Leder: Brug for grundig debat om uddannelseskvalitet

30.03.2023

Pharma 03/2023:

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) præsenterede i sidste måned regeringens længe ventede udspil en uddannelsesreform – en reform af de videregående uddannelser som regeringen selv karakteriserer som historisk stor.

Af Tanja Villumsen, formand for Pharmadanmark

Regeringen vil blandt andet skære i længden af cirka halvdelen af kandidatuddannelserne fra to år til et år og tre måneder. 

Nogle kandidatuddannelser skal gøres treårige, og erhvervskandidatuddannelsen, som allerede findes i dag, skal udbredes mere. 

Hvilke uddannelser, der berøres i reformen, skal et udvalg beslutte. Men der lægges op til, at primært humaniora- og samfundsfaglige kandidater forkortes.

Kandidatuddannelser på blandt andet lægemiddelområdet forkortes derimod ikke. Udspillet har udløst stor debat. 

Fra Brian Bech Nielsen, formand for Danske Universiteters rektorkollegium, lyder det:

”Vi har svært ved at se, hvad det er for et problem, der bliver løst med kortere kandidatuddannelser. Kortere uddannelse er ikke til gavn for Danmark, det vil forringe kvaliteten af universitetsuddannelserne.”

Og fra Danske Studerendes Fællesråd er bekymringen, at der ikke bliver plads til faglig fordybelse og specialet – eller plads til kontakten med omverdenen og arbejdsmarkedet.

Det er ikke overraskende, at det udløser store følelser at ville ændre så afgørende i den måde, vi i Danmark uddanner vores vigtigste råstof; de unge, kloge hoveder – også fordi alle på tværs af det politiske spektrum er enige om, at Danmarks fremtid må og skal bygges på viden. Vejen dertil er der ikke enighed om.

Jeg forstår bestemt bekymringen, men der er også positive elementer i udspillet, særligt at formålet blandt andet er at skaffe penge til at oprette flere engelsksprogede uddannelser, konkret 2.500 nye studiepladser. Det vil også åbne dørene for flere internationale talenter til life science-branchen – vi har netop peget på, at branchen ikke kan klare sig med udelukkende danske unge.

Vi bliver simpelthen nødt til at tiltrække flere internationale talenter til de uddannelser, hvor der er mangel på arbejdskraft – og naturligvis gøre det attraktivt for dem at blive her efter endt uddannelse. Problemet med at besætte ledige stillinger i life science – fra forskning, til fremstilling og til apotekerne – er også presset af et generelt manglende udbud.

Reformens fokus på livslang læring kan vi også kun bifalde – det er et grundvilkår inden for et område som vores, hvor den teknologiske udvikling går så hurtigt. Men rammerne skal være til stede for det. Hvordan sikrer man, at relevant efteruddannelse og kompetenceudvikling rent faktisk er til rådighed, også for højtuddannede? Dén udfordring er vigtig at få løst, og der vil vi gerne være med til at byde ind med løsninger som en fagforening for ansatte i life science. 

Regeringen har flertal og kan i princippet gennemføre reformen alene, men regeringen giver udtryk for, at den ønsker flere partier med i aftalen. Det vil selvsagt være en fordel med ro om rammerne for de videregående uddannelser – det indebærer også, at der nu kommer en grundig og bred debat om det nok allervigtigste: uddannelseskvalitet.

Hvordan sikrer man den højeste kvalitet af de færdige kandidater – og set fra vores stol særligt STEM-uddannelserne (uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik) og sundhedsvidenskabelige uddannelser?

De skal være så dygtige og flyvefærdige, at de kan gå ud og gøre en forskel i dansk life science – uden dem kan branchens fulde potentiale ikke udnyttes til fulde. Det perspektiv må ikke glemmes i en reform af rammerne for uddannelserne.