apotek
Poul fik arbejde på laboratoriet på apoteket i Balling, og parret flyttede til den lille landsby i Nordvestjylland. Nogle år efter kom deres datter Lise til.

Lugten af apotek var umiskendelig. Fra kælderen smøg lugten fra de store kar med hostesaft og andre medikamenter sig op i apoteket. 

Når datteren Lise var i skole, blev hun drillet med, at hun lugtede. Grethe sagde til datteren, at hun bare skulle sige, at det lugtede af ’apotek’. 

Efter 11 år i Balling fik Poul en bevilling som apoteker i Taarbæk i Nordsjælland. Det var her, Grethe genoptog sit arbejde. 

Officielt på nedsat tid, men reelt knoklede Grethe sammen med sin mand. Hun udfyldte nemlig alle de roller, der manglede, og tog sig af bogholderiet, indtastede recepter og stod i skranken, hvis der manglede hænder der. En del af tiden arbejdede Grethe i recepturen.

”Det var dejligt at komme i gang med at arbejde igen. Jeg har altid godt kunne lide at arbejde, og jeg kunne godt lide at være på et apotek,” siger Grethe Marie Dettloff.

Sluttede som tilkaldevikar
I 1968 døde Poul pludseligt, og Grethe skiftede til Øresund Apotek tæt ved Svanemøllen på Østerbro i København. 

Henad årerne forsvandt tabletmaskiner, udstyr til at trille piller med, og til at putte pulver i kapsler fra apotekerne, og apotekslivet ændrer sig. 

På Øresund Apotek stod Grethe primært i skranken frem til 1990. Herefter arbejdede hun videre som tilkaldevikar, til hun rundede de 70, og gik på pension.

”Jeg kunne godt lide at arbejde i skranken og være i kontakt med kunderne,” husker Grethe, der generelt var glad for sin tid på apotek og som farmaceut. Men hun havde aldrig drømt om, at uddannelsen skulle blive så udbredt, som den er i dag. 

Og det er grunden til, at datteren Lise er uddannet kemiingeniør, og ikke farmaceut.   

”Min far og mor sagde, at jeg skulle lade være med at blive farmaceut, for det var et uddøende fag, fordi laboratorierne på apotekerne forsvandt. På det tidspunkt var det mere normalt, at det var ingeniører der arbejdede i lægemiddelindustrien,” griner Lise. 

Grethe har de seneste ni år boet på plejehjem i Charlottenlund, men den 100-års fødselsdag blev fejret i hendes gamle hjem i Hørsholm, hvor Lise nu bor. Her kom både familie, venner og tidligere naboer og fejrede hende.