Trojansk hest skal give vægttab uden bivirkninger

20.02.2023

Pharma 02/2023

Spinout-virksomheden Ousia Pharma fra Københavns Universitet har udviklet et lægemiddelkoncept inspireret af myten om den trojanske hest. Formålet er at skabe vedvarende ændringer i hjernens appetitreguleringssystem og give et vægttab uden bivirkninger. Ousia Pharma er i konkurrence med de helt store spillere på markedet for fedmemedicin, men det bekymrer ikke Christoffer Clemmensen, CEO.

Af Christian K. Thorsted / Foto: Ousia Pharma

Overvægt og fedme udgør et kolossalt globalt sundhedsproblem, og der er stadig et stort udækket behov for nye effektive og sikre behandlingsmuligheder. Den lille spinout-virksomhed Ousia Pharma håber, at dets peptid-baserede lægemiddelkandidater kan revolutionere behandlingen af fedme og stofskiftesygdomme og give et potent og sikkert vægttab.

”Det vil vi gøre ved at introducere en ny virkningsmekanisme, som er målrettet to forskellige receptorsystemer i hjernen. Vi har udviklet et farmakologisk koncept, hvor vi bruger en interaktion mellem peptid-hormoner og overfladereceptorer som en leveringsmekanisme til at levere uspecifikke small molecules."

"Det kan sammenlignes med en slags trojansk hest. Man kender særligt metoden inden for cancer-terapier, men man har derimod ikke brugt det inden for andre sygdomsområder. Det har vi så kastet os over inden for det metaboliske område. Meget tyder på, at der er et enormt lovende potentiale i disse hybridstoffer,” forklarer Christoffer Clemmensen, CEO i Ousia, og lektor og gruppeleder i Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Ousia Pharma er etableret direkte på innovativ forskning i Christoffer Clemmensens forskningsgruppe sammen med to andre forskere i gruppen Jonas Odgaard Petersen og Anders Bue Klein. 

Patent på forskningsresultater 
Christoffer Clemmensen er uddannet humanbiolog og har en ph.d. i molekylær farmakologi, og han har i en årrække – også under ophold i USA og Tyskland – forsket i menneskets energistofskifte.

Konkret arbejder hans forskningsgruppe på at forstå signaler mellem kroppens organer og hjernen i henhold til regulering af kropsvægten og adfærd relateret til spisning. Parallelt arbejder gruppen på at udvikle og teste nye stoffer, der kan reversere fedme og type 2-diabetes.

Det er netop dele af denne forskning, som Ousia har formået at få patent på, og som forhåbentligt både i sidste ende kan føre til en ny effektiv behandling af fedme – og være særdeles kommercielt interessant.

”Ved at forbinde et appetitsænkende peptid til et small molecule, vil vi inducere neurostrukturelle ændringer i områder af hjernen, som regulerer kroppens energibalance. Det baserer vi på vores forståelse af sygdomsbiologien bag overvægt. Hjernen forsvarer – desværre irreversibelt – en forhøjet mængde fedtmasse i kroppen."

"Men det er vores drøm, at vi med kombinationen af leveringssystemet og et small molecule kan ramme de neuro-plastiske systemer og give en mere vedvarende vægttabseffekt,” fortæller Christoffer Clemmensen. 

Blandt andet Novo Nordisk og Eli Lilly har virksomme peptider til behandling af fedme, og det er peptider inspireret af disse, som Ousia Pharma skaber versioner af – og som så med en innovativ leveringsmetode bliver mere potente.

”Vi har lavet et hormonhybrid– og vi har set stor effekt i dyremodeller. Det har motiveret os til at gå videre med projektet inden for rammerne af Ousia Pharma. Vi har på nuværende tidspunkt lavet utallige prækliniske dyreforsøg med proof of concept og sikkerhedsstudier. Vi har også identificeret vores kliniske kandidater, som, vi mener, har potentialet til at komme på markedet,” siger Christoffer Clemmensen. 

Investorer søges
Et hovedformål med Ousia Pharma er at fremme udviklingen af den førende kandidat (OP-85) inden for generel og sjælden genetisk fedme. Her har tests altså vist lovende resultater, men teamet leder nu efter investorer og partnere for at muliggøre fremskridt hen imod egentlige kliniske forsøg. 

Muligheden for at spinde en virksomhed ud blev realiseret via BioInnovation Institute’s Venture Lab program. Sidenhen har Ousia Pharma modtaget en Innobooster bevilling fra Innovationsfonden. Programmerne fra BioInnovation Institute og Innovationsfonden er søsat med henblik på at supportere små og mellemstore virksomheder og iværksættere, der har vidensbaserede udviklingsprojekter, så lovende ideer kan omsættes til nye løsninger, der skaber vækst og beskæftigelse i Danmark.

