Repræsentantskabsmøde 2024 Der indkaldes til ordinært repræsentantskabsmøde lørdag den 9. november 2024 kl. 09.00 hos Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København. Dagsorden Valg af dirigent(er) Vedtagelse af forretningsorden og tidsplan for repræsentantskabsmødet Beretninger fra bestyrelse og udvalg og debat Forelæggelse af regnskab Behandlinger af indstillinger og forslag Forelæggelse af budget og fastsættelse af kontingenter for det følgende kalenderår Valg Fastlæggelse af det samlede antal sektionsrepræsentanter til repræsentantskabet for den følgende repræsentantskabsperiode Fastsættelse af tid og sted for næste ordinære repræsentantskabsmøde Eventuelt Forslag fra foreningens medlemmer – herunder de enkelte repræsentanter – som ønskes behandlet på repræsentantskabsmødet, skal ifølge vedtægterne være sekretariatet i hænde senest 15. september. Tilmelding Du kan tilmelde dig repræsentantskabsmødet på her   Valg til hovedbestyrelsen I henhold til foreningens vedtægter skal nye hovedbestyrelsesmedlemmer være valgt inden 15. oktober. For opstilling til hovedbestyrelsen gælder, at navnene på medlemmer, som ønskes opstillet, skal indgives skriftligt til sekretariatet af mindst seks stillere fra kandidatens egen sektion. Stillerlisterne skal være sekretariatet i hænde senest 15. september. Stillerliste kan findes her. I år er der ledige suppleant pladser i hovedbestyrelsen, og de fordeler sig således i sektionerne: Apotek - 2. suppleant. Regioner og Kommuner - 1. og 2. suppleant. Stat - 1. og 2. suppleant Studerende -  2. suppleant. Privat -  1. og 2. suppleant.

I dette nummer har vi fokus på en af de største trusler mod folkesundheden på globalt plan: Antibiotika resistens (AMR). Vi har mødt en række engagerede fagfolk, om har taget kampen op. Læs også en nyt kapitel i serien 'Fra molekyle til medicin'. Her er vi kommet til salg og marketing, hvor det nu også handler om at bliv anset som en partner i sundhedsvæsenet.Læs det samlede Pharma her.

Når der findes resistente bakterier i patientprøver i Danmark, sendes prøverne til Statens Serum Institut (SSI), som tager sig af overvågning og opsporing. Nu er SSI udpeget til også at være europæisk referencelaboratorium i samarbejde med blandt andet DTU Fødevareinstituttet.Af Charlotte Kiil Poulsen / Foto Charlotte Kiil PoulsenPharma 03/2024 - Tema om AMR Danmark er lysegrønt på det europakort, Anders Rhod Larsen viser frem. Kortet illustrerer antallet af MRSA-tilfælde i Europa. Der er stor forskel på, hvor godt de europæiske lande klarer sig i forhold til antibiotikaresistens. Italien og Rumænien lyser flammende rødt op, mens Norden ligger som duksedrenge kun overhalet af Holland.  ”Der er helt klart nogle, der er længere fremme end andre. Målet er at få alle op på et højere og mere ensartet niveau,” fortæller Anders Rhod Larsen. I hvert europæisk land har man udpeget et referencelaboratorie, der overvåger antibiotikaforbrug og -resistens i det pågældende land. I Danmark har SSI den rolle, og det er ledet af biolog og ph.d. Anders Rhod Larsen.  5.000 resistente prøver om året  På bordet i laboratoriet står 15 reagensglas klar med resistente bakterier, der skal dyrkes. Når de klinisk mikrobiologiske afdelinger rundt om på de danske hospitaler opdager resistente bakterier i patientprøver, sender de prøverne til SSI.  Det bliver til omkring 5.000 prøver om året med resistente bakterier. Langt størstedelen er MRSA, men der er også en stigende del af de mere angstprovokerende CPO’er (carbapenemase-producerende organismer).  ”CPO’er er klart dem, vi er mest bekymrede for, for de er ekstremt vanskelige at behandle. Det er multiresistente bakterier, der er modstandsdygtige over for de antibiotika, man normalt bruger til behandling af infektioner,” forklarer Anders Rhod Larsen, mens han viser petriskåle frem med dyrkede bakterier. Det er fra dette laboratorium, at SSI laver udbrudsopsporing og overvågning, samt indberetter til det europæiske overvågningsorgan for infektioner ECDC (European Centre for Disease, Prevention and Control) Længere nede ad gangen bliver de resistente bakterier helgenomsekventeret. ”Vi kører helgenomsekventering på langt de fleste af de her meget resistente stammer. På den måde kan vi afgøre, hvor nært beslægtede de er. Selvom de har ens resistensmønstre, så er det ikke ensbetydende med, at de er ens. Det kan vi først afgøre, når vi har lavet helgenomsekventering. Så kan vi til gengæld meget præcist sige, om de er beslægtede eller ej,” siger Anders Rhod Larsen.  