Præcisionsmedicin og biomarkører hos Novo Nordisk
Pharma 06/2023 - Folk flytter sig
Efter 11 år som forsker på Rigshospitalet arbejder Bjarke Follin nu med præcisionsmedicin og biomarkører hos Novo Nordisk i Søborg. Projekterne er større hos medicinalgiganten, men ellers oplever han, at arbejdet minder om det tidligere, og at skiftet har været relativt nemt. Hans baggrund som MedIs fra Aalborg Universitet (medicin med industriel specialisering) er perfekt i jobbet, mener han.
Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto Jannick Boerlum Photography
Hvad skal du lave i dit nye arbejde som specialist i præcisionsmedicin og biomarkører?
Målet med præcisionsmedicin er jo at finde de patienter med den dårligste prognose, som reagerer bedst på en behandling.
Hvis man med en simpel biomarkør-test kan identificere den subpopulation, der med høj sandsynlighed vil reagere på behandlingen, er det jo fantastisk.
Det kan for eksempel være via en blodprøve. Men der er mange trin for at nå derhen og mange spørgsmål, der skal afklares inden.
Vores afdeling hjælper den kliniske udvikling med specialistviden indenfor biomarkører og med at udarbejde en biomarkørstrategi i forhold til et givent projekt.
Jeg er mest med i den senere udvikling af lægemidlet, men nogle gange også tidligere, så man kan vel sige, at vi dækker det meste af spektret af kliniske udvikling. Vi understøtter alle indikationer og ikke en specifik sygdom.
Mit arbejde er en god blanding af at snakke med folk og undersøge noget selv. Det er meget forskellige folk – læger, forskere og kommercielle eksperter – og det, synes jeg, er enormt spændende. Det giver et fantastisk billede af hele lægemiddeludviklingen.
Hvordan er dette arbejde anderledes, end det du lavede før?
På papiret er arbejdet egentligt meget det samme, som det jeg kom fra. Dér var man mere alene omkring det, selvom det var en rigtig god gruppe dér også. Projekterne her er meget større.
Der er mange flere personer, jeg er afhængig af, og som jeg skal kommunikere med. Vi er også mange flere med forskellige baggrunde, som alle kan byde ligeværdigt ind. Det kan jeg rigtig godt lide.
Jeg er overrasket over, hvor bred viden folk generelt har. Selv folk i meget specifikke positioner har en enorm viden, og man gør meget ud af at opnå en fælles forståelse. Det, synes jeg, er meget fascinerende.
Jeg er selv MedIS af baggrund (medicin med industriel specialisering), og jeg er ret begejstret for den uddannelse, som, jeg synes, er ideel i forhold til lægemiddeludvikling. Jeg føler, jeg har min faglighed i spil hele tiden.
Både nu og også i mit tidligere arbejde bruger jeg faktisk næsten alt, hvad jeg har lært på studiet. Særligt det med at kunne forstå lægernes sprog og kunne tilegne sig ny og relevant viden er helt uvurderligt.
Hvordan har skiftet været?
Jeg har været rigtig heldig at komme ind et sted, hvor man kan påvirke noget. Der kommer en god, lind strøm af nye og spændende opgaver, som kræver en del kræfter, men jeg er ikke urolig omkring det.
Jeg er meget afklaret omkring, hvad jeg kan, og hvilken tid jeg har tilgængelig, for jeg har også et familieliv, der skal passes.
Jeg har fået nogle gode, anerkendende kollegaer, som også har forståelse for det. Så jeg føler, jeg er landet et rigtig godt sted.
Jeg tror, at man altid er nervøs som offentligt ansat forsker omkring det her skifte, men for mig har skiftet været overraskende nemt.
Inden jeg skiftede, talte jeg med en del folk, som havde taget springet over i det private. Jeg har også altid selv tænkt, at jeg på et tidspunkt skulle over i industrien, men så blev mit arbejde ved med at være spændende, og der blev ved med at være udvikling i det.
Jeg har været sindssygt glad for mine mange år på Rigshospitalet. Jeg har lært så meget og er altid blevet taget godt i mod, og jeg havde stor mulighed for at efteruddanne mig. Jeg tror også, det er derfor, at mit skifte har været så nemt.
Jeg har både taget en toårig efteruddannelse for postdocs (Bridge translational excellence programme på Københavns universitet), som danner bro mellem basal og klinisk forskning, og jeg har også taget en projektlederuddannelse.
Det, tror jeg, også gør, at jeg forstår termerne på en anden måde, og har lettere ved at dykke ned i de mange forskellige processer og videnskabelige spørgsmål.
BLÅ BOG: Bjarke Follin, 36 år
|