Ungdomsuddannelsesreform

Konsekvenserne af ungdomsuddannelsesreformen kan forplante sig negativt til vigtige universitetsuddannelser

Af Stine Hasling Mogensen, formand for fagforeningen Pharmadanmark og Tomas Kepler, formand for GL

Ungdomsuddannelsesreformen vil ikke kun ramme de unge i overgangen fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse, men også få konsekvenser for STEM-uddannelserne på universiteterne. Færre unge vil i fremtiden kunne søge ind på STX og HTX, hvor de naturvidenskabelige A-fag tilbydes. Det er et problem blandt andet for den danske life science-industri.

Karakterkravet på 6 kommer ifølge en analyse foretaget af tænketanken DEA til at reducere optaget på de treårige gymnasier, som vi kender dem i dag, med 20 procent - svarende til 7.600 elever i 2023.

Det er især drenge, unge fra yderområder og med anden etnisk herkomst end dansk samt børn af forældre uden studentereksamen, der vil blive hårdt ramt. Men vi kan også godt have en bekymring for, at det øgede karakterkrav helt ned i folkeskolen ændrer fokus væk fra læring og udvikling af kompetencer til præstation og karakterræs. Vi frygter, at dette vil forværre den mistrivsel, som i forvejen præger mange unge i dag. 

Men vi er også bekymrede for, at man lukker bestemte uddannelsesveje for unge allerede i slutningen af deres folkeskoletid. Samtidig risikerer man at forstyrre fødekæden af unge til universiteterne. Det harmonerer dårligt med eksempelvis en life science-branche, der ifølge Pharmadanmarks life science barometer frem mod 2030 kommer til at mangle 6.500 årsværk med en lang videregående uddannelse eller en ph.d. og som har brug for en stor talentmasse.

Vi opfordrer derfor til, at man holder døren åben for flere unge til STX og HTX gymnasieuddannelserne. Det er afgørende for ikke at forstyrre fødekæden af unge til STEM-uddannelserne. Derudover mener vi, at EPX’en skal stå som en selvstændig og attraktiv uddannelse, som de unge vælger på baggrund af motivation – ikke som et alternativ for dem, der ikke opfylder karakterkravene til STX og HTX. Det er vigtigt, at EPX’en bliver en uddannelse de unge vælger, fordi de er motiverede for det, for kun sådan kan EPX’en blive en succes, og det er afgørende, for det er en uddannelse med rigtig mange gode faglige elementer.

Vi vil blandt andet gerne anerkende den brede sammensætning af fag, som man lægger op til, at EPX’en skal indeholde, for det mener vi er en styrke. Samtidig kan praksisrettet faglighed som fx farmakologi, hvor eleverne får viden om lægemidler, danne grobund for, at flere vælger en life science-rettet uddannelse efter endt ungdomsuddannelse.

Det er afgørende, at unge allerede i folkeskolen præsenteres for de naturvidenskabelige fag, men det er mindst lige så vigtigt, at de har mulighed for at dyrke denne interesse videre på de gymnasiale uddannelser, uanset om de går på STX, HTX eller EPX. Det vil vi gerne støtte op om og hjælpe med at føre ud i praksis, så vi giver de unge mulighed for at træffe oplyste uddannelsesvalg senere i livet.

Vi håber, at regeringen vil genoverveje de negative effekter som et skærpet karakterkrav vil have. Det er vigtigt, at de unge ikke allerede i folkeskolen mærker karakterræset og præstationspresset, og samtidig skal vi også undgå at skabe strukturer, som forhindrer unge med potentiale i at få øjnene op for, at det naturvidenskabelige felt kunne være noget for dem.

Det gavner hverken den enkelte eller Danmark som videnssamfund.