Klinisk farmaci på hospitaler er i vækst

Pharma 06/2023

Ny rapport viser, at antallet af farmaceuter og farmakonomer, som arbejder med at sikre optimal og sikker brug af lægemidler på hospitalerne, er steget med cirka 50 procent på 10 år. Der er endda mere at hente for patienterne, hvis brugen af dem udvides yderligere.

Af Christian K. Thorsted

I alt er der blandt de ansatte på danske sygehusapoteker 176 farmaceuter og 488 farmakonomer, som beskæftiger sig med klinisk farmaci.

Det viser rapporten ’Klinisk farmaci 2023’, som Amgros og sygehusapotekerne udgav før sommerferien.

”Farmakonomer og farmaceuter er med til at sikre korrekt valg og anvendelse af medicinen, og det er godt for patientsikkerheden. Samtidig hjælper det et presset sundhedsvæsen, fordi vi i klinisk farmaci på sygehusapotekerne kan være med til at frigive tid hos sygeplejersker og læger,” fortæller Susie Vand, hospitalsapoteker i Region Midtjylland.

Antallet af farmakonomer og farmaceuter i klinisk farmaci på de otte sygehusapoteker er ifølge rapporten steget med cirka 50 procent de seneste 10 år, og væksten har været støt stigende. 

45 procent af farmaceuternes og farmakonomernes relative arbejdstid bliver brugt på patientnære ydelser, viser rapporten. Særligt ved og under indlæggelsen.

Det betyder, at farmaceuter og farmakonomer varetager opgaver som at optage patientens aktuelle medicinliste ved indlæggelse, afholde patientsamtaler samt gennemgå patientens medicin for at sikre, at der bliver givet den rette behandling. Opgaver som at dispensere og administrere medicin er flere steder også overgået til farmakonomer.

Medarbejderne i klinisk farmaci er som udgangspunkt tilknyttet både de somatiske og psykiatriske hospitaler.

Plads til mere
Men selvom farmakonomer og farmaceuter altså allerede i dag er med til at øge patientsikkerheden og aflaste andre sundhedsprofessionelle, så peger rapporten også på, at der stadig er masser af steder, hvor øget brug af farmaceuter og farmakonomer kan være med til at gøre en forskel for patienter og klinikken. Særligt ved og efter udskrivelse fra hospitalet.

”Hvis farmaceuter og farmakonomer bliver mere involveret i forbindelse med udskrivelse, kan vi være med til at sikre, at patienterne kommer hjem med en god portion viden om deres medicin. Det vil være med til at øge sikkerheden for patienterne, og det kan være med til at forebygge genindlæggelser, der er relateret til forkert brug af medicin,” siger Susie Vand.

Derudover bliver der i rapporten også peget på de ambulante patientforløb som et sted, hvor farmaceuter og farmakonomer kan indgå i det forebyggende arbejde.

”Patienter, der ses ambulant, er ofte ikke midt i akutte sygdomsforløb. Det er derfor muligt at foretage mere langsigtede til tag og justeringer af patientens aktuelle medicin. Det vil på sigt have en forebyggende effekt, og forhåbentlig være med til at nedsætte risikoen for indlæggelser på grund af lægemiddelrelaterede problemer,” uddyber hun.

Hun erkender dog, at det ikke er uden udfordringer at realisere det potentiale, der ligger i, at farmakonomer og farmaceuter understøtter patienternes overgang fra en sektor til en anden, som for eksempel når de udskrives fra hospital til eget hjem.

Der er et stort behov for at styrke samspillet mellem de forskellige sektorer i sundhedsvæsenet.

Tre niveauer
Arbejdsopgaverne inden for klinisk farmaci opdeles i rapporten i tre niveauer; ledelsesniveau, afdelingsniveau og patientniveau.

