Uddannelsesreform: Fødekæden til life science skal sikres
Regeringen har præsenteret sit udspil til en reform af ungdomsuddannelserne samt reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser.
Pharmadanmark roser intentionen om, at regeringen vil give flere unge mulighed for at prøve kræfter med mere praktisk orienterede fag, men er også bekymret for, hvad reformen vil gøre for fødekæden af unge til STEM-uddannelserne (Science, Technology, Engineering og Mathematics).
”Man er nødt til at sikre, at life science-området kan få de kloge hoveder, der er brug for; nu og i fremtiden. Fra det Life Science-barometer, Pharmadanmark har lavet, ved vi, at industrien frem mod 2030 kommer til at mangle 6.500 årsværk med en lang videregående uddannelse eller en ph.d. Det må uddannelsessystemet kunne levere på,” siger Stine Hasling Mogensen, formand for Pharmadanmark.
Hun fortsætter:
”Vi bekymrede over, at man vil skærpe karakterkravet til STX og HTX. Først og fremmest kan det være med til at skabe et A og et B hold, især kønsmæssigt. Men det kan også rykke på hele fødekæden til brancher som life science, der er så vigtige for Danmark. STX og HTX er nemlig den primære leverandør af unge til universiteterne.”
Stine Hasling Mogensen er af den grund da også glad for, at regeringen vil se på, hvordan man kan styrke det gymnasiale tilbud, så det er tonet mod STEM-fagene. Der skal således oprettes en ny og mere praktisk og erhvervsrettet gymnasieuddannelse kaldet EPX. Her får et farmakologifag plads.
”Jeg synes, at man burde overveje, at farmakologi også kommer ind på HTX og STX, for på den måde kan vi lægge grundstenen til, at flere unge får øjnene op for det her fantastisk spændende område og senere vælger en life science-rettet uddannelse,” slutter hun.
Overordnet set skal reformen bl.a. give studerende nye og mere fleksible veje til en kandidatgrad, løfte uddannelseskvaliteten på universiteterne og forbedre mulighederne for livslang læring.