”Der, hvor vi er nu, handler det om at rejse penge til at lave store toksikologipakker og sikkerhedsstudier og at opskalere vores stof, så vi på sigt kan teste det på mennesker. Det er dyrt.”

Christoffer Clemmensen ser optimistisk på jagten på investorer.

”Det faktum, at vi har kunnet patentbeskytte vores opfindelse, underbygger, at vi en tilgang, som ingen andre – heller ikke de store Pharma-virksomheder – har opdaget hidtil. Realiteten er dog også, at det er svært at rejse penge til netop fedme, fordi markedet er domineret af nogle få spillere. Derfor kigger vi også på at bruge vores opfindelse inden for neurodegenerative sygdomme og skizofreni. Vores første prækliniske data i Alzheimers modeller ser yderst lovende ud. Inden for behandlingsresistent depression har andre også haft held med at bruge stoffer, der ligner, dem vi arbejder med.”

Han fortsætter:

”Denne business-verden er ny for os som akademiske forskere – her handler det jo om, at investorer skal kunne se, at de på sigt kan tjene penge på deres investering i Ousia Pharma. Det kan virke lidt kynisk, men omvendt hvis det lykkes os at tiltrække investeringer, så viser det også noget om, hvor stærk den science, som vi bygger vores firma på, er.”

Konkurrence med de store
Men hvordan kan en lille virksomhed som Ousia Pharma egentlig overhovedet konkurrere med de kæmpestore pharma-virksomheder og deres nærmest uendelige ressourcer til forskning?

Det, mener Christoffer Clemmensen, bunder i, at forskere på universiteter har så gode muligheder for at tænke ud af boksen og forfølge de ideer, som måske umiddelbart virker fjerne fra at kunne lykkes.

”På universitetet kan vi give os selv tid og råd til at tænke lidt mere abstrakt og til at anlægge en mere uortodoks tilgang til behandling af en sygdom, end man måske typisk ville kunne ude i industrien. Man skal bestemt ikke undervurdere værdien af friheden på universitetet til at gå nogle veje, man aldrig ville overveje i et farmaceutisk firma.

Det kan give nogle af de banebrydende forskningsresultater, som for alvor kan hjælpe til at flytte vores viden og forestilling om behandling. Man kan sagtens forestille sig, at den forskning, som Ousia Pharma bygger på, aldrig havde fået lov at udvikle sig i en privat virksomhed. Det er en væsentlig grund til, at en lille forskningsgruppe fra Københavns Universitet kan nå frem til noget, som virksomheder med milliardbudgetter ikke gør,” siger Christoffer Clemmensen.

En tidlig exit
For Christoffer Clemmensen og hans to medstiftere er den ultimative drøm, at det inden for en overskuelig tidshorisont vil lykkes at vise proof of concept i mennesker. Sker det, vil Ousia Pharma selvsagt være attraktiv for en række af større pharma-selskaber. 

”Realiteten er, at det er så omkostningstungt at bringe fedmemedicin på markedet, at vi nok må sælge eller lave et partnerskab med projektet relativt tidligt i forløbet. Til gengæld kan jeg godt se for mig, at vi vil kunne bringe projekter inden for mindre omkostningstunge sygdomsområder længere frem selv,” siger han.

Christoffer Clemmensen er stadig ansat på universitetet. Tanken er at firmaet fremadrettet skal drives af medstifter Anders Bue Klein, men med Christoffer og Jonas Odgaard Petersen (den tredje medstifter) i mere supporterende roller. Samtidig er Ousia i færd med at nedsætte en bestyrelse som kan hjælpe med at navigere de forretningsmæssige aspekter. 

”Perspektiverne i Ousia Pharma er utroligt spændende, men for mig personligt vil universitetsforskningen altid trække – jeg drives af at være med til at generere ny viden.”

Christoffer Clemmensen mener, at det giver ekstra motivation, at der nu er kommet mere fokus fra universitetets side på det kommercielle potentiale i den akademiske forskning – for eksempel ved at forskerne etablerer spinout-firmaer.

”Tidligere handlede det primært om at få publiceret sine resultater – hvormed man så samtidig også kompromitterede sine muligheder for at få patent på opdagelsen. Nu oplever jeg, at forskere begynder at tænke lidt anderledes på deres projekter, og tidligt at have øje for, at anerkendelsen ikke alene ligge i at blive publiceret, men at man måske også kan skabe innovative løsninger på baggrund af sin forskning,” slutter han. 

Læs det samlede Pharma 02/2023 her