Opgaverne på ledelsesniveau omfatter blandt andet at bidrage til implementering af Medicinrådets nationale behandlingsvejledninger og lægemiddelrekommandationer for at sikre ensartet og rationel lægemiddelbehandling af patienter i de enkelte regioner samt sikre rationel lægemiddeløkonomi. 

På alle otte sygehusapoteker løser klinisk farmaci opgaver på ledelsesniveau i større eller mindre omfang. Farmaceuterne er størst repræsenteret på dette niveau.

Med udgangspunkt i tiden brugt på ledelsesniveau alene arbejder farmaceuterne med at implementere Medicinrådets vejledninger knap 60 procent af tiden, mens lægemiddelkomitéarbejde og understøttelse af sekretariaterne udgør knap 32 procent. Deltagelse i fagudvalg udgør knap ni procent af arbejdstiden på ledelsesniveauet.

Opgaver på afdelingsniveau omfatter rådgivning af sundhedsfaglige om brug og håndtering af lægemidler i forhold til bivirkninger, interaktioner, doseringer til særlige patientgrupper, medicinering af gravide og ammende, holdbarhed og opbevaring. 

Det omfatter også medicinservice, herunder varetagelse af optimal lagerstyring af afdelingens lægemidler. Og besvarelse af lægemiddelrelaterede spørgsmål, overvågning af afdelingens medicinforbrug og undervisning af klinisk personale

Alle otte sygehusapoteker udfører medicinservice, og det er forsat hovedopgaven på afdelingsniveau. Alle ansatte bruger i gennemsnit knap halvdelen af deres relative arbejdstid på afdelingsniveau.

Farmaceuternes tid brugt på dette niveau går med godt 80 procent til lægemiddelrådgivning og knap 20 procent til medicinservice. For farmakonomerne er tiden fordelt på knap 25 procent til lægemiddelrådgivning og 75 procent til medicinservice.

Medicingennemgang er primær opgave
Opgaver på patientniveau omfatter ophældning og administration af medicin til den enkelte patient, og medicinanamnese og  medicinafstemning – en proces, hvor der indhentes oplysninger om patientens lægemiddelbehandling for at udarbejde en aktuel medicinliste, dette kan foregå med og uden patientsamtale.

Der gennemføres også medicingennemgang, som er en systematisk og kritisk gennemgang af patientens lægemiddelbehandling med det formål at optimere denne ud fra en patientorienteret og rationel farmakoterapeutisk vurdering.

Opgaver på patientniveau kan også omfatte udskrivelsessamtaler, hvor det sikres, at patienten er orienteret om den aktuelle medicinliste.

Rapporten viser, at farmaceuter og farmakonomer adskiller sig med hensyn til, hvilke ydelser der udgør størstedelen af deres arbejdstid på patientniveau.

Her er den primære ydelse for farmaceuterne medicingennemgang (knap 60 procent af den relative tid), mens dispensering og administration af medicin er den ydelse, som optager det meste af farmakonomernes tid (55 procent af den relative tid).

Derudover optager begge faggrupper også et betydeligt antal medicinanamneser.

Jobglidning
Endelig beskriver rapporten, at der internt i klinisk farmaci sker en vis opgaveglidning. Fire ud af de otte sygehusapoteker har således svaret, at de på nuværende tidspunkt har tilknyttet flere professioner i klinisk farmaci end farmakonomer og farmaceuter. 

Det drejer sig om portører, serviceassistenter, hospitals- og apoteksmedhjælpere.

Disse faggrupper varetager blandt andet nogle af de mere logistisk-prægede opgaver fra medicinservice, hvilket kan være udbringning af medicin, påpladssætning af medicin i medicinrummene samt bestilling og håndtering af væsker.

Derudover bliver der også ansat andre akademikere end farmaceuter i klinisk farmaci. De varetager blandt andet administrative opgaver, dokumentation, driver udviklingsprocesser og rekrutteringsarbejde, som der i disse år bliver stillet større krav til.

Læs det samlede Pharma