Hvis SSI opdager en spredning af MRSA, CPO eller andre resistente bakterier, underretter instituttet Sundhedsstyrelsen.  ”Overvågningsfunktionen og at have det her datagrundlag er helt afgørende for at kunne rådgive myndighederne og for at kunne sammenligne, hvordan det går i Europa.” Dansk data vækker misundelse SSI deltager også i overvågningsprogrammet DANMAP (Danish integrated antimicrobial resistance monitoring and research programme), som startede i 1995. Det er et overvågningsprogram i samarbejde mellem Fødevareinstituttet og Veterinærinstituttet begge fra DTU, Fødevarestyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og SSI. ”Vi har en fantastisk god overvågning herhjemme, som mange andre lande er misundelige på, og vi har en detaljegrad, der er ret unik. DANMAP-samarbejdet kan lade sig gøre, fordi vi har så stor en grad af transparens i forhold til antibiotikaforbruget blandt dyr og så vores cpr-numre, som gør, at vi kan slå op på indlæggelser og ordinationer.”  EU-referencelaboratorie skal samle alt data  Nu intensiveres samarbejdet mellem DTU Fødevareinstituttet og SSI yderligere. De to institutioner skal sammen med Klinisk Mikrobiologi Region Kronoberg/EUCAST Development Laboratory (EDL) i Sverige fungere som EU’s referencelaboratorium for antibiotikaresistens fra 2025. ”Som EU-referencelaboratorium skal vi i samarbejde med ECDC blandt andet understøtte og rådgive medlemsstaterne og EU-kommissionen i diagnostik, overvågning og afrapportering af sygdomme og antibiotikaresistens,” forklarer Anders Rhod Larsen, der er udpeget til at skulle lede det nye organ. Allerede i dag samarbejder SSI med DTU Fødevareinstituttet om træningsprogrammer af de andre europæiske nationale referencelaboratorier. ”Vi har stået for træning og oplæring i DNA-sekventering af resistente bakterier og også oplæring i, hvordan vi kan bruge den her data og lave udbrudsanalyser og samarbejde.” Det er netop en af de opgaver, det kommende EU-referencelaboratorium skal fortsætte med. ”EU’s referencelaboratorie skal samle alt det, der foregår allerede nu. Vi skal give råd og vejledning og træne. Lave kvalitetssikring og sikre os, at de nationale referencelaboratorier og nationale hospitalslaboratorier kan det, de skal.”Løfter europæiske beredskab  Udpegelsen af SSI og DTU Fødevareinstituttet som EU’s referencelaboratorium er ifølge Anders Rhod Larsen en stor fordel for det danske beredskab i forhold til antibiotikaresistens. ”Vi mener virkelig, at vi kan gøre en forskel og være i stand til at løfte det europæiske beredskab med de her aktiviteter. Det er vores ambition. Det er det, vi gerne vil. Derudover bliver vi jo placeret ekstremt centralt, vi får et fantastisk netværk i forhold til forskningsprojekter og til at vide, hvad der foregår.” Antallet af antibiotikaresistente tilfælde i Danmark er stigende. Og en del kommer med hjem fra ferierejser. Et mindre forbrug af antibiotika i udlandet vil derfor potentielt også have positiv indvirkning på antibiotikaresistente tilfælde hos danske patienter.  ”Jo bedre det går i andre lande, jo færre tilfælde importerer vi jo til Danmark,” fastslår Anders Rhod Larsen.   På hans kontorvægge hænger figurer fra Ghana. Der er en del rejseaktivitet i hans arbejde, og selvom han ved, at risikoen for resistente infektioner øges i de rødt lysende lande, og at det uden for Europa ser endnu værre ud, så afholder det ham ikke fra at rejse. Men han tager sine forholdsregler med afspritning og håndvask. Og så tøver han alligevel nogle sekunder, da han bliver spurgt, om han hellere vil køre med et brækket ben hjem til Danmark, end at blive indlagt i et af de røde lande: ”Der er vi nok lidt ude i, at jeg rigtig gerne ville hjem til et dansk hospital. Men altså selvom Europa har forskellige farver, er det jo ikke nogle forhold, jeg ville være rigtig bekymret for. Situationen uden for Europa er langt værre, men også her ville jeg selvfølgelig tage imod den behandling, jeg havde brug for, men der er da en øget risiko,” siger han og uddyber: ”Man kan også spørge sådan her: forstår jeg folk, der får lavet kosmetiske operationer i et tredjeverdens land, fordi det er billigere end i Danmark. Nej det gør jeg ikke, for der synes jeg, man er ude i noget, man rent faktisk selv har en mulighed for at bestemme.” Læs artiklerne i temaet om AMR: ”Vi vil gerne reducere vores forbrug af bredspektret antibiotika” På Stege Apotek holder man øje med antibiotikaforbruget Danske forskere i kamp mod udbredt AMR i Afrika Læs det samlede Pharma her.

Antibiotikaresistens udgør en særlig stor trussel i Afrika, ikke mindst fordi de lokale sundhedsvæsener mangler redskaberne til at overvåge udviklingen og derfor heller ikke kan sætte ind med effektive indsatser de rigtige steder. Lektor Bjarne Styrishave, Institut for Farmaci, Københavns Universitet, har i en årrække forsket i problematikken og deltaget i flere projekter i Afrika, blandt andet seks Danida-projekter.Af Christian K. Thorsted / Foto: Københavns UniversitetPharma 03/2024 - Tema om AMR Lektor Bjarne Styrishave har beskæftiget sig indgående med AMR i flere afrikanske lande, og han ser med stor alvor på udviklingen – om end han også ser en voksende politisk erkendelse i Afrika af, at noget drastisk må gøres.    ”I Danmark måler vi antibiotikaresistensen, og vi har en detaljeret viden om brugen af antibiotika. Sådan er det ikke i de afrikanske lande, jeg har haft projekter i. De mangler surveillance-programmer, og det er et stort problem, fordi de simpelthen ikke ved, hvilke antibiotika der bruges, hvem der bruger det og i hvilke mængder – og heller ikke ved, i hvor stort omfang antibiotika ender i for eksempel madvarer og drikkevand. Derfor er meget af vores fokus i projekterne netop rettet imod at få lavet grundlaget for, at overvågningssystemer kan etableres – det er dér, man er nødt til at starte,” siger Bjarne Styrishave. Han forklarer, at man i landene nok til en vis grad har teknologien, der skal bruges til at analysere brugen af antibiotika og AMR, men der er kun tale om relativt simple og billige metoder, som ikke er særlig præcise – derfor kan de eksempelvis ikke fastslå, i hvilken koncentration et antibiotikum findes i i en prøve. ”De skal have opbygget nogle flere laboratorier, hvor de har kompetencerne og udstyret til at måle på disse ting. At måle lægemidler er noget, farmaceuter er enormt gode til, og derfor er det så oplagt, at vi her på Institut for Farmaci indgår i projekter med det formål. Når kompetencerne er opbygget, kan vi gå videre med at opbygge surveillance-programmer. Det giver os al den viden, vi mangler om brugen af antibiotika for, at de afrikanske beslutningstagere kan kvalificere deres valg, altså at de kan lave effektive Action Plans på nationalt niveau,” forklarer Bjarne Styrishave. Utilsigtet eksponering Senest har hans forskningsgruppe Toxicology and Drug Metabolism Group modtaget 10 millioner kroner fra Danida (Danmarks statslige samarbejde med udviklingslandene) til et nyt projekt, som skal bekæmpe AMR i Kenya. Det sker ved at undersøge praksis og reducere brugen af antibiotika i fødevareproduktionen. Baggrunden for projektet er, at man i Afrika syd for Sahara i vid udstrækning anvender antibiotika i husdyrproduktion, fordi det bliver set som en hurtig løsning på lav produktivitet. Brugen betyder, at antibiotika er almindeligt forekommende i fødevarer og mælk, hvilket fører til utilsigtet eksponering af forbrugerne for antibiotika og dermed resistente mikrober. Projektet vil vurdere tilstedeværelsen af antibiotika og resistente mikroorganismer i mælk og kyllingekød i den kenyanske produktionskæde, bestemme sundhedsvirkningerne af utilsigtet eksponering af landmænd og forbrugere for antibiotika og resistente bakterier og undersøge, om mulige interventioner  vil have en positiv effekt i praksis. Det skal hjælpe kenyanerne med at forbedre befolkningens sundhed.  ”Et vigtigt aspekt af projektet er netop kapacitetsopbygning. I projektet vil vi bygge et komplet analytisk kemisk LCMS-laboratorium ved University of Nairobi, der skal udvikle kvantitative LC-MS-metoder (væskekromatografi-massespektrometri) til kvantificering af antibiotika i biologiske prøver,” fortæller Bjarne Styrishave. LC-MS er en metode inden for analytisk kemi til bestemmelse af mængden og/eller arten af stoffer i en prøve.Koster dyrt i menneskeliv Bjarne Styrishave understreger, at baggrunden for hans langvarige engagement i AMR i Afrika er særdeles alvorlig. I Afrika er det  faktisk kun tuberkulose, der dræber flere. ”Og hvis man ikke gør noget ved det, så kommer det til at stige ganske voldsomt, også på grund af de klimaforandringer, der giver gunstigere vilkår for resistensudviklingen. Men problemet er altså, at vi skal starte helt fra bunden og få helt basal viden om antibiotika og AMR i