En fælles ambition om grønne hospitaler
Pharma 05/2023
Blodprøvetagningsrør, astmainhalatorer, lejepapir, beklædning og engangsutensilier. Der er nok at tage fat på, hvis ambitionerne om at mindske sundhedsvæsenets CO2-aftryk skal indfries. Konferencen ’Grønne Hospitaler’ satte netop fokus på de mange tiltag, der arbejdes med i de forskellige regioner.
Af Peter Thøgersen, sundhedspolitisk konsulent, Pharmadanmark
Der er behov for at øge den politiske opmærksomhed på de udfordringer og muligheder, der er i forhold til at reducere klima- og miljøpåvirkningen fra det danske sundhedsvæsen.
Derfor afholdt regionerne i sidste måned konference om, hvad der skal til for at omstille til et grønnere og mere bæredygtigt sundhedsvæsen.
Pharmadanmark deltog for blandt andet at blive inspireret til det fremtidige arbejde relateret til foreningens politiske indsatsområde om at stoppe medicinspild.
Den største sundhedstrussel
Konferencen blev åbnet af næstformand i Danske Regioner, Mads Duedahl (V). Han satte rammen ved at fremhæve, at klimaforandringer ifølge WHO er den største sundhedstrussel i det 21. århundrede.
Lykkes vi ikke med at nedbringe vores klimaaftryk, vil temperaturen stige med blandt andet tørke og fødevaremangel til følge.
De senere år har der på den baggrund været stor opmærksomhed i regionerne på CO2-belastningen fra el, varme og transport, selvom det område, der for alvor belaster regionernes CO2-aftryk, er indkøb af varer.
Indkøb er kilde til hele 84 procent af regionernes CO2-udledning. Regionerne indkøber årligt over 150.000 forskellige produkter, så der er nok at tage fat på!
Initiativet skal komme nedefra
Medarbejderne er kernen i enhver forandring; særligt i så store organisationer, som sundhedsvæsenet er. Det var hovedkonklusionen i oplægget fra Nick Watts, Chief Sustainability Officer, i det britiske sundhedsvæsen, NHS.
En undersøgelse blandt de 1,4 millioner medarbejdere i NHS viser, at 92 procent af medarbejderne ønsker at arbejde klimavenligt.
Der er derfor bred opbakning blandt medarbejderne til at føre ’Healthcare Act 2022’, hvor nulemissionsmålet er skrevet ind i den britiske sundhedslovgivning, ud i livet.
Medarbejderne er ligeledes dem, der kender de nuværende arbejdsgange bedst og derfor ofte har gode input til, hvordan arbejdsgangene kan gøres mere klimavenlige.
Det gik for alvor op for NHS, da man søsatte en pulje til at understøtte lokale initiativer – den blev lukket før tid, da man havde modtaget over 7.000 forslag. Nogle af de konkrete forslag, der er gennemført, er en nulemissionsambulance og transport af cytostatika med drone.
I det danske sundhedsvæsen er der også mange gode eksempler på, at det netop er medarbejderne, der er initiativtagere til miljøbesparende tiltag.
I Region Midtjylland var det for eksempel medarbejderne i en jordemoderkonsultation, der satte spørgsmålstegn ved nødvendigheden af at anvende lejepapir, når lejet alligevel rengøres efter undersøgelsen, og papiret jo ikke dækker hele lejet.
Efter grundigt forarbejde med gennemgang af evidensen for brug af lejepapir, anvendes det nu ikke længere i konsultationen. Et tiltag, der har nedbragt affaldsmængden fra den pågældende jordemoderkonsultation med 426 kg affald årligt.
Initiativet skal nu bredes ud til hele regionen, hvor det vurderes, at potentialet er 65 tons affaldsreduktion om året.
Mindske medicinspild
Et andet spændende tiltag fra Center for bæredygtige hospitaler i Region Midtjylland er appen HRM Udløb, der er udviklet af farmakonomerne på Hospitalsapoteket Region Midtjylland i samarbejde med regionens IT-afdeling.
Appen er med til at gøre overvågningen af udløbsdatoer mere smidig, og den har til formål at sikre, at medicin, der er ved at udløbe på den ene afdeling, kan nå at blive brugt på en anden afdeling inden udløb. Samtidig mindsker den farmakonomernes tidsforbrug til udløbskontrol.
Den nye løsning blev taget i brug i 2022, og udviklingsomkostningerne er allerede tjent ind. I 2023 udrulles appen til samtlige sygehuse i Region Midtjylland og mindsker derved medicinspildet betydeligt.
Netop medicin og medicinsk udstyr forårsager over 50 procent af den CO2-belastning, der skyldes indkøb og forbrug af varer i regionerne. Der er derfor god grund til at sætte spot på at minimere det.
’Stop Medicinspild’ er også i fokus i Region Syddanmark, hvor der alene fra Odense Universitetshospital blev sendt over 22 tons medicinaffald til destruktion i 2022. Regionen har beregnet, at cirka 25 procent af sygehussektorens CO2- udledning kan relateres til brug af lægemidler.
Syddansk Sundhedsinnovation og OUH Farmakologi samarbejder om initiativer, der kan nedbringe klimabelastningen fra regionens brug af lægemidler.
Konkrete projekter er blandt andet at skifte relevante astma- og KOL-patienter fra spray til pulverinhalatorer, samt hvorvidt og hvordan de 11 millioner blodprøverør, der årligt anvendes i Region Syddanmark, kan genbruges, eller plasten genanvendes på anden vis.
Sammen står vi stærkere
Forbruget af plastic og genanvendelse er en af de udfordringer, hvor der er behov for at samarbejde. Affaldsfraktionen består ofte af flere forskellige typer plast, hvilket vanskeliggør genanvendelsen af den.
Ved at gå sammen både nationalt, men også i norden, er der bedre mulighed for at påvirke lægemiddelproducenterne til at ændre dette, så det bliver lettere at genanvende plasten.
Jens Brøndberg, indkøbschef for Region Hovedstaden, fremhævede, at Danmark og Norden er et forholdsvist lille og afgrænset område for lægemiddelproducenterne, og det er derfor oplagt som et testlaboratorie for leverandørerne.
Regionernes grossist, AMGROS, samarbejder med de øvrige nordiske lande om fælles udbud og grønne indkøb, hvor der netop stilles krav til blandt andet emballage.
Direktør for medicoindustrien, Peter Huntley, gik skridtet videre og argumenterede for, at Danmark bør gå i front og arbejde for, at man på europæisk plan udarbejder fælles krav til bæredygtig emballage. Hvis Danmark går enegang og stiller for ambitiøse krav til producenterne, kan det nemlig føre til, at Danmark fravælges.
Politisk opbakning
Dagens to paneldebatter viste med al tydelighed, at der er stort fokus på bæredygtighed og grøn omstilling. Politisk er det dog en større kabale, der skal gå op, idet vi har et sundhedsvæsen, der mangler kvalificeret arbejdskraft.
De grønne tiltag er derfor særligt interessante, hvis de samtidig frigør hænder – det blev eksempelvis fremhævet, at affaldssortering bør automatiseres, så sundhedspersonalet ikke skal bruge tid på den opgave.
På nuværende tidspunkt har alle regioner deres egen indkøbspolitik, men der bør måske i stedet være fælles nationale standarder?
Bæredygtighed er en omkostning uden indtjening, så hvem skal dække regningen? Aktuelt måles regionernes produktivitet i DRG, men hvad med alle de værdiskabende aktiviteter, der ikke kan måles? Hvordan måler man klimavenlige tiltag, og er der villighed til at betale for det?
Bør det for eksempel indgå i Health technology assessment (HTA)? Det vil sige være en faktor, der inddrages, når værdien af en behandling skal skal vurderes i forhold til omkostningerne forbundet med den? Og er kvaliteten af data gode nok til det?
Det skaber samtidig et etisk dilemma, for kan de klimamæssige omkostninger ved en given behandling være for store til, at man vil ibrugtage den?
Spørgsmålene er mange og konferencen viste med al tydelighed, at det er et emne, der skal arbejdes videre med – også i Pharmadanmark.
Pharmadanmark er aktuelt ved at afrunde de første års samarbejde i alliancen ’Stop Medicinspild’ og i artiklen Indleverede medicinrester på apotekerne er ofte uåbnede kan du læse om resultaterne af den indsamlingskampagne, alliancen afviklede i 2022.
Initiativerne omkring ’Stop Medicinspild’ vil fremadrettet være mere projektbaserede og med skiftende samarbejdspartnere. Bæredygtighed og medicinspild i sundhedsvæsenet er netop nogle af de elementer, der forventes at komme fokus på.