disse lande,” siger han. Meget tyder på, at mange afrikanere ufrivilligt indtager små mængder antibiotika, og at hovedproblemet således ikke kun synes at ligge i uhensigtsmæssig brug i sundhedsvæsenerne. ”Vi har studier fra Ghana og andre steder i Afrika, der viser, at folk, der er fuldstændig sunde og raske, og som sværger på, at de ikke har brugt antibiotika de sidste 14 dage, alligevel har små mængder antibiotika i  deres urin –  det har vi fundet i 30 til 70 procent af de folk, vi har undersøgt,” fortæller Bjarne Styrishave og fortsætter: ”Vi er bange for, at den konstante eksponering for antibiotika i små mængder betyder, at der i disse menneskers tarmsystem hele tiden selekteres til fordel for resistente bakterier. Dermed risikerer man, at den behandling, man tilbydes i sundhedsvæsenet ikke virker, og det betyder, at selv banale infektioner som diarré eller en maveinfektion kan slå ihjel – helt trivielle sygdomme bliver pludselig dødelige, fordi bakterierne er blevet resistente.” Produktionsforhold At man i produktionskæden anvender alt for meget antibiotika er én teori til at forklare den udbredte AMR, men der findes givetvis også andre forklaringer, mener Bjarne Styrishave. ”Mange afrikanere har ikke let adgang til det formelle sundhedsvæsen, og de anvender så eksempelvis urtemedicin, som er let tilgængelig, men ofte fuldstændig virkelighedsløs. I nogle tilfælde kan den være iblandet antibiotika. På den måde bliver bakterierne eksponeret for antibiotika på en uhensigtsmæssig måde, og behandlingen bliver tilfældig og dermed ineffektiv.” Tilsvarende udgør de såkaldte medicine vendors et problem. Det er uautoriserede sælgere, som går rundt på gader og markedspladser og falbyder antibiotika; gerne få tabletter ad gangen, fordi mange afrikanere simpelthen ikke har råd til en hel antibiotikakur. Nogle få tabletter kan muligvis give umiddelbar lindring, men alle bakterier bliver ikke nødvendigvis slået ihjel, hvilket promoverer resistens. ”Så der er en masse antibiotika i omløb i den uformelle sektor, herunder også produkter af tvivlsom kvalitet, der blandt andet er produceret i Asien og kommer ind over grænsen til lande som Ghana. Men igen mangler vi konkret viden om typer og omfang,” siger han. Noget tyder også på, at der er et højt forbrug af bredspektret antibiotika – den er i AMR-sammenhæng særligt problematisk.  Politisk bevidsthed Bjarne Styrishave er glad for, at der blandt afrikanske politikere og i sundhedsmyndighederne efterhånden er stor opmærksomhed på AMR – det øger sandsynligheden for, at der vil blive sat handling bag ordene. Det understreges også af, at Bjarne Styrishave har et tæt samarbejde med myndighederne i de lande, hvor han har projekter; det håber han også bliver tilfældet med projektet i Kenya med Ministry of Health. ”Så jeg er nok ikke så pessimistisk, som jeg var for 10 år siden. Min bekymring er bare, at problemet stadig vokser sig større og større og går hurtigere. Opmærksomheden er øget, men problemet står heller ikke stille.” Derfor er det for Bjarne Styrishave meget vigtigt, at projekterne ikke kun bliver akademiske øvelser, men at de får leveret nogle data til myndighederne, som de så kan omsætte til konkrete policies. Men det skal være en datapakke, som er så skudsikker, at de laver deres politik på et oplyst grundlag: hvis man eksempelvis sætter ind over for landmændene, risikerer man deres levebrød, og det er heller ikke, fordi der er for mange fødevarer i forvejen i landene. ”Interventioner er nok uundgåelige, men de skal ikke ødelægge landenes økonomi eller have andre utilsigtede konsekvenser,” siger han. Ikke irreversibelt Bjarne Styrishave peger på, at det faktisk er muligt at bremse AMR, hvis der sættes rigtigt og målrettet ind. I Sydeuropa har man strammet meget op med hensyn til brugen af antibiotika, ligeledes i Frankrig og i Storbritannien. ”Den farlige udvikling i AMR er ikke irreversibel – når man fjerner antibiotika, så falder resistensen med det samme. Gevinsten kommer med det samme, det skal man huske, også i Afrika,” slutter han. Læs artiklerne i temaet om AMR: ”Vi vil gerne reducere vores forbrug af bredspektret antibiotika” På Stege Apotek holder man øje med antibiotikaforbruget SSI har overblikket over de resistente bakterier Læs det samlede Pharma